Helårsbolig
.

Mellemgade 52 ligger på Mellemgade 52, Nibe i Aalborg Kommune. Bygningen er fredet og har tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Mellemgade 52 er opført af købmand og fiskeriudreder Rasmus Sørensen Færch i 1825 og rummede oprindeligt både bolig og boder, hvor en del af de store mængder sild, der var en afgørende indtægtskilde for Nibe by, blev landet, renset og nedsaltet. Bygningen blev opført forholdsvist tæt på den landingsplads, der blev anvendt frem til anlæggelsen af Nibes nuværende havn i 1866.

Da længen langs Sdr. Strandgade blev opført i 1825 bestod den af 21 fag, hvoraf kun de vestligste 9 fag med kvisten blev grundmurede. Den østligste del blev opført som bindingsværk. Bindingsværkslængen (i dag Østre Strandgade 4 ) var oprindeligt samme ejendom som hjørnehuset (Mellemgade 52), og her var indrettet saltboder, saltpakbod og portrum.I 1896 blev bindingsværkslængens seks østligste fag ombygget til grundmur og indrettet til beboelse. I 1899 blev den resterende bindingsværksdel ligeledes grundmuret, og sammen med to fag fra Mellemgade 52 – fem fag i alt – blev denne del indretttet til butik og kontor. Den nye funktion afspejlede sig dengang i facaden, da der blev indsat større vinduer mod gaden. Senere er butiksvinduerne udskiftet med vinduer af samme størrelse som i resten af Mellemgade 52. I perioden 1837-47 blev længen langs Mellemgade etableret, sandsynligvis en ombygning af en eksisterende bindingsværkslænge på seks fag, der var en rest af et gammelt vinkelbygget forhus fra 1700-tallet, som blev delvist ødelagt, da Strandgadelængen blev opført i 1825.

I 1921 blev Mellemgade 52 og Østre Strandgade 4 (dengang Strandgade 20) delt på to ejendomme. Østre Strandgade 4 er ikke en del af fredningen.

Beskrivelse

Den fredede bygning ligger ud til Limfjorden på kanten af det ældste Nibe. Bygningen ligger over et hjørne og består af to sammenbyggede længer, et forhus mod Strandgade og et sidehus mod Mellemgade. Forhuset, der er i en etage, er opført i gulkalket grundmur over en sorttjæret muret sokkel, og er i ti fag hvoraf det sidste mod hjørnet er skåret skråt mod gavlen. Facadens to midterste fag er rejst i en høj gavlkvist, hvor en frontispice aftegnes af en kraftig hvidkalket tandsnitsgesims, der tillige ses langs hele facaden og på sydgavlen. Facaden er yderligere dekoreret med refendfugede partier under gavlkvisten samt i de yderste fag. Tillige findes reliefmurede stik over alle facadens vinduer, der er torammede med en tredelt sprosseopdeling. I sydgavlen findes et lignende vindue mens der mod haven findes to store trefagsvinduer og et etfags. Vinduerne er udført som nyere koblede rammer. I facaden findes en ældre fyldingsdør og i gavlen en ældre tofløjet, begge er med krydsopdelte ruder i den øverste del. På havesiden findes en enkelt revledør. Alt træværk er malet i en lysegrøn farve. I frontispicen findes på et fremhævet felt årstallet 1825 og herover et flaskebundsvindue med fremhævet stik omkring. Taget er afvalmet og belagt med røde vingetegl. I tagryggen ses to hvide skorstenspiber med sokkel og krave og i tagfladen findes to mindre støbejernsvinduer mod facaden og et mod gården, hvor der ligeledes findes to nyere støbejernsvinduer samt en nyere kvist med zinkflunker.

Indvendigt er en ældre grundplan delvist bevaret med stuer en suite mod gaden, og køkken, toilet, bryggers og fadebur mod havesiden. I stuerne findes mange ældre bygningsdetaljer som synlige bjælkelofter, fyldingsdøre og profilerede gerichter samt på ydermuren et brystningspanel, og en sammenløbende vindueskarm mellem vinduerne. Stort set alle rum har flisegulve hvoraf de fleste udgøres af nyere ølandsfliser. Tagetagen er delvist udnyttet til arbejdsrum. Sidehuset er grundmuret med sokkel, mur og tag udført som på forhuset. Gesimsen er ligeledes hvid men udført som en enkel muret gesims. Vinduerne både mod vej og gård, samt et i gavlen, er udført som de torammede vinduer på forhusets facade. På havesiden findes en nyere revledør med et mindre vindue. Alt træværk er malet i en lysegrøn farve. I tagfladen ses tre små støbejernsvinduer mod havesiden. Indvendigt fremstår sidehuset med en nyere ruminddeling, der indeholder en gang og mange værelser. Samtlige overflader er nye. Tagetagen står uopvarmet og bruges som opbevaringsrum.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi for bygningen knytter sig til bygningernes nære placering ved Limfjorden, hvilket afspejler den oprindelige funktion med bolig for en fisker samt små boder med salg af fisk. Placeringen omkring hjørnet, og den lille åbne plads foran forhuset, har tillige værdi idet bygningen fremstår markant og synligt, når man køre ind i byen. I kontrast til det åbne land ud til fjorden ligger gårdrummet lukket og privat mellem bygningerne.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi knytter sig til facadens prominente udseende, der afspejler den tidligere købmandsgård og er tidstypisk med sine egnskarakteristiske træk. Herunder refendfugningen i facaden og den dekorerede gavlkvist, der er vigtige kendetegn for empirearkitektur i Nibe. I starten af 1800-tallet var galvkvisthuse en udbredt hustype i købstæderne, men særligt for Nibe markerede hustypen sig ved en ekspressiv empire detaljering. Tillige findes kulturhistorisk værdi ved det skrå hjørne, der vidner om den tidligere tilpasning for hestevogne, samt i årstallet på facaden, der fastholder opførelsesåret. Kulturhistorisk værdi findes indvendigt i den delvist bevarede grundplan med stuer mod gaden, og køkken med fadebur mod gården, samt de ældre bygningsdetaljer som murankre på loftbjælkerne i den ene stue, samt ældre døre med delvist ældre beslag og greb.

Arkitektonisk værdi

Bygningernes arkitektoniske værdi fæstner sig til facadens symmetri og dennes opbygning omkring gavlkvisten. Ligeledes stiger antallet af detaljerne omkring gavlkvisten hvor frontispicen fremhæves øverst af tandsnitsgesimsen. Hertil kommer farvesammensætningen, der med de hvidkalkede detaljer skaber kontraster til den gule mur. Indvendigt knytter den arkitektoniske værdi sig til de mange detaljeudskårne gerichter, døre og lodposter ved vinduerne.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links