Faktaboks

Nikolaj Mølgaard Andersen
Født
21. maj 1895, Thise
Død
16. juli 1979, Skive
Titel
Maler
Nationalitet
Dansk
Virkested
Danmark

Biografi

Nikolaj Mølgaard Andersen skildrede gennem det meste af sit liv natur og mennesker fra egnen omkring Skive og gik derfor under navnet Skive- maleren. Stilistisk havde han udgangspunkt i det sene 1800-tals realisme med bred, ofte skitseagtig penselføring og en impressionistisk opfattelse af farven og lyset. Især i de unge år var hans stil beslægtet med Fynboernes. Det samme var hans motivkreds, der omfattede mange landskaber, men også en del portrætter og figurbilleder. Med stor følsomhed over for naturens forskellige lysvirkninger har han gengivet den jyske natur i sine mange landskaber fra mark og skov, og både hans portrætter og figurmalerier vidner om hans psykologiske indlevelsesevne. Med årene forandredes hans stil i retning af en mere abstrakt og forenklet opfattelse af motivet, hvor farven blev brugt renere og mere ekspressivt. Hans kunstneriske standpunkt var dog hele livet grundlæggende naturalistisk. M. har arbejdet en del med restaurering, bl.a. af altre og prædikestole for Nationalmuseet, samt flere kirker.

Genealogi

Mølgaard Andersen, Nicolaj (Nikolaj), 1895-1979, maler. *21.5.1895 i Thise, †16.7.1979 i Skive, begr. smst. Forældre: Murerm., senere missionær Anders Mølgaard A. og Karen Marie Andersen. ~25.7.1924 i Rødding ved Spøttrup med Ottilie Dagmar Olesen Sigh, *7.9.1902 smst., datter af gårdejer Peder Olesen S. og Kristine Kristensen.

Uddannelse

Malersv.; 2 år på Ejler Sørensens Malersk., Kbh.; Stat. Tegnelærersk.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om billedkunst

Se alle kunstnerbiografier

Eksterne links