Nicolai Dahls Gård, Helsingør

Den hvælvede kælder er bebyggelsens ældste del og stammer sandsynligvis fra en vinkelbebyggelse opført omkring midten af 1500-tallet. I 1727 omtaltes ejendommen, der tidligere hørte til apotekets lange grund mellem Strandgade og Stengade som en forbrændt plads, hvor endnu står nogen gammel grundmur med kælder under, som må indgå i den nuværende kælder. Det afbrændte hus var et forhus på 18 bindingsværksfag. I 1738-39 byggede Nicolai Dahl sin grundmurede gård. Omkring 1800 lod købmand Christian Lønborg kælderen indrette til skænkestue med tilhørende vin- og oplagsrum, blandt andet lå værtshuset, kaldet Spegepølsen, her i slutningen af 1800-tallet. Fra 1827 var der butiksindretning i første etage og dele af anden etage. Det grundmurede sidehus to etager opførtes i perioden 1801-1811. På et fotografi af Hugo Matthiesens fra 1921 ses det, at forhusets murværk var oliemalet og at der var butiksvinduer i stueetagens tre midterfelter samt at vinduesrammerne var udført som dannebrogsvinduer med en rude i overrammen og to ruder i underrammen. Ved en stor istandsættelse i 1976 fik Selskabet til gamle bygningers bevaring i Helsingør ved arkitekt Mads Drosted fremdraget murværket og fjernet butiksvinduerne i stueetagen og tilbageført vinduerne til den oprindelige opdeling med lige store rammer.

Det statelige og markante forhus ligger med sin fornemme facade ud mod Helsingørs hovedgade, Stengade. Forhuset har en klart disponerede pragtfacade mod hovedgaden, mens det mod sidegaden, Brostræde, er markeret, men lidt mere nedtonet. I forlængelse af forhuset er et sidehus på syv fag med en centralt placeret hejsekvist med indgang fra Brostræde 4. Ejendommen indeholder boliger på etagerne og erhverv i kældrene.Forhuset er på to etager over en høj kælder og består af fem fag på begge sider. Over et højt, pudset sokkelparti står murene i blank mur med laserende rødkalkning op til den høje, flerledede gesims under det stejle, valmede teglhængte tag. I rygningen er en bred skorsten med sokkel og udkragning. De to yderfag er trerammede, mens de øvrige er firerammede, alle vinduer har seks ruder i rammerne. Facadens tre midterste fag krones af en mægtig segmentfronton, som ligger over det lidt fremspringende midterparti, en såkaldt midtrisalit, der er indrammet af kvaderpilastre, som gentages på husets hjørner. Frontonen er forsynet med ophæftede blomsterguirlander, de såkaldte festons, omkring et sekskantet vindue. Facaden er i øvrigt rigt udsmykket med sanstensdekorationer: kapitæler, fordakninger og sålbænke ved vinduerne, samt barokkartoucher over stueetagens vinduer og lambrequins, en barokdekorations type med udtungede partier, hvorfra der hænger kvaster, under første salens vinduer. På gavlen mod Brostræde er hjørnerne markeret med pudsede kvaderpilastre som de eneste dekorationer. I andet fag fra hjørnet, hvor vinduerne i øvrigt er blændede, er en fladbuet nedgang til kælderen. Mod gårdsiden står murene på både forhus, sidehus og baghus hvidkalkede, mens vinduerne, der alle har små ruder, er malet perlegrå. Det samme gælder forhusets dør fra køkkentrappen, som er en nyere revledør, der fører ud til en lille, nyere træbalkon, hvorfra der er nedgang til den lille gård, som er dækket af gule klinker lagt på fladen. Fra gården har sidehuset en nedgang til kælderbutikken. Der er yderligere adgang fra gården til baghusets køkkentrappe ad en nyere revledør, der sidder i en ældre karm med overvindue, samt til endnu en kældernedgang, der fører til en lang ølandsflisebelagt gang gennem baghuset. Sidehuset i Brostræde er også to etager højt, men med lavere etagehøjde. Det står ligesom forhuset i blank mur med laserende rødkalkning og har ligeledes en udkraget, flerledet gesims af teglsten op mod det teglhængte heltag. I rygningen er en stor skorsten i blankmur med sokkel og udkragning. Sidehuset er syv fag langt og har i det midterste fag en hejsekvist med heltag, hvorunder er en omløbende, profileret gesims samt en udliggerbom. I hejselugen er et torammet vinduer med små ruder. De øvrige vinduer er firerammede i stueetagen og torammede i overetagen, med små ruder.

Der er to fladbuede kældernedgange med lemme fra Brostræde og en række nyere kældervinduer, mens hoveddøren, som er i det sidste fag ned mod stranden, er en tofløjet fyldingsdør med fem fyldinger samt et overvindue med krydssprosser. Døren sidder inderst i murlivet med et par granittrin foran. Gavlen ind mod naboen i Strandgade 77's sidehus er af bindingsværk, hvilket også kan iagttages i trapperummet bag hoveddøren. Baghuset, ligger egentlig parallelt med sidehuset og afslutter grunden ned mod Strandgade 77. Baghuset er hovedsagelig i grundmur og er to etager højt, og har ind mod Strandgade 77 et mansardtag. I rygningen, tæt på bagmuren, som ligger i skel ind mod Færgestræde 5A, er en skorsten med sokkel og udkragning i blank mur.

I det indre er forhuset disponeret således, at der er nedgang til den store kælder fra Brostræde. Kælderen, som er et stort rum med nyere trægulve, har et åbent ildsted i midten og tre fladbuede gemmenicher i væggen ind mod Stengade 66. Nicherne og deres murværk af store sten afslører, at det er en middelalderlig mur. For at understøtte de manglende skillevægge er opsat en stålsøjle. Der er direkte adgang fra forhusets kælder til sidehusets kælder, som har fritliggende bjælkeloft. Fra Stengade er der indgang til forhuset ad den tofløjede hoveddør, som har bukkehornsbeslag på bagsiden. En gammel trætrappe med lav trinhøjde fører op til en forstuegang med stor rumhøjde. Herfra er der til højre indgang til en lejlighed i stueetagen og til en udgang til gården i forhusets bagside. Bag en anden dør fører en trappe op til lejligheden oven på. Trappen har fået lagt nye slidtrin, men er fra opførelsen med spinkle sceptre med et lille slynget dekorativt element imellem dem stilen er regence. Trappen fører helt op til store tagrum, hvorfra der er endnu en (nyere) trappe op til spidsloftet. Tagværket er den oprindelige fyrretræskonstruktion, men der er lagt gips mellem spærene. Planløsningerne i lejlighederne er for en stor del intakte: der er en trefagsstue mod Stengade med kabinetter i de brede vinduesfag.

Mod gården ligger køkkenet og et soveværelse. Herefter er der adgang til sidehuset med forskellige mindre rum. I overgangen mellem for- og sidehus er nye funktioner, såsom baderum, indpasset. Lejlighedernes rumudstyr er præget af to perioder: en barok med de karakteristiske barokke fyldinger med konkave cirkeludsnit på spejlene, som må være fra opførelsen. Disse snedkerinteriører findes både som vægpaneler, lysningspaneler og døre med tre fyldinger med tilhørende dybt underskårne indfatninger. Hertil hører de oprindelige vinduer med rundposte med tilhørende anverfere og stormjern, der særligt er bevaret på gårdsiden. Sammen med disse barokke detaljer findes snedkerarbejder fra perioden omkring 1850, senempiren, med rektangulære spejle, som findes på fløjdøre med fem små og store fyldinger og dobbelte slaglister, men også på enfløjede døre med fem ens fyldinger og tilhørende greb og indstukne stabler samt indfatninger. Lejligheden i stueetagen har indfældede skodder på alle vinduer også mod gården, hvor de dog er mere enkle. Der er flere steder bevaret gamle gulve, enkelte steder med frisebrædder samt høje fodpaneler. Der er i begge etager bevaret det store, murede køkkenildsted med vanger og kapper. I sidehuset med adgang fra Brostræde 4, er der opgang ad en toløbstrappe med nye slidtrin. Trapperummet står med blotlagt bindingsværk. Trappen giver adgang til en lejlighed på første salen, som strækker sig over både sidehuset og baghuset. Trappen fører også op til en lejlighed på anden sal i sidehuset og som yderligere indeholder beboelse på spidsloftet.

Den øverste beboelse er præget af den hvidmalede tagkonstruktion med gips mellem spærene, nye åbne trætrapper, nye gulve, samt i hejsekvisten et nyt, indadgående vindue med paskvillukketøj. Dog er de oprindelige stabler fra en venstrehængt låge bevaret. Køkkenet er indrettet mod gården. Lejligheden på første etage har også nye gulve, væggene er pudsede, lofterne er glatte, men her er en enkelt barokdør med tre fyldinger. Vinduerne i sidehuset har hulpost mod gaden med oprindelige anverfere m.v. I kælderen er der nedgang fra gaden til et stort butikslokale, hvor det sammensatte murværk i væggene er fremdraget, ligesom bjælkelaget er fritliggende med gipsplader imellem; der er et nyere bræddegulv, men ved kældernedgangen er dog et nyere klinkegulv, omgivet af et glasvindfang. I baghuset er der i stuen en lejlighed som også ligger i både baghus og sidehus. Der er adgang til lejligheden fra nabogården, hvor køkkenet med den store køkkenskorsten med kappen er bevaret. Gulvene er nyere, lofterne glatte og de indvendige døre har overvejende tre fyldinger og må tidssættes til perioden omkring 1850.

Det fornemme borgerhus på hjørnet af Stengade og Brostræde har et facadeudtryk, som ingen anden bygning i Helsingør – og der er kun en håndfuld i København, der kommer op i den klasse – men alligevel lægger huset sig fint ind i den række af gamle bygårde, som findes på Stengade på grund af proportionerne og den traditionelle materialeholdning. Af disse grunde er den miljømæssige værdi af Nicolai Dahls Gård meget høj. Det samme gælder sidehuset, som danner væg i det smalle stræde, men som står helstøbt med sit rødkalkede murværk, profilerede gesims og hejsebommen, der tegner sig mod himlen i den snævre gade.

Den kulturhistoriske værdi ligger i bygningens eksemplariske efterlevelse af en af de arkitekturtyper, som arkitekten Johann Cornelius Krieger foreslog til genopførelse af københavnske borgerhuse efter branden i 1728. Bygmesteren er ukendt, men bygherren Nicolai Christian Dahl var grosserer og vinhandler og født i Nibe 1703. Han var i sit andet ægteskab gift med Cicilia Maria Foch og initalerne på facaden N-C-D og C-D kan sigte til bygherrens og hans hustrus navne. Dahl afhændede huset omkring 1760. Det er også af kulturhistorisk værdi, at kælderen under forhuset, som kan dateres tilbage til før perioden før 1525, er bevaret.

Den arkitektoniske værdi ligger i hjørnehusets klare proportioner og den symmetriske opbyggede facadeinddeling med kvaderpilastre, samt den store segmentfronton på midten. Den fornemme anvendelse af reliefgivende elementer: blomsterguirlanden i frontonen, som tiltrækker sig opmærksomheden, de fladere reliefdekorationer over og under vinduerne i midtrisalitten, hvorved den yderligere forstærkes, samt de markante kvaderpilastre, der løber fra base til gesims og afsluttes med de fint formede kapitæler i sandsten er en del af de arkitektoniske værdier samt det store, ubrudte tag. Det er en arkitektonisk værdi, at bygningen er et af de bedste eksempler på bygninger, der tager afsæt i de mønstertegninger, J.C. Krieger udgav med tanke på genopbygningen af København efter branden 1728. Gården tilhører dermed den gruppe af barokhuse fra 1730'erne, der har forbillede i J.C. Kriegers typehustegninger til københavnske borgerhuse. Ophavsmanden til denne prægtige bygning kendes ikke, men der har været peget på Philip de Lange (1704-66). Sidehusets arkitektoniske værdi ligger i dens klare og enkle materialeholdning og formsprog, som er næsten uden dekoration, bortset fra den fint formede, murede gesims og hejsekvist. Hertil kommer det ubrudte tag. I det indre knytter de arkitektoniske værdier sig for forhusets vedkommende til den bevarede og traditionelle planløsning med stuer og kabinetter mod gaden og køkken med store køkkenildsteder mod gården, samt forstuegangen og den fornemme hovedtrappe. Dertil kommer snedkerinteriørerne, som er af høj kvalitet, hvad enten det er de oprindelige barokke eller de lidt nyere i senempirens formsprog. Tagværket, som er det oprindelige, er en del af de arkitektoniske værdier. Sidehusets interiører er meget enklere, men udmærker sig ved de traditionelle materialer, den fine og oprindelige hovedtrappe, tagværket samt vinduerne med hulposte, og en indretning, hvor stuer og kamre er mod gaden, mens køkkenet ligger mod gården.

Læs videre om

• Jens Linds Hus, Helsingør
• Romerhusene, Holger Drachmannsvej, Helsingør
• Sankt Olaigade 49

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen