Milans Gård ligger på Stengade 22 A i Helsingør Kommune. Bygningen er fredet og har tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Helsingørs bygningskultur har været tæt forbundet med byens politiske og økonomiske historie. Opførelsen af nye bygninger har været tæt forbundet med de svingende indtægter byen fik fra Øresundstolden og forskellige kongers byggeaktiviteter på Kronborg samt med militære konflikter i nærheden af byen. Helsingør har været i tidernes løb været forskånet for store brande, hvilket betyder, at byen har bevaret en kerne med mange middelalderlige bygninger. Helsingør by bliver nævnt i kilderne første gang i 1231 og beskrives som et lille fiske- og færgeleje. Byen voksede frem omkring Sankt Olai Kirke, den senere domkirke, og udviklede sig langsomt, indtil Erik af Pommern i 1425 pålagde alle handelsskibe, som passerede igennem de danske farvande en afgift, den såkaldte Øresundstold. Samtidig med indførelsen af Øresundstolden opførte Erik af Pommern borgen Krogen på den yderste del af næsset for bedre at kunne håndhæve sin kongelige myndighed og for at sikre gode betingelser for opkrævningen af Øresundstolden. I 1577 fik Krogen sit nuværende navn, Kronborg. Erik af Pommern udlagde også Helsingørs byplan, hvis hovedstruktur er bevaret til i dag, og som er kendetegnet ved en regulær inddeling i nogenlunde regelmæssige firkantede karreer. Karreerne var lette at opdele i gode byggegrunde, der kunne anvendes til gavlhuse med side- og baghuse, samt brede grunde til huse med langsiden mod gaden. Fra byens centrale gade, Stengade, anlagde man en række smalle stræder ned mod stranden, hvor Strandgade senere blev anlagt. I dag er husrækken på Strandgade et eksempel på, hvordan velhavende borgere havde råd til at opføre prægtige bygninger.Opførelsen af borgen og ikke mindst Øresundstolden fik stor betydning for den lille by, fordi hundredevis af skibe ankrede op ved byen og provianterede der. Det blev grundlaget for en rivende udvikling, hvilket kom til at sætte sine spor i en rig bygningskultur. Helsingør fik købsstadsrettigheder i 1426, og byens borgere fik skattefrihed på enten fem eller ti år, når de byggede nye huse, alt efter om huset var opført i træ eller sten. Indbyggerne i Helsingør ernærende sig ind til ophævelsen af Øresundstolden i 1857 primært ved handelen med de opankrede handelsskibe, og byen havde som følge heraf indbyggere fra hele verden, særligt englændere, skotter, hollændere og tyskere. Efter ophævelsen af Øresundstolden mistede Helsingørs borgere en stor del af deres indtægtsgrundlag, og bygningskulturen blev herefter mere enkel, mindre ekstravagant og mindre international.

Milans Gård blev opført i slutningen af 1600-tallet som en syv fags bindingsværkbygning. Frontispicen er ikke oprindelig, men opført omkring 1760. Forhuset brændte i 1907, og i forbindelse med restaureringen blev formuren på forhuset grundmuret, og stueetagen indrettet til butik. Sidehuset blev opført engang før 1736. Mellem 1827 og 1837 blev stueetagen omsat til grundmur. Betonudbygningen er af nyere dato. Hele ejendommen blev restaureret i 1980. Ejendommen har tidligere huset Helsingørs daværende borgmester Gabriel Ferdinand Milan, deraf navnet Milans Gård.

Beskrivelse

Milans Gård består af forhuset og sidehuset, der står langs grundens sydvestre ende. Stueetagen i forhuset anvendes til restaurant, mens resten er bolig. Forhuset er syv fag langt og to etager højt med udnyttet tagetage. Facaden er grundmuret og fremstår hvidpudset uden markering af sokkel, mens bagsiden står i bindingsværk med rødtopstolpet træværk og gulpudsede tavl. Taget er et heltag belagt med røde vingetegl, og i rygningen ses en skorstenspibe samt i tagfladen mod gården et nyere tagvindue. Facaden opdeles af en overgangsfod med udskæringer, hvilket ligeledes ses i fyldholterne og afsluttes af en profileret hovedgesims, herover ses midtfor en frontispice. I de to yderste fag sidder en tofløjet portåbning med fyldingsdøre og ved siden af ses to nyere glaspartier, hvorimellem en nyere dør er placeret. Vinduerne udgøres af traditionelt udførte torammede vinduer med en enkelt tværsprosse. Vinduer og døre er malede i en lyseblå nuance. Halvdelen af bagsiden dækkes af det påbyggede sidehus, mens der over portåbningen ses en nyere terrasse med trappe op til. Her ses ligeledes en traditionelt udført fyldingsdør og et vindue som på facaden, begge samme farve som på portåbningen. Sidehuset er 22 fag langt og to etager højt med udnyttet tagetage. Facaden er i stueetagen grundmuret og resten står i bindingsværk, hvor træværket er rødtopstolpet. Tavlene og grundmuren er pudsede og gule som forhusets gårdside. Taget er et heltag belagt med røde vingetegl, og i rygningen sidder to skorstenspiber og et større antal nyere tagvinduer.

Den bagerste halvdel af facaden opdeles af et vandbræt, der hviler på en række af knægte. På facaden nærmest porten er påbygget en nyere bygning i beton. Vinduerne er traditionelt udførte to- og firerammede vinduer med tværsprosser. Dørene er traditionelt udførte og har ligesom vinduerne samme lyseblå farve som i forhuset. I det indre rummer forhuset en restaurant i stueetagen, herover ligger en lejlighed, begge går ind i sidehuset. Der er en mindre kælder under forhuset. Lejligheden i forhuset har bevaret en traditionel grundplan med stue mod gaden og køkken i sidehuset. Restauranten har overvejende nyere bygningsdetaljer og overflader. I sidehuset er der fra en nyere, men traditionelt udført trappe adgang til tre lejligheder. Under dele af sidehuset er der udnyttet kælder, der er indrettet til bolig. For både for- og sidehus gælder det, at interiøret er en blanding af ældre og nyere, men traditionelt udførte bygningsdele og -detaljer, herunder vægge af bindingsværk, skorstene, synligt bjælkelag, bjælkekonstruktion, paneler, fyldingsdøre med greb og vinduesdetaljer, herunder stormkroge og anverfere. Herudover ses nyere fyldingsdøre, trapper og glatte døre. Overfladerne er en blanding af ældre, traditionelle og nyere, herunder bræddegulve, laminat- og parketgulve samt fliser. I kælderen under ses sidehuset ses en blanding af kampe- og mursten i murene.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi ved Milans Gård, Stengade 22A, knytter sig til for- og sidehusets beliggenhed i husrækken på Stengade, hvor de bidrager til at opretholde gadernes traditionelle bebyggelsesstruktur. Dette miljø understreger Helsingørs historie, hvor de lange smalle grunde gik fra hovedgaden Stengade ned mod den nyere Strandgade, hvor der opførtes mere prægtige bygninger. Hertil kommer, at forhuset sammen med sidehuset og det modsatliggende mindre skur skaber et traditionelt bymiljø, der former sig omkring gårdrummet, hvis stenbelægning og den grønne beplantning ophøjer det samlede traditionelle miljø.

Kulturhistorisk værdi

I Milans Gård er der i det ydre kulturhistorisk værdi knyttet til forhusets bagside og sidehusets delvise fremtræden i bindingsværk, der klart adskiller dem fra forhusets facade mod gaden. Hvor forhuset mod gaden fremtræder repræsentativt, er gårdsiden og sidehuset i det ydre sekundære bygninger. Den i 1700-tallet tilføjede frontispice på facaden vidner om, hvordan byggeskikken har været på daværende tidspunkt i Helsingør. Hertil kommer, at der er værdi knyttet til snitværkets udformning på overgangsfoden og i fyldholterne, der vidner om, at forhuset er opført i slutningen af 1600-tallet. Endvidere er der værdi relateret til bebyggelsesstrukturen, der afspejler, hvordan man i Helsingør på en hensigtsmæssig måde på har udnyttet de lange, smalle grunde mellem Stengade og Strandgade ved at knytte et langt, smalt sidehus på et kort forhus. I det indre er der kulturhistorisk værdi relateret til den øverste lejlighed i forhuset med en delvist traditionel grundplan med køkkenet trukket tilbage mod gården i sidehuset og med stuer mod gaden. Hertil kommer de bevarede bygningsdele og -detaljer i alle lejligheder, herunder fyldingsdøre, vægge af bindingsværk, skorstene, synligt bjælkelag, bjælkekonstruktion, paneler og vinduesdetaljer, herunder stormkroge og anverfere, der tilsammen vidner om husenes alder.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi for Milans Gård knytter sig i det ydre til den bevarede del af facaden med portåbningen i stueetagen og den øverste halvdel, som udemærker sig ved sin prunkløse fremtræden, der er tilvejebragt med ganske få virkemidler i form af udskæringerne i overgangsfoden og fyldholterne, frontispicen, de glatte murflader og den imposante portåbning med svungne fyldinger i den nederste del. Hertil kommer farvesætningen med rødt og blåt træværk, der står frem på den hvide facade.Endvidere er der arkitektonisk værdi relateret til sammenhængen mellem forhusets bagside og sidehuset, hvor materialer og farvesætningen skaber en enkel og uprætentiøs helhed.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links