Mesinge Kirkelade

Tiende blev indført i 1100-tallet som en slags kirkeskat, der blev pålagt alle bønder i landet i form af naturalier/korn. Tiende blev delt i tre; til biskoppen, til præsten og til kirken. Tiende til kirken skulle danne grundlag for kirkens drift og vedligeholdelse. Til opbevaring af alt det korn, der blev afleveret, blev der bygget kirkelader over alt i landet. Efter enevældens indførelse i 1660 overdrog kronen flere og flere steder ejendomsretten over kirkerne til de lokale herremænd, der hermed også fik indtægterne for tiendekornet. Herremændene overtog samtidig forpligtigelsen til at sørge for kirkernes drift og vedligeholdelse. Da herremændene forlangte tiendekornet afleveret på deres gårde, var der derfor ikke længere brug for kirkeladerne. Mange kirkelader blev derfor nedrevet eller fik lov til at forfalde, medmindre de blev omdannet til et andet formål. Dette var ofte til funktionen som hospital, der dengang betød en bygning, der kunne give husly til mennesker, som på grund af arbejdsudygtighed eller alderdom ikke kunne klare sig selv.

Mesinge Kirkelade blev opført som kirkelade omkring 1580. I 1678 overgik ejendomsretten over Mesinge Kirke og tre andre kirker på Hindsholm til den daværende ejer af godset Eskebjerg, Frederich von Vittinghoff. I hans tid blev Mesinge Kirkelade omdannet til hospital, hvilket må være sket mellem 1678 og 1691. Hospitalet blev indrettet til at huse seks fattige af Mesinge By. Senere steg beboertallet helt op til 11 personer. Helt frem til 1966 har bygningen været anvendt til bolig for sognets trængende.

Mesinge Kirkelade ligger i landsbyen Mesinge nord for Kerteminde. Kirkeladen udgør den sydøstlige del af kirkemuren, der omkranser Mesinge Kirke og kirkegård.

Kirkeladen er opført i grundmur i én etage med hvidkalkede mure, der afsluttes af en flerleddet, muret gesims. I den vestlige gavltrekant ses forskellige murblændinger. Taget, der er et heltag, er tækket med strå, har mønning med kragetræer, og i rygningen ses fire hvidkalkede skorstenspiber med sokkel og krave. I den sydlige langside findes fire nyere, tofløjede glasdøre med termoruder. Foran dørene er nyere, tofløjede, traditionelt udførte revledøre, og henover dørene er ældre, smalle overvinduer. Mellem dørene er traditionelt udførte, torammede vinduer med småtopsprossede ruder og murede sålbænke. I den nordlige langside, ind til kirkegården, sidder forskellige ældre, små, et- og torammede vinduer med ældre hængsler og hjørnebånd. Alle døre og vinduer er malet mørkegrønne.

I det indre er en delvist ældre grundplan opdelt i fire næsten lige store dele med fire store skorstenskerner med åbent ildsted eller tilsluttet kakkelovn. Mesinge Kirkelade er indrettet til cafe, hvilket vil sige, at den vestlige del er indrettet til køkken, de to midterste fjerdedele anvendes til bespisning og den østlige del indeholder forstue, nyere toiletter og garderobe samt et lagerrum. Der er en traditionel materialeholdning, herunder brædde- og klinkegulve, pudsede og berappede væggene samt bræddelofter med synligt bjælkelag. Skillevæggene varierer mellem ældre bindingsværk og nyere bræddevægge eller murede vægge. Dørene er hovedsageligt revledøre, både nyere traditionelt udførte og ældre døre.

Mesinge Kirkelades miljømæssige værdi knytter sig til dens nære placering ved Mesinge Kirke, hvor bygningen sammen med kirkegårdsmuren og kirkegården indgår i den samlede helhed omkring kirken.

Den kulturhistoriske værdi ved Mesinge Kirkelade relaterer sig til bygningens oprindelige funktion som kirkelade, der kan aflæses i den beskedne form og materialeanvendelse, de metertykke mure samt den nære placering til kirken . Ydermere er de senmiddelalderlige blændinger i vestgavlen et tegn på bygningens opførelse omkring 1580.

Bygningens funktionsændring til hospital kan aflæses i de senere tilføjede åbninger mod syd og de fire kraftige skorstene, der både har haft funktion til opvarmning af boligerne og tilberedning af mad. Både antallet af skorstene samt planløsningens regulære inddeling påviser, at der har været mange boliger i den relativt lille bygning.

Endvidere er der kulturhistorisk værdi knyttet til de ældre bygningsdetaljer, der vidner om bygningens alder, herunder de ældre vinduer, bindingsværksskillevæggene, bjælkeloftet og de ældre døre med alle detaljer, som beslag, hængsler og greb.

Mesinge Kirkelade har arkitektonisk værdi, idet den fremtræder som en kraftfuld og sluttet bygningskrop med senmiddelalderlige træk. Dette ses af de enkle facader med blændingsfelter i vestgavlen og de ubrudte tagflader. De gedigne mure har endvidere værdi i deres kalkede overflader, hvorigennem de store munkesten kan anes, og resultatet er en levende stoflighed. De hvidkalkede mure står i kontrast til stråtaget og de mørkegrønne vinduer og døre, hvilket giver karakter til bygningen og styrker det samlede arkitektoniske udtryk. Hertil kommer bygningens ensartede materialeholdning og farveholdning, der er ens med kirken, og hermed styrker sammenhængen imellem dem.

Læs videre om

• Hverringe, Viby
• Kerteminde Museum
• Selleberg, Marslev

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen