Magasinet, Hørsholm

Det fredede anlæg blev opført som avlsbygninger til det nu nedrevne Hirschholm Slot , som opførtes af hofbygmester Lauritz de Thurah i perioden 1730-1744. Slottet lå omtrent hvor kirken ligger i dag.

Det store magasin blev opført 1713, og staldbygningerne opført i 1739.

I 1942 blev der indrettet et statsligt museum for jagt- og skovbrug. I den forbindelse blev foretaget nogen tilpasning og ombygning af bygningerne, for at imødekomme de nye funktioner. Generelt blev tilføjelserne udført i et nutidigt formsprog og materialevalg, således at det tydeligt fremgår hvilket elementer der er af nyere dato.

Magasinet ligger i Hørsholm i Nordsjælland. Fredningen består af det store magasin og de to staldbygninger, der ligger langs Folehavevej, på den østlige side af Slotsholmens brede, vandfyldte grave.

Stalden mod nord er et grundmuret længehus med gulkalkede pudsede facader over en sokkel af granitkvadre. Taget er helvalmet og belagt med røde vingetegl. Tagfoden har en markant opskalkning og overgangen til muren formidles af en hvidkalket gesims. Mod søen findes fem murede gavlkviste med fladbuede vinduer. På østsiden findes yderligere en gavlkvist med en tofløjet, flammeret luge. Bygningen har ældre og oprindelige trævinduer med tilhørende beslåning. På facaden mod søen er indmurede jernringe til at tøjre hestene. På nordgavlen og på langsiden mod søen findes nyere flammerede revledøre med overvindue. Hovedindgangen er placeret på den sydvendte gavl og består ligeledes af en flammeret dør med overvindue, der nås via en granitsat rampe.

I det indre er en del af de oprindelige og ældre konstruktioner bevarede, og der er traditionelt udførte bræddegulve i både stueplan og på tagetagen. I entréerne ligger et traditionelt teglstensgulv. Dørene er dels ældre fyldingsdøre, dels nyere branddøre og glasdøre. I begge ender af bygningen findes ældre ligeløbstrapper, der fører til tagetagen samt mindre, sekundære rum og toiletter. På tagetagen ligger loftet i højde med de synlige hanebånd. På spidsloftet ses den ældre og oprindelige tagkonstruktion, samt et undertag af banevarer. Foran stalden ses de oprindelige møddinggruber i volden.

Magasinet er et grundmuret længehus med gulkalkede pudsede facader over en sokkel af granitkvadre. Taget er et heltag belagt med røde vingetegl. Foruden en skorsten i den østvendte tagflade er tagfladerne ubrudte. Taget er udført uden udhæng og med en let opskalkning. En aftrappet og hvidkalket gesims afslutter muren mod tagfoden. På gavlene findes ældre revleporte med håndsmedet beslåning. Langsiden mod søen fremstår uden åbninger, mens der på østsiden findes en række fladbuede og småt opsprossede støbejernsvinduer. På begge gavle er et farvelagt sandstensvåben. I det indre består magasinet af ét stort, til kip åbent rum med et loft, der er efterisoleret mellem de synlige spær. Gulvet består af brædder og betonfliser En stor del af den oprindelige, særdeles imponerende højremskonstruktion er bevaret i hele bygningens længde. Mellem agerrum og baggulv er stolpefagene udmurede i en tavls højde. Ved indgangen mod nord findes et nyere vindfang i glas. På østsiden findes adgang til en fyrkælder, der er tilføjet bygningen i nyere tid.

Den sydligt beliggende staldbygning er ligeledes et længehus opført i grundmur i et plan med gulkalkede facader over en granitsat sokkel. Taget er helvalmet og belagt med røde vingetegl. Mod syd er bygningen sammenbygget med et toetages længehus. På vestsiden, mod søen, findes fire karakteristiske spidsbuede gavlkviste med nyere helrudede dørpartier. Under disse findes dørpartier med tofløjede beklædte døre. Omkring døre og vinduer er en murede chambranler med forkrøbbede hjørner. Bygningens hjørner er markeret med murede kvaderlisener. Vinduerne er ældre og traditionelt udførte opsprossede trævinduer med to eller fire rammer. I tagfladen findes to ældre ovenlysvinduer. I rygningen mod nord findes en skorsten med sokkel og krave.

Stalden mod syd er bygget sammen med Kavalerbygningen og rummer i det indre en række kontorer, værksteder og magasiner. I det indre har bygningen bevaret den langsgående hovedskillevæg samt en stor del af de tværgående skillevægge. Interiøret er domineret af traditionelle bræddegulve, pudsede vægge og bræddelofter med synligt bjælkelag eller pudsede lofter. De dybe vindueslysninger med kurvehanksbuet overkant er bevaret. Flere af vinduerne har nyere termoforsatsvinduer. Bygningens døre er ældre og traditionelt udførte fyldingsdøre samt nyere glatte pladedøre med tilhørende gerichter. I flere rum ses linoleumsgulve samt nyere glatte døre og tilhørende gerichter. Trapperne til førstesalen er nyere. Tagetagen er indrettet til kontorer og magasiner og har mestendels ældre bræddegulve. De oprindelige revleporte til læsselugerne er bevaret og suppleret med indvendige glaspartier. Tagetagens magasiner har nyere gulve samt efterisolerede skråvægge og lofter.

Længernes miljømæssige værdi knytter sig til beliggenheden over for slotsholmen, hvor Hirschholm slot tidligere lå, og hvor de sammen med de øvrige bygninger langs Folehavevej indgår som en vigtig del af det kulturhistoriske miljø med slotssøen og Hørsholm Kirke . Dette understøttes yderligere af den øvrige omkringliggende bebyggelse, der på dette sted i byen har den største koncentration af ældre og velbevarede bygninger, hvis oprindelse næsten alle har forbindelse til Hirschholm Slot .

Da de tre bygninger, der indgår i fredningen, alle ligger i forlængelse af hinanden indtager de en markant rumdannende position langs Folehavevej, og virker som afgrænsning mod øst af det store landskabelige anlæg omkring kirken. Den brolagte belægning omkring bygningerne bidrager tillige til oplevelsen af det historisk mættede miljø.

Staldlængerne er opført på hævet terræn, således at der fremstår en vold mod Folehavevej, hvilket er særligt tydeligt på magasinets nordvendte gavl, hvor et dramatisk terrænfald optages langs gavlen. Derved understreges oplevelsen af såvel terrænet som bygningens markante størrelse.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig overordnet til længerne som et fysisk vidnesbyrd om Hørsholms korte, men glorværdige fortid som planlagt residensstad. Længerne beretter med deres volumen og placering på fornem vis om Kriegers og senere Lauritz de Thurahs stort anlagte plan, som aldrig nåede at blive fuldført.

For den nordlige stald er den kulturhistoriske værdi knyttet til bygningens langstrakte og smalle form, som er dikteret af funktionen som stald. Dette understreges yderligere af de bevarede indmurede ringe i facaden hvortil man kunne tøjre dyrene. De bevarede møddingsgruber umiddelbart vest for facaden bidrager til denne fortælling. Ligeledes besidder gavlkvistene kulturhistorisk værdi, idet de har været benyttet til at opbevare hø og foder på loftet. Hertil kommer at bygningen generelt er repræsentant for periodens formsprog, byggeskik og materialeholdning. I det indre er den kulturhistoriske værdi knyttet til de bevarede trækonstruktioner, som vidner om den traditionelle byggeskik.

I det ydre er den kulturhistoriske værdi knyttet til magasinets massive bygningskrop og den lukkede vestfacade, som understreger at bygningens primære funktion har været oplagring. Endvidere er portåbningerne på gavlene, med kraftige afvisersten af granit, udtryk for bygningens funktionelle udlægning hvor man har kunne køre hestevogne igennem bygningen og laste og losse undervejs. I det indre er den kulturhistoriske værdi knyttet til planløsningen med ét stort åbent rum til kip samt de synlige og yderst kraftige tømmerkonstruktioner, der vidner om datidens byggeskik og materialeholdning.

For den sydlige stald er den kulturhistoriske værdi knyttet til bygningens hovedform med de karakteristiske kviste samt de højtsiddende vinduer, som tilsammen fortæller om funktionen som stald. Hertil kommer at bygningen generelt er repræsentant for periodens formsprog, byggeskik og materialeholdning. I det indre er den kulturhistoriske værdi knyttet til de bevarede trækonstruktioner, og det langsgående skillerum, som vidner om den traditionelle byggeskik. Særligt for den sydligere stald er anvendelsen af muret udsmykning omkring døre og vinduer samt kvaderlisenerne, som herved viser at denne bygning ikke er opført samtidigt med de to øvrige, hvor der er fravær af dekoration.

Bygningernes arkitektoniske værdi er knyttet til den sluttede hovedform og traditionelle fremtræden med berappede og kalkede murede facader og næsten ubrudte tagflader. Udtrykket er roligt, velproportioneret og imponerende ved de tre bygningers størrelse og enkelhed, domineret af de horisontale linjer i sokkel, vinduernes og de udvendige trappers samt dørenes taktfaste placering, hovedgesimsen og de markante tagflader. Disse elementer formidler sammen med de få dekorative elementer, herunder kvaderlisener og chambranler bygningernes tidsmæssige tilhørsforhold.

Læs videre om

• Den tidl. Lægebolig, Hørsholm
• Dreyersvej 9 , villa, Hørsholm
• Magasinet, Hørsholm

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen