Nørrejyllands Tøjhus, Randers

Efter slaget på Reden i 1801 var der i befolkningen en patriotisk og forsvarsbegejstret stemning, og Nørrejyllands Tøjhus blev opført 1801-1805 i Randers af bygmester Anders Kruuse for midler indsamlet blandt Jyllands befolkning. Portalen centralt på Arsenalbygningen har en inskription med teksten: Den bedste regering helliget af den reneste patriotisme.

Et tøjhus betyder et våbenlager, og anlægget skulle fungere som våbenlager for artilleriet i Nørrejylland. Krudthuset mod øst indgår således i denne funktion. Komplekset var indtil cirka år 2000 ejet af militæret, men er sidenhen overgået til privat eje, gennemgribende men samvittighedsfuldt renoveret, og benyttes i dag til boliger.

Langs med Udbyhøjvej, som fører øst ud af Randers centrum, ligger Nørrejyllands Tøjhus. Fredningen omfatter i alt 11 bygninger, hvoraf den ene er placeret separat øst for det øvrige anlæg. Hertil omfatter fredningen pigstensbelægning, stenborner med kæde, hegnsmur med porte samt en jordvold.

Alle bygninger er opført af grundmur af gule mursten over en granitsat sokkel. Tagene er udført med henholdsvis hel- og halvvalm og belagt med røde vingetegl. I rygningen sidder skorstenspiber med sokkel, skaft og gesims. Hjørnerne er markerede med kvaderlisener i murværk. Facaderne afsluttes mod den opskalkede tagfod af en hvidkalket aftrappet gesims. Vinduerne er traditionelt udførte torammede trævinduer med opsprossede ruder lagt i kitfals. Dørene er mestendels tofløjede fyldingsdøre med overvindue. Døre og vinduer er malet grå. Arsenalbygningen adskiller sig ved at have fladbuede vinduer i stueplanet og retkantede firerammede vinduer på førstesalen. Vinduerne er hvidmalede. Endvidere findes på gavlene nitteforstærkede kraftige tofløjede revleporte i muråbninger med kurvehanksbue. Øverst på de sydvendte gavle findes tillige hejseluger og to runder vinduer i gavlens øvre del. Arsenalbygningens midterfløj er markeret med vandrette hvide bånd og på midten af hvidkalkede pilastre og en bred tofløjet port mod syd. Herover findes en lille kvist i tagfladen. Mod nord er hovedindgangen, der har et let fremtrukket hvidpudset midterfelt, hvori der findes en tilsvarende port og tavler med inskriptioner og en fladbuet frontispice med udhuggede krigsrelaterede motiver og et våbenskjold. Mod gaden har vinduerne på Arsenalbygningen pudsede indfatninger.

Øst herfor ligger Bestyrerboligen, der adskiller sig fra de øvrige ved at have en trefags kolonnade i gavlen. Foran denne fire stenborner med kæde. De øvrige bygninger langs Udbyhøjvej er forbundet med mure. I disse mure findes kraftige rødmalede og tofløjede flammerede porte. Adskilt fra det øvrige anlæg og placeret yderligere mod øst er krudthuset. Beskyttet af en jordvold og indelukket bag et hegn med port er krudthuset specielt ved at have en meget massiv og lukket karakter med få og små åbninger, en kvadratisk grundform og pyramideformet tegltag med kraftigt opskalket tagfod.

I det indre er alle bygninger undtaget Arsenalbygningen og Krudthuset indrettet til beboelse med enkle planløsninger, der respekterer oprindelige murede skillerum. Foruden nye badeværelser er mange overflader ældre eller oprindelige med plankegulve, fyldingsdøre med gerichter og gesimser, stukgesimser og rosetter samt trapper med balustre og gelændere. Arsenalbygningen er kendetegnet ved store åbne rum med synlige trækonstruktioner og plankegulve samt støbte gulve. Hertil er udført stedvise forstærkninger af konstruktioner med jernbjælker. De eneste mindre rumligheder i bygningen rummer trapperne som er placeret i gavlene af de sidefløjene og centralt i midterfløjen. Trapperummene har høje tofløjede fyldingsdøre. Hertil findes enkelte lette skillevægge af brædder. Enkelte rum har stukgesimser og rosetter. Tagrummet åbenbarer et stort understrøget tagværk. Krudthuset består i det indre af ét stort rum med træstolper og en trappe til tagrummet.

Den miljømæssige værdi er knyttet til anlæggets rygdannende karakter langs Udbyhøjvej og endvidere til bygningernes interne organisering og de rumdannelser der findes herved. Bygningerne er grupperet omkring mindre gårdrum, der giver forskellige rumlige oplevelser. Internt er anlægget opdelt i fem grupperinger af bygninger, vestre kaserne med sidehuse som danner et gårdmiljø af beboelseshuse, låseteknikerhuset og øverstbefalendes bolig danner en lille gruppering i sig selv som optakt til Arsenalbygning, der klart indtager toppen af det rumlige hierarki i kraft af sin massive volumen. Herefter en mindre gruppering omkring østre kaserne, som afslutter anlægget mod øst. Herfra åbner terrænet sig mod syd og her er visuel forbindelse ud over landskabet og Tøjhushaven. Krudthuset adskiller sig fra resten af anlægget ved at være placeret nogle hundrede meter fra det øvrige anlæg, og endvidere være omgivet af en beskyttende jordvold. Dette giver krudthusets en separat identitet i forhold til det resterende anlæg, der dog delvist opvejes af det homogene formsprog og materialeholdning.

Den kulturhistoriske værdi er knyttet til den politiske situation i landet efter slaget på Reden i 1801, hvor landet ønskede at styrke sin militære position. Foruden den politiske baggrund for anlæggets opførelse har anlægget værdi som en helstøbt eksponent for periodens byggeskik. I det samlede anlæg er en række forskelligartede funktionelle behov forenet i et byggeri der kendetegnes af et homogent formsprog, en yderst vellykket proportionering og en traditionel materialeholdning med tegl som det dominerende materiale, der tilsammen afspejler en periode med et højt håndværksmæssigt niveau.

Den arkitektoniske værdi er knyttet til bygningernes velproportionerede hovedformer med blank mur og opskalkede tage med ubrudte tagflader, som giver det samlede anlæg en homogen og autentisk fremtoning som skaber et fortættet historisk og troværdigt miljø. Denne virkning understøttes yderligere af den enkle men effektfulde udsmykning, eksempel hjørnerne, der er muret som kvaderlisener, gesimserne og hvidkalkede detaljer på Arsenalbygningen. I den mindre skala er de udsmykkede dørhåndtag og langskilte udtryk for at det høje håndværksmæssige og æstetiske niveau er fulgt med fra den store til den lille skala, og tilsammen efterlader indtryk af en funktionelt betinget, men meget gennemarbejdet helhed.

Læs videre om

• Frisenvold, Ørum
• Gjessinggård, Tvede
• Henrikseje, Borup

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen