Niels Hemmingsens Gade 3 ligger på Niels Hemmingsens Gade 3 i Københavns Kommune. Bygningen er fredet og har en tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Forhuset, Niels Hemmingsens Gade 3, blev opført i 1785 for skibskaptajn Andreas Hammer. Oprindeligt og frem til 1858 hvilede førstesalen på to piller idet etagen var åben mod gården, og der var en altan over de tre fremhævede fag. I 1810 var altanen fjernet og facaden var kvaderfuget op til første etage, men denne detaljering forsvandt igen inden 1861. De tidlige ændringer af facaden kan være afstedkommet af en større beskadigelse af ejendommen under Københavns anden store brand i 1795. Både nordre og søndre sidebygning blev opført samtidig med forhuset. Søndre sidehus havde oprindelig halvtag, men fra 1837 har den haft halvvalmet tag. Den 5. juni 1795 udbrød der brand på Holmen. Tre dage efter lå en stor del af byen som en rygende ruinhob med knap tusind nedbrændte huse fra Holmens Kanal over Nikolaj Plads, mellem Kanalen og Strøget, over Rådhusstræde til Vestergade og det meste af Vester- og Nørrevold. Omkring 3.500 familier var blevet hjemløse og måtte have hjælp. Stadsbygmester Peter Meyn og stadskonduktør J.H. Rawert skulle hurtigst muligt komme med en plan; den forelå 48 timer efter og den blev stort set fulgt. Reglerne for det nye byggeri var, at gaderne skulle gøres bredere og der måtte skabes pladser, der kunne fungere som brandbælter. Således opstod Højbro Plads, mens Gammeltorv og Nytorv blev slået sammen. Husenes hjørner skulle brækkes på 5 alen til 1 fag vinduer med piller og husenes højde måtte ikke overstige 18 alen foruden taget, hvis gaden var 18 alen bred, ellers måtte man gå op til en højde af 24 alen. Alle udvendige mure skulle bygges i grundmur, både i naboskel, imod gården og i alle side- og baghuse, og denne gang blev der ikke dispenseret. Det ville være ønskeligt med to trapper i huse på fem fag og derover, hovedgesimser og tagrender af træ blev forbudt, og skorstensankrene skulle udføres i jern. Allerede det første år efter branden var der opført 136 forhuse, 124 sidehuse og 95 baghuse, og fem år efter var København i det store hele genopbygget igen. Dog var det ikke lykkedes at gøre alle gaderne bredere, men dog nogle. Da de nedbrændte kvarterer skulle genopbygges, var håndværkerstanden virkelig rustet til at tage denne kæmpeopgave op, fordi murermestre og tømrermestre om aftenen havde modtaget undervisning og lært om bygningskunst på Kunstakademiet hos arkitekt C.F. Harsdorff. Mestrene havde lært så meget, at de kunne tegne en velproportioneret facade med detaljerede enkeltheder helt i overensstemmelse med tidens klassicistiske stil.

Beskrivelse

Niels Hemmingsens Gade 3, ligger i en smal gade midt i det ældre København på den østlige side af Helligåndskirken. Ejendommen består af et syv fag bredt forhus, der er sammenbygget med to smalle sidehuse mod gården, således at ejendomme danner en lille hestesko, der åbner sig mod kirken. Mod syd er bygningen bygget sammen med naboejendomme, mens den nordlige side står fri. Forhus og begge sidehuse er grundmurede bygninger opført i fire etager, med pudset murværk i en lys sandfarve. Alle tre bygninger afsluttes af røde teglhængte tage. Forhuset har mansardtag, mens det nordre sidehus har helvalmet tag og det søndre sidehus har halvvalmet tag. Forhusets facade er kendetegnet ved, at underetagen er hvidmalet og afsluttet af en bred kordongesims med blændingsfelter. Endvidere er de tre midterste fag, gennem hele facaden, let fremhævet i en midtrisalit, og mellem første og andel sal er en flad murblænding. Øverst ses en hvid sparrenkopgesims. Det eneste pyntelige element på gårdsiden er en enkel gesims med retkantede led. I facaden findes to nyere døre med større glaspartier samt store etrammede butiksvinduer. Vinduerne i de øvrige etager, samt mod gården og i den østlige gavl er hovedsageligt korspostvinduer med en enkel tværsprosse i de nederste rammer. Dog er der enkelte et- eller torammede vinduer mod gården og i gavlen. I forhusets gårdside findes en ældre fyldingsdør ind til et lille, aflukket gårdrum. Alle vinduer og døre er hvidmalede, dog er den midterste dør i facaden malet mørkeblå. I tagfladen findes nyere, traditionelt udførte, hvidmalede kviste og bygningen er forsynet med tagrender og nedløbsrør i plastik. I tagfladen af det søndre sidehus er en tagterrasse og i forhusets mandsard er nyere tagvinduer. Niels Hemmingsens Gade 3 indeholder i stueetagen og første salens fire vestligste fag en butik. Denne består af et stort rum mod gaden på hver etage, der er forbundet af en indvendig, nyere trappe, mens der er lager, køkken og toilet mod gården. Den øvrige del af bygningen er indrettet til lejligheder forbundet af en ældre trappe i et rundt trapperum mod gården og en gennemgående forstue i stueetagens nordligste fag. Der er to lejligheder på hver etage, hvoraf lejlighederne mod syd er de største, og i tagetagen er en lejlighed i to etager. I den sydlige del er tillige et uopvarmet loftrum, og her ses en traditionel understrygning af teglstenene. Alle lejligheder er disponeret med stuer mod gaden, og i sidehusene findes mindre kamre, køkkener og badeværelser. Hovedtrappen er ældre og har et enkelt værn med drejede balustre og mægler samt afrundet håndliste. Trappetrinene er beklædt med linoleum og ind til hver af lejlighederne er ældre rundede indgangspartier med fyldingsdøre. I lejlighederne er interiøret velbevaret og præget af oprindelige og ældre bygningsdele og -detaljer i form af bræddegulve, pudsede vægge og lofter med loftsstukkatur og rosetter, oprindelige en- og tofløjede fyldingsdøre med ældre greb, indstukne hængsler og gerichter samt lysnings-, brystnings- og helpaneler. I enkelte rum er nyere parketgulve og nyere døre, ligesom der i bad og køkkenerne er overvejende nyere materialer. I lejligheden i tagetagen er bjælkelaget synligt og samtlige overflader og bygningsdetaljer er nyere, og ved skorstenskernen ses en nyere pejs.

Miljømæssig værdi

Ejendommens miljømæssige værdi knytter sig til beliggenheden i gaden, hvor forhuset indgår som en integreret del af husrækken, der består af tilsvarende bygninger. Bygningernes stort set ens bygningshøjder og materialeholdning skaber en samhørighed og tæt struktur, der får kvarteret til at fremstå som et hele. Endvidere har ejendommen en traditionel bebyggelsesstruktur med forhus og sidehuse, der indrammer et lille, lukket gårdrum. Endelig knytter den miljømæssige værdi sig til den unikke placering tæt på kirken, der giver et åbnet udsyn fra bygningens fritstående gavl og gårdsiden.

Kulturhistorisk værdi

Niels Hemmingsens Gade 3 har stor kulturhistorisk værdi ved at være et velbevaret eksempel på den nedtonede klassicisme, der prægede arkitekturen for de Københavnske borgerhuse omkring år 1800. Københavns anden store brand i 1795 betød, at der kom gang i byggeriet i slutningen af 1700-tallet og starten af 1800-tallet, og derfor er store dele af København kendetegnet ved enkle velproportionerede klassicistiske facader. Det klassicistiske formsprog kommer særligt til udtryk i forhusets facades enkle facadedekorationer, bestående af kordongesims, den flade murblænding mellem første og anden etage samt korspostvinduerne med den opdelte nedre rammer. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den traditionelle opdeling med butik nederst og lejligheder på de øvrige etager. Lejlighedernes velbevarede grundplaner vidner om hvordan de fleste borgerlige ejendomme var indrettet omkring år 1800 med de repræsentative stuer mod gaden og de funktionsbetingede rum mod gården og i sidehusene. Funktionsopdelingen og rummenes anvendelse afspejles tillige i det bevarede oprindelige interiør, med brede plankegulve, helpaneler og lysningspaneler langs ydermuren samt øvrige vægge med brystningspaneler og en eller tofløjede fyldingsdøre med indstukne, håndsmedede hængsler, ældre greb og gerichter. Bygningsdele og -detaljer er tillige et billede på datidens borgerlige, klassicistiske udsmykningsideal og æstetiske præferencer. Et enkelt sted er der udfor et vindue i det nordre sidehus bevaret vildtkroge, der er fra den tid hvor det var almindeligt at have vildt hængende ud til baggården.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til den enkle facade, som fremstår velproportioneret grundet de vandrette opdelinger, der skaber en visuel balance i den høje facade. Midtrisalittens fremspring bryder med de øvrige vandrette bånd og den regelmæssige placering af vinduer gør, at facaden har en overordnet rolig og taktfast fremtræden. Endvidere er der stor arkitektonisk værdi i den velbevarede materialeholdning, der har høj stoflighed og sammen med facadens farvesætning virker elegant og harmonisk. På bagsiden knytter den arkitektoniske værdi sig til gårdsidernes prunkløse udtryk, den regelmæssige og tætte vinduessætning samt den ensartede farvesætning, der skaber et helstøbt gårdmiljø. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til de velproportionerede stuer hvor de fint forarbejdede snedkerdetaljer giver rummene den borgerlig klassicisme stringens og elegance. Yderligere er der stor arkitektonisk værdi ved det runde trapperum, hvor trin, vanger, hoveddøre og gerichter er tilpasset de rundbuede vægge. De drejede balustre og den snoede håndliste danner en elegant ramme omkring trappens durchsicht.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links