Store Kirkestræde 2 ligger på Store Kirkestræde 2 i Randers Kommune. Bygningen er fredet og har en tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Store Kirkestræde 2 er opført omkring 1626 af rådmand og tolder Mogens Nielsøn og Margrethe Povelsdatter. Her er især porthammeren over portgennemgangen af stor lokalhistorisk værdi. Foruden navnene på bygherren står her byggeåret, et udskåret motiv med to løver som skubber bladornamenter mod en kerubes vinger. Tillige teksten: Wer godt vørtravet. Er hat vol gebauet – Hvem som stoler på Gud, han har bygget vel. Kælderen under bindingsværkshuset er formodentlig langt ældre end selve huset. Huset er i dag opdelt i flere lejligheder.

Hjørnehuset er opført som et klassicistisk hjørnehus af boghandler Lars Jacobsen i 1854. Ved overgangen mellem hjørnehuset og sidelængen i bindingsværk sidder en rest af et endnu ældre hus i form af en bevaret knægt fra bindingsværket på den udkragede første sal. Bygningens facade er ombygget i stueplanet til butikker, men fremstår i øvrigt velbevaret. Førstesalen rummer en stor lejlighed.

Beskrivelse

Centralt i Randers ligger det fredede anlæg Store Kirkestræde 2, der udgøres af et forhus langs St. Kirkstræde og i forlængelse heraf et hjørnehus langs Kirkegade.

Forhuset langs St. Kirkestræde er opført i to stokværk af sort opstolpet bindingsværk med murede og hvide, pudsede tavl. Soklen er sorttjæret. Huset er 15 fag langt. Den sydvendte gavl har lodret sortmalet bræddebeklædning på gavltrekanten. Taget er et heltag belagt med røde vingetegl, og i rygningen sidder tre skorstenspiber med sokkel, skaft og gesims. I facadens sydende findes en portgennemgang med udskåret overdel, hvori der også indgår en inskription. I åbningen sidder en tofløjet, sortmalet revleport. På facaden findes to indgangspartier, ét med tofløjet fyldingsdør og overvindue og en tofløjet fyldingsdør med rundbuet overkant. Dørene nås via to granittrin. Førstesalen er udkraget med knægtbårne bjælker, og under tagfoden ses gennemstukne bjælkeender. Gavlen mod nord er udført uden vinduer og med lodret bræddebeklædning i gavltrekanten. I gården er tavlene kalket gule, og her findes en kældernedgang samt en nyere træterrasse opført på stolper i første sals højde. Her findes to udgange bestående af ældre fyldingsdøre med henholdsvis en og to fløje. Vinduerne er dels ældre torammede vinduer med opsprossede ruder og dels nyere torammede vinduer med store glasfelter.

I det indre er huset opdelt i flere lejligheder med afgang via ældre trætrapper. Stuer mod gaden og køkken mod gården. Her findes ældre fyldingsdøre med gerichter og beslåning, ældre brædde- og parketgulve, synlige loftbjælker, Endvidere findes en række kælderrum med adgang fra gården og kuppelhvælv.

Hjørnehuset er opført i to plan af refendfuget murværk, har smigfag og heltag belagt med røde tegl. I rygningen sidder tre skorstenspiber med sokkel, skaft og gesims. De to skorstene har en karakteristisk rundbuet overdel. I stuetagen er facaderne ombygget til butik med store glasfelter og en nyere glasdør, og den vestlige del af nordfacaden er indrettet til bodega med reklamefelter på brystningen under vinduerne. På førstesalen og ved bodegaen ses firerammede traditionelt udførte vinduer. Bodegaens indgangsparti er en ældre fyldingsdør med en plade isat i stedet for et overvindue. Midt på facaden er en indgang til lejlighederne på første sal. Den består af en dobbletfløjet fyldingsdør med overvindue. Mod gården er facaden kalket gul og her findes ældre 6-fags vinduer. En inskription på facaden lyder: Opbygt 1854 af Lars Jacobsen og Ane Marie født Mortensen

I det indre findes på førstesalen en lejlighed med stuer mod gaden og køkken mod gården. Overfladerne er generelt velbevarede med et ældre glasloft ved opgangen til første salen, ølandsfliser i entreen, panelvægge, fyldingsdøre med gerichter og beslåning, stukgesimser og rosetter. Stueplanets østre del, med indgang i smigfaget, er indrettet til klinik og har en del nyere overflader. Et glasloft og stukdetaljer er bevaret. Bodegaen er præget af nyere overflader og materialer.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi er knyttet til de to længers store betydning for gadebilledet overfor kirken. Begge facader har en vigtig rumskabende virkning ligesom især bindingsværkslængen skaber et historisk mættet miljø med sine karakterfulde bindingsværksfacader.

Også det langstrakte og smalle gårdrum mellem bygningerne danner en fortættet atmosfære, der med brolagte overflader og kældernedgange peger tilbage i tiden.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi er knyttet til bindingsværkslængen alder som eksponent for nogle af de ældst bevarede byhuse i Randers. Endvidere er den et eksempel på Randers-bindingsværk fra renæssancen med knægtbåren udkraget førstesal og den karakteristiske udskårne porthammer er yderligere eksponent for en håndværksmæssig kunnen. Den udkragede førstesal har ligeledes fortælleværdi om en konstruktiv løsning på ønsket om mere plads end byggegrundens udstrækning. Hertil kommer hjørnehuset, der står som et eksempel på klassicisme med refendfuget facade.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi er for forhuset er knyttet til det opstrøgne renæssancebindingsværk, der med sit klart aflæselige konstruktive princip og knægtbårne udkragning giver stor stoflighed i overfladerne. For hjørnehuset er den arkitektoniske værdi knyttet til det senklassicistiske udtryk med refendfugede facader og firerammede vinduer med små overvinduer. Hertil bidrager de karakteristiske skorstenspiber til at give bygningen et særkende.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links