Henrikseje, Borup

Henriksejes hovedbygning er opført i 1791 og fungerede ifølge ejer oprindeligt som birkedommerbolig.

Hovedbygningen er ombygget i det indre i 1900-tallets begyndelse, hvor mellembygning og pavillon også er tilføjet.

Ladens syv vestlige fag og vestgavl brændte i midten af 1900-tallet sammen med den vestre avlslænge. Ladens vestlige fag blev genopført i grundmur samtidig med nyopførelsen af den nuværende vestlænge. Den grundmurede del af laden har påmalet bindingsværk.

Henrikseje ligger ved hovedvejen mod Mariager nord for Randers. Ejendommen er et firelænget anlæg med fritliggende stuehus mod syd, mens avlsbygningerne, der ligger nord for, er sammenbyggede. Den vestre længe er af nyere dato og er ikke omfattet af fredningen. Syd for hovedbygningen er en stor have omkranset af høje lindetræer.

Henriksejes hovedbygning er en syv fag lang, enetages, grundmuret bygning med gennemgående, trefags gavlkvist over de midterste fag. Mod vest er hovedbygningen gennem en etfags mellembygning sammenbygget med en trefags pavillonbygning. Alle tre bygninger har sorttjærede sokler og røde, teglhængte heltage, der er halvvalmet over hovedbygningen og helvalmet over pavillonbygningen. Tagenes grater er alle let opskalkede. I hovedbygningens rygning sidder to ældre, hvidkalkede skorstenspiber med sokkel og krave, ligesom der sidder to ældre kviste i tagfladerne mod haven. For alle tre bygninger gælder det, at murværket er pudset og hvidkalket og afsluttes under tagudhænget af en muret hovedgesims. Pavillonens hjørner er markeret med glatte pilastre. I begge gavlkviste ses tre vinduer og herover et uglehul. I gårdfacadens midterfag sidder en ældre, tofløjet fyldingsdør med overvindue. Overvinduets sprosseværk er udformet som en kran med guirlander. Hoveddøren har en muret indfatning, der afsluttes øverst af en muret fordakning med tandsnit. Over fordakningen er en inskriptionstavle, der bærer årstallet Anno 1791. Dør og overvindue er gråmalet med blå og forgyldte stafferinger. Foran døren er en høj sandstenstrappe med enkle smedejernsværn. Til venstre for hovedindgangen er en kældernedgang til en ældre, flammeret dør med to fløje. Mod haven er en nyere, opsprosset havedør med overvindue i midterfaget og foran denne fører en høj, flisebelagt trappe med svungne vanger ned til haven. I pavillonens vestre gavl er en nyere, støbt, flisebelagt trappe med en kældernedgang under. Denne trappe fører op til køkkendøren, der er af nyere dato med fire termoruder øverst. Alle vinduer, på nær to nyere termovinduer i pavillon og mellembygning, er ældre torammede vinduer eller korspostvinduer med små ruder.

Interiøret er præget af en ældre, traditionel planløsning med en næsten intakt gennemgående midterskillevæg i hovedbygningen, der inddeler bygningen i stuer mod haven og forstue med hovedtrappe, toilet, sekundær trappe og gang mod gården. Der er en gennemlyst stue langs den østre gavl. Mellembygningen, der forbinder hovedbygning og pavillon, er et gennemlyst rum i åben forbindelse med køkkenet, der ligger mod gården i pavillonen. Fra køkkenet er der, bag en dør, nedgang til kælderen under pavillonen. Bygningens vestre del er optaget af bryggers, baggang og viktualierum. Hovedbygningens tagetage er på hver side af hovedtrappen indrettet med en fordelingsgang, der giver adgang til værelser mod haven og mindre rum toilet og sekundær trappe mod gården. Interiøret er præget af både nyere og ældre bygningsdele og overflader, herunder ældre, hvidpudsede lofter med stukkatur, pudsede lofter med ældre, synligt bjælkelag, parketgulve, muret kamin, hovedtrappe med mægler og værn med mahognihåndliste samt ældre fyldingsdøre med gerichter. Vinduerne har ældre anverfere og stormkroge. Nogle gulve er belagt med gulvtæpper og enkelte lofter i mellembygning og sidehus er beklædt med systemplader, ligesom der er nyere vinylbelagte gulve. Kælderen under pavillonen er indrettet med en fordelingsgang med adgang til mindre rum, der har systempladebeklædte lofter, ældre, pudsede vægge og støbte gulve. Der er ældre blåmalede fyldingsdøre med gerichter og greb. En ældre ligeløbstrappe fører til køkkenet ovenover. Via en ældre tegltrappe fra gården er nedgang til to kælderrum under hovedbygningen. Disse rum har ældre pladebeklædning på lofter samt pudsede vægge og støbte og gulve.

De to sammenbyggede avlslænger mod nord og øst er begge opført i sortopstolpet bindingsværk med to rækker løsholter, tavlene er gulmalede og gavlene mod syd, øst og vest er alle grundmurede. Den vestre gavl er nyere og opført i gule maskinsten. Bygningerne hviler på en sorttjæret sokkel. Den nordre længe, laden bærer et heltag, der teglhængt mod gården, mens den nordre tagflade dækket med eternit. Den østre længe, den tidligere staldbygning har et heltag af eternit og i den østre tagflade sidder en nyere, høj skorsten i gul, blank mur. Der er indgang til laden gennem en ældre, tofløjet, rød revleport med sorte, svungne båndbeslag. I den vestregavl sidder en nyere, stor, skydeport, mens der ses en ældre tofløjet revleport i ladens østgavl. I østlængen ses to revledøre, der er rødmalede ligesom den tofløjede, flammerede port i længens sydgavl. Avlslængernes vinduer er ældre, fladbuede støbejernsstaldvinduer.

Ladens indre er indrettet med en køregang langs den søndre langside. Ladens store, bærende konstruktioner er synlige, hvor to krydsstillede støttestolper understøtter spærene og som igen understøttes af en langsgående stolpekonstruktion. Der er åbent til kip, hvor undersiden af taget er synligt, væggene har ubehandlet bindingsværk og kalkede tavl og gulvet er støbt. Laden bruges til opbevaring af blandt andet brændsel. Fra laden er der indgang til østlængen, den tidligere stald, der har ældre, kalkede bræddelofter med synligt bjælkelag, pudsede, kalkede vægge og støbte gulve. Bygningen anvendes til opbevaring af brændsel. Den øvrige del af længen er indrettet med et nyere, brandsikkert fyrrum og mindre tilhørende rum. Tagetagen er uudnyttet og tagkonstruktionen er synlig.

De miljømæssige værdi ved Henrikseje knytter sig til beliggenheden nord for Randers, hvor rækker af store træer danner et stort rum omkring gården, hvorved den afgrænses mod landevejen og det omgivende landskab. Hertil kommer de tre tæt plantede, solitære træer på gårdspladsen, der danner et naturligt omdrejningspunkt i gårdrummet.

Den kulturhistoriske værdi ved Henrikseje knytter sig i det ydre til det samlede anlæg bestående af hovedbygning med tilhørende avlslænger som et eksempel på større gård fra 1700-tallet. Gårdens tidligere status som birkedommerbolig ses særligt i hovedbygningen, der med sin helstøbte udformning, afspejler bygherrens fremtrædende position i datidens samfund. Den kulturhistoriske værdi knytter sig endvidere til hovedbygningens udformning i klassicisme, der også knytter den til opførelsestidspunktet i slutningen af 1700-tallet. Bygningens klassicistiske træk ses i særdelehed i den gennemførte symmetriske udformning omkring hovedbygningens midterfag, der fremhæves af gavlkvistene, trapper, bygningens horisontale snit i hovedgesimser og sokkel, de afvalmede tag og ikke mindst hoveddørens murede indfatning med antikke elementer i form af pilastre og tandsnitgesims. Hertil kommer mellembygning og pavillon, der er tilbygget i begyndelsen af 1900-tallet og som i det ydre indordner sig hovedbygningens klassicisme med sit beslægtede formsprog og hjørnepilastre.

Den kulturhistoriske værdi for hoved-, mellembygning og pavillon knytter sig i det indre til den traditionelle planløsning, hvor stuerne er placeret mod haven i hovedbygningen, mens badeværelser, køkken, bryggers, trapper og viktualierum er placeret mod gården og i pavillonen. Placeringen af værelser i tagetagen er også et traditionelt træk, der afspejler tidligere tiders levevis. Hertil kommer alle ældre og oprindelig bygningsdele og -detaljer, herunder parketgulve, pudsede lofter med stukkatur og stukprofiler, lofternes synlige bjælkelag, fyldingsdøre med gerichter og beslagværk, kamin, trapper, trappeværn og håndlister

I avlslængerne knytter den kulturhistoriske værdi sig til bygningernes konstruktion i bindingsværk med to rækker løsholter og som i staldlængen er udformet som en trempelkonstruktion. Bindingsværket er tidstypisk for en østjysk avlsbygning fra 1700-tallet, idet tømmeret er tæt men ikke kraftigt, ligesom at trempelkonstruktionen har givet større oplagringsplads i det indre. Bindingsværket er uden dekoration, hvilket understreger bygningernes funktionelle oprindelse, hvor de samtidig underordner sig den fornemmere hovedbygning.

Den kulturhistoriske værdi ved avlslængerne knytter sig i det indre knytter til ladens konstruktion med skråtstillede, krydsende stolper oppebåret af en langsgående stolpekonstruktion. Konstruktionen gør, sammen med portene i hver gavl, laden til en agerumslade, idet konstruktionen giver store åbne gulvflader og inddeler laden i gulve, hvor det sydlige gulv, agegulvet, langs gårdsiden har fungeret som køregang, hvor hestevogne med kornlæs har kunnet køre gennem laden og læse afgrøderne af til oplagring på gulvene i ladens nordlige side. I staldlængen har trempelkonstruktionen givet tagetagen et større loftrum, hvilket har været tjenligt før i tiden hvor tagetagen anvendtes til opbevaring af blandt andet hø.

Den arkitektoniske værdi knytter sig i særligt til hovedbygningens ydre, hvor facadens symmetriske komposition harmonisk samler sig om midterfaget, hvor den fint forarbejdede hoveddør med overvindue, indfatning og trappe udgør facadens dekorative samlingspunkt. Hertil kommer den sorte sokkel og hovedgesimserne, der fremhæver bygningens horisontale snit samt de ubrudte, afvalmede tagflader, der samler bygningen og giver den et net og helstøbt udtryk.

I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig særligt til havestuen, hvor den sirlige og rigt detaljerede stukkatur, den rigelige loftshøjde og de interne døres og vinduers aksefaste placering omkring havedøren skaber en fornem og luftig i atmosfære i rummet.

Den arkitektoniske værdi ved avlslængerne knytter sig i det ydre til bindingsværket, hvor den jævne stolpeafstand og de to rækker af løsholter giver de store vægflader et gennemført helhedspræg. Hertil kommer den enkle og kontrastrige farvesætning i gult, sort og rødt, der medvirker til at indramme gårdrummet med de tre træer på stemningsfuld vis.

Læs videre om

• Brødregade 24, Randers
• Nørrejyllands Tøjhus, Randers
• Store Kirkestræde 2, Randers

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger - Slots- og Kulturstyrelsen