Lykkesholm, Lyngby

Lykkesholm
.
Lykkesholm
.

Lykkesholm ligger på Ballevej 30 i Norddjurs Kommune. Bygningen er fredet.

Bygningshistorie

Herregården Lykkesholm har eksisteret siden midten af 1500-tallet. I 1681 blev Lykkesholm lagt ind under baroniet Høgholm. Et baroni var et såkaldt majorat, der bevirkede, at godset under normale omstændigheder hverken kunne sælges, pantsættes eller deles mellem flere arvinger.

I 1801 fik besidderen af baroniet Høgholm imidlertid kongelig bevilling til at sælge Lykkesholm fra baroniet, samt at gården kunne beholde sin hovedgårdsfrihed, selvom godset blev solgt fra. I 1802 blev Lykkesholm derfor solgt ved auktion til Otto Christoffer Mønsted, der i 1804 lod opføre en grundmuret, enfløjet hovedbygning i ét stokværk over en høj kælder. Lykkesholm er tilskrevet den lokale bygmester Just Møller.

I 1930´erne gennemgik Lykkesholm en større renovering og blandt andet blev skillevæggene i kælderen, der tidligere bestod af bindingsværksvægge, grundmurede. Om det var ved samme lejlighed, at korridoren i stueetagens vestende kom til, og at den store sal, som oprindeligt var her, blev nedlagt vides ikke.

Indtil 1972 var hovedbygningen flankeret af to fritliggende sidefløje, der var opført omkring midten af 1800-tallet. Sidefløjen mod øst rummede en lejlighed til fodermesteren, karlekamre samt et vaskerum med gruekedel, og sidefløjen mod vest indeholdt en forpagterbolig.

Beskrivelse

Lykkesholm ligger omgivet af marker og skov. Hovedbygningen ligger for enden af en pigstensbelagt lindeallé, der opdeler den store gårdsplads som den trelængede avlsgård placerer sig omkring. Vest for avlsgården ligger en nyere aftægtsbolig samt flere nyere produktionsbygninger. Syd og vest for hovedbygningen er en stor, parklignende have, som gennemstrømmes af et tilløb til Hoed Å.

Hovedbygningen er en enfløjet, grundmuret bygning, der er opført med en høj kælder. Bygningen bærer et rødt, teglhængt heltag med halvvalmede gavle, og i rygningen ses i alt tre høje skorstenspiber forsynet med sokkel, udkraget led og gesims. I den sydvendte tagflade ses to nyere tagvinduer. Soklen er let fremspringende og udgøres nederst af granitkvadre, mens resten står i gul blank mur af gule flensborgsten, hvilket samtlige facader og hovedgesimsen også gør. I vestgavlen ses murankre. Gårdsiden har en let fremhævet midtrisalit med refendmuring afsluttet af en lav trekantfronton øverst, hvorimod havesiden kun har et refendmuret midterparti. Både gård- og haveside opdeles af fire slanke pilastre øverst udsmykket med triglyfkapitæler med hængedråber, og som på gårdsiden forkrøpper over soklen. Foran midtrisalitten er en granittrappe med svungne sider og et smedet værn, der tættest på facaden udgøres af to lave mure opført i rød, blank mur med brændte fuger. Hoveddøren er en ældre, tofløjet fyldingsdør, der sidder i en muret portal. Mod gårdsiden er tillige to kælderdøre, der sidder i et kurvehanksbuet stik. Begge døre er nyere, enfløjede fyldingsdøre med glasruder i den øverste del, og smalle granitrapper fører ned til dørene. På havesiden er en nyere kælderdør, der er udført som et småsprosset korspostvindue med termoruder samt en nyere, tofløjet havedør ligeledes udført som et småsprosset korspostvindue og foran denne er en nyere, hævet træterrasse med fritrappe. Vinduerne er hovedsageligt ældre, smårudede korspostvinduer, som dog i havesiden er udskiftet med en kopi med simple sprosser. I kælderen og i overgavlene er vinduerne torammede og smårudede, og mod gårdsiden er kældervinduerne udskiftet med nyere smårudede vinduer af mahogni. Samtlige vinduer og døre er malet hvide.

Hovedbygningen anvendes som bolig og står i både stue- og kælderetagen med en i store træk ældre grundplan, og begge etager har en næsten ubrudt, langsgående hovedskillevæg. Stueetagen har en centreret forstue med en modstående havestue samt en gennemlyst stue, en spisestue, et anretterkøkken og en bagtrappe mod øst, mens der mod vest på traditionel vis er en stue på hver side af hovedskillevæggen, mens den vestligste del består af en korridor med værelser og et badeværelse på hver side samt en sekundær trappe for enden af gangen. Foruden de to sekundære trapper i hver ende af bygningen, hvoraf den østre er oprindelig, fører en nyere, støbt trappe fra forstuen ned til kælderen.

Kælderen indeholder en lang, men forskudt midtergang med værelser til begge sider samt mod øst et stort køkken med tilhørende spisekammer, kølerum, brænderum og baggang samt den oprindelige folkestue og forvalterspisestue. Den oprindelige trappe fører desuden op til tagetagen, der mod øst er indrettet med tre pigekamre. Den resterende del af tagetagen er uudnyttet. Kun et lille træaflukke omkring urværket i midtrisalitten markerer sig blandt den synlige og oprindelige tagkonstruktion med undertag af banevarer samt de fritstående skorstene. Hovedbygningen har både en nyere og ældre materialeholdning med flise-, klinke-, parket- og bræddegulve, pudsede og tapetserede eller malede vægge samt pudsede lofter med stukkant og loftrosetter. På badeværelser, i køkken og kølerum er der fliser på væggene. Der er bevaret flere ældre bygningsdele og -detaljer, herunder en- og tofløjede fyldingsdøre med indstukne hængsler, forskelligt udformede messinggreb, revledøre samt rester af en tidligere bemaling med dørstykker og stiliserede søjler og balustre. I kælderen er den tidligere gruekedel ombygget til håndvask, og i køkkenet er en ældre, dobbelt trævask bevaret.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi ved Lykkesholm knytter sig til det bevarede herregårdsmiljø med hovedbygningens centrale placering i den aksefaste komposition af gårdsplads flankeret af den trelængede avlsgård. Hertil kommer den iøjnefaldende lindeallé, der dels markerer indkørslen og dels opdeler den store gårdsplads samt at begge på traditionel vis er pigstensbelagte. Hovedbygningen på Lykkesholm er på karakteristisk vis placeret imellem avlsgården mod nord og den parklignende have mod syd og vest, der gennemskæres af opstemmede søer.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi for Lykkesholm knytter sig til hovedbygningen som del af et samlet anlæg med have, gårdsplads, avlsgård og agerjord, og på traditionel vis vender hovedbygningens ankomstfacade og gårdsplads ud mod avlsgården. Denne disponering af hovedbygning og avlsgård har været karakteristisk for herregårdsanlæg siden 1700-tallet ligesom placeringen af den store have mod syd.

Hovedbygningen er en karakteristisk repræsentant for en mindre herregårdsbygning opført i begyndelsen af 1800-tallet på grund af sin langstrakte, rektangulære form i én etage. Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre endvidere til hovedbygningens klassicistiske stilideal, der ses i bygningens strengt symmetriske facader, den taktfaste vinduessætning, den høje sokkel, de markerede refendmurede midterpartier med murede vinduesindramninger, de halvvalmede gavle og det svagt opskalkede heltag. Hertil kommer den sparsomme dekoration, der udgøres af den kraftige, omløbende sparrenkopgesims, facadernes pilastre med triglyfkapitæler med hængedråber og hovedindgangens trekantfronton og muret portal med stiliserede søjler og tandsnitsoverligger. Den ældre, tofløjede fyldingsdør med ældre beslag har ligeledes stor værdi på grund af sit rigt udsmykkede ydre med quadrillages, tandsnit, slyngbånd og kanneleringer. De ældre, smårudede korspostvinduer med hjørnebånd og stabler har ligeledes et klassicistisk tilsnit.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til hovedbygningens i store træk bevarede ældre planløsning i både kælder- og stueetage samt til den oprindelige, sekundære trappe mod øst, der gav tjenestefolkene adgang til kælder- og tagetage og som var placeret nær køkkenet i kælderen samt anretterkøkkenet og spisestuen i stueetagen. I stueetagens planløsning er der kulturhistorisk værdi i den traditionelle indretning med en stort set gennemgående hovedskillevæg, hvoraf der enkelte steder stadig er bevaret gennemgangsrum på begge sider af denne. Hertil kommer de en suite beliggende stuer, hvoraf flere har dobbelte fløjdøre placeret enfilade samt at den smalle forstue er modstillet den bredere havestue. Den i 1800-tallet fremherskende plandisponering af en herskabsbolig, hvor man kunne se igennem samtlige stuer i hele bygningens længde er således bevaret, undtagen i den vestre ende, hvor ombygningen af den oprindelige store sal vidner om et i nyere tid ændret boligbehov med separate værelser, badeværelse og en heraf opstået midterkorridor. I kælderen er der kulturhistorisk værdi i den bevarede midtergang med værelser på hver side af denne, og hertil kommer tagetagens indretning med pigeværelser i østenden og uudnyttet loftrum i den resterende del kun med et lille aflukke til urværket i midtrisalitten, hvilket i det ydre også kan aflæses i de næsten ubrudte tagflader.

Tillige er der kulturhistorisk værdi ved de bevarede ældre bygningsdele og -detaljer, herunder bræddegulve, pudsede vægge og lofter med hulkehlsstuk og loftrosetter. Hertil kommer revledørene og de en- og tofløjede fyldingsdøre med indstukne hængsler og forskelligt udformede messinggreb og dørskilte, samt de bevarede rester af et freskomaleri med stiliserede balustre og søjler i to af værelserne. Ud over at påvise, at vestenden tidligere udgjordes af en stor sal viser de tillige, at der også i vestenden tidligere var tofløjede døre placeret en-filade som i den resterende del af stueetagen. Dette kan aflæses af søjlernes placering to og to samt af de bevarede dørstykker herimellem. Endvidere vidner gruekedlen og den ældre, dobbelte trævask om tidligere tiders levevis.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi ved Lykkesholm knytter sig i det ydre til den velproportionerede, rektangulære bygningskrops enkle form og fremtræden med murværk i gul, blank mur af flensborgsten og rødt, næsten ubrudt heltag med halvvalmede gavle og elegant opskalkning. De fine murværksdetaljer, herunder dør- og vinduesindramninger, pilastre, refendmuring og sparrenkopgesims samt den taktfaste vinduessætning af store, smårudede korspostvinduer giver hovedbygningen et harmonisk og herskabeligt udtryk. De store linjer præger de symmetriske facader og gårdsidens markante midtrisalit med trekantfronton, urskive, portal og tofløjet fyldingsdør sikrer sammen med den store, svungne granittrappe, at opmærksomheden samler sig om bygningens midte.

Den arkitektoniske værdi knytter sig i det indre til hovedbygningens stuer beliggende på række ud mod haven, hvor placeringen af dørene en-filade underbygger bygningens herskabelige fremtræden.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links