Nyborg Præstegård (Slots- og Kulturstyrelsen)

Nyborg opstod i 1100-tallet i bunden af Nyborg Fjord, en placering der var godt beskyttet og samtidig kunne besejles. Nyborg Slot blev opført i slutningen af 1100-tallet og byen blev anlagt nord for slottet. Slottet blev i 1200-tallet udviklet til et kongeligt kastel.

Vor frue Kirke blev opført som hovedkirke i 1300-tallet og herefter opstod middelalderbyen mellem Kirkeholmen og Slotsholmen. Byen bestod af torvet foran kirken, de øst-vest gående og parallelle gader Nørregade og Kongegade og herimellem Mellemgade. Stadsgraven, Rosenbækken – eller Skidtgraven, kan i dag spores i Skippergades forløb og bag Kongegade. Middelalderbyens udstykninger var smalle og bygningerne var bygget sammen i husrækker.

Middelalderfæstningen blev nedlagt i 1550'erne og fæstningsbyen blev anlagt. Inden for voldanlægget blev etableret randgader/voldgader og Nyenstad mod øst, ligesom Torvet blev anlagt som ridebane og turneringsplads. Kanalen parallelt med torvet blev etableret få år senere. Fæstningen blev udvidet i 1660'erne og vest for slottet blev anlagt en ny vold. Bykernen fortættedes og gader og pladser blev defineret.

Nyborgs opståen som fæstningsby og de dermed givne udviklingsbetingelser kan stadig aflæses i bykernen indenfor fæstningsanlægget, der indtil midten af 1800-tallet udgjorde en fysisk og politisk grænse for byens udvikling. Bykernen bestod i 1700-tallet mestendels af bindingsværkshuse, men i 1797 hærgede en bybrand, og omkring halvdelen af byens huse nedbrændte.

Ved genopbygningen blev gaderne rettet ud og gjort bredere, Nygade og Lille Kongegade blev anlagt, og bygningerne blev opført med afskårne hjørner for at lette fremtidigt brandslukningsarbejde. I 1800-tallet og ind i 1900-tallet begyndte byen at brede sig uden for fæstningsområdet i forbindelse med den voksende trafik over Storebælt og handel, industri, undervisnings- og forsorgsinstitutioner havde stor betydning for byens vækst.

Fæstningen blev endeligt nedlagt i 1869, men Nyborg var garnisonsby frem til 1913.

Nyborg præstegård har fungeret som præstebolig i mere end 500 år. Præstegården er et grundmuret hus i to etager fra omkring 1400 samt en kælder der ligeledes stammer fra middelalderen. Dele af bygningen stammer sandsynligvis fra tiden kort efter Grevens Fejde (1536). Sidst i 1500-tallet blev bygningen forlænget mod vest, og i 1753 blev præstegårdens indre nyindrettet. August Colding stod for en restaurering af huset i 1908-1911. Ved denne lejlighed forsøgte man at give nogle af rummene deres oprindelige udseende. I 1951 blev der foretaget mindre restaureringsarbejder ved Peter Koch, ligesom der i de følgende år er foretaget forskelligt reparationsarbejder.

At dømme ud fra de ældre vinduer, tagværket og murværkets Flensborgsten og interiørerne må Præstegården være forhøjet og delvis nyindrettet omkring 1830-1850.

Præstegården er ombygget omkring 1946. Efter restaureringen var der to ældre skorstenspiber i rygningen. Disse er fjernet i dag. I 1950 blev der givet tilladelse til altan og to døre i østgavlen.

Nyborg Præstegård ligger i Korsbrødregade i den ældste del af Nyborg. Bygningen ligger i gadens husrække med Korsbrødregården mod vest. Øst og syd for præstegården ligger den tilhørende have, der er omkranset af mure. Vestgavlen ligger i skel til Korsbrødregården. På modsatte side af gaden ligger Vor Frue Kirke.

Nyborg Præstegård er en fem fag lang, toetagers, grundmuret bygning. Den hviler på sokkel af granitsyldsten og bærer et rødt, teglhængt heltag, der er kvartvalmet over østgavlen. I tagfladerne ses enkelte ældre tagvinduer af støbejern, nyere udluftningshætter og en afvalmet kvist mod haven. Murværket er mod gaden i rødt, blankt murværk af munkesten og øverst er hvert andet skifte af gule flensborgsten. Under tagudhænget afsluttes murværket af en toledet, trukket og pudset gesims. Mod haven og på østgavlen er murværket mere varieret med partier med skifter af flensborgsten og mørkbrændte sten, munkesten, mens de øverste dele af murfladen udelukkende består af flensborgsten. Særlig på havesiden ses også flere spor efter ombygninger i form af tilmurede muråbninger og ældre gesimser af formsten. I facadens midterste fag sidder hoveddøren i rundbuet blænding, døren er en nyere, traditionelt udført, tofløjet fyldingsdør med et kurvehanksbuet overvindue med dekorativ opsprosning. Foran døren er en granittrappe med nyere metalgelændere. På havesiden en ældre, tofløjet dør med flammeringer og et todelt, opsprosset overvindue. Foran denne dør er en høj granittrappe med metalgelændere. Udfor første etage i østgavlen ses to nyere opsprossede havedøre med en nyere altan foran. Vinduerne er primært ældre korspost- eller torammede vinduer, i havesiden ses enkelte trefagsvinduer og i gavlens stueetage er der tre spidsbuede muråbninger med blyopsprossede vinduer, heraf er to sat parvis. Flere vinduer mod haven er sat i fladbuede blændinger. Vinduerne i hovedetagerne er hvidmalede, mens dørene og kældervinduerne er grønmalede.

I det indre ses ældre grundplaner på alle etager. Fra hoveddøren er der indgang til forstuen, hvor en ældre hovedtrappe forbinder alle etager på nær kælderen. Den østlige del af stueetagen rummer præstegårdens repræsentative rum i form af kontor, samlingssal, samtalerum og gæstetoilet. Den vestlige del omfatter en baggang med udgang til haven. Baggangen giver adgang til en sekundær trappe, et værelse mod gaden og et bryggers mod haven. De øvrige etager rummer selve præsteboligen, der ligeledes har en ældre planløsning med to centrale fordelingsgange, hvoraf det ene giver adgang til to østvendte stuer og et køkken mod havesiden. Den anden fordelingsgang giver adgang til den sekundære trappe samt værelser mod gade og have. Tagetagen er indrettet med en fordelingsgang med værelser i gavlen og mod haven samt et badeværelse mod gadesiden. Via en ældre ligeløbstrappe og en loftluge er der adgang til spidsloftet, hvor den ældre og delvis forstærkede tagkonstruktion er synlig. Der er fast undertag og hanebjælkerne er løftet. Gulvet er dækket med isoleringsmateriale.

Interiøret er på alle etager præget af en ældre eller nyere, traditionel materialeholdning, herunder bræddegulve, pudsede vægge og lofter, stukrosetter, klassicistiske en- og tofløjede fyldingsdøre med ældre greb og gerichter, fodklodser og panelering. I tagetagen ses endvidere barokdøre med en eller to fyldinger samt ældre låsetøj og bukkehornsbeslag. I stuetagen er loftets svære, ældre bjælkelag synligt med et nyere mørkbejdset bræddeloft over. Bjælkelaget og dele af murværket har spor af ældre, dekorativ bemaling. Det middelalderlige murværk af munkesten ses både i blankmur og med hvidmalet overflade, gulvene er nyere og udført af brædder eller belagt med ølandssten. Dørene i de repræsentative rum er barokdøre med en, to eller tre fyldinger med ældre greb, låsetøj og beslagværk og underskårne barokgerichter. Både i yder- og skillevægge ses blændede muråbninger samt to interne blyindfattede, spidsbuede vinduer mellem samtalerummet og samlingssalen. Alle vinduer i hovedetagerne og tagetagen er forsynet med forsatsrammer. Dørene i baggangen er primært nyere, traditionelt udførte revledøre.

Via en ældre tegltrappe i gården er der gennem en ældre, svær revledør adgang til kælderen. Revledøren har kraftige, håndsmedede båndbeslag. Kælderen har tre rum, hvoraf to af dem er hvælvet med henholdsvis tønde- og grathvælv. Gulvene i de hvælvede rum er ældre teglgulve. Vægge og hvælv er hvidkalkede og fra kælderen er der flere middelalderlige trapper etagen over, der i dag der blændede.

Den miljømæssige værdi ved Nyborg Præstegård knytter sig til bygningens beliggenhed i Nyborgs ældste bykerne, hvor den med sit karakteristiske murværk og sin placering til gadelinjen er med til at definere og opretholde Nyborgs middelalderlige gadestruktur. Hertil kommer den nære beliggenhed til Vor Frue Kirke, hvor Præstegården sammen med nabobygningen, Korsbrødregården, dels underordner sig kirken, men også danner skaber et særdeles stemningsfyldt og værdifuldt kulturmiljø gennem det nært beslægtede materialevalg samt det brolagte gadeforløb.

Den kulturhistoriske værdi ved Nyborg Præstegård knytter sig i det ydre til bygningens konstruktion i rødt og gult, blankt murværk, det afvalmede tag og sporene i murværket, der vidner om bygningens oprindelse i middelalderen og den senere forhøjelse og ombygning i 1800-tallet. Hertil kommer bygningens interne hierarki, der ses i forskellen mellem den regelmæssige, klassicistiske facade og havesiden med sit varierede murværk og talrige spor efter ombygninger, der dels vidner om bygningens lange udviklingshistorie, men også om vigtigheden i, at bygningen fremstod præsentabel i gadebilledet.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de bevarede dele af de ældre planløsninger på alle etager med repræsentative rum placeret i stueetagen i tilknytning til hoveddøren og sekundære funktioner og beboelse mod gården samt på de øvrige etager. Hertil kommer de hvælvede kælderrum, der tydeligt viser bygningens oprindelse i begyndelsen af 1400-tallet. Afslutningsvis knytter der sig kulturhistorisk værdi til de bevarede bygningsdele og -detaljer, herunder tagkonstruktion, trapper, hvælv, pudsede lofter, bræddelofter med synligt bjælkelag, murnicher, skorstene, interne spidsbuede vinduer, hvidkalket murværk af munkesten, de fremdragne vægbemalinger og malede dekorationer på bjælkerne, fyldingsdøre med gerichter og beslagværk fra barok og klassicisme, panelering og stukkatur, der gør bygningens lange udviklingshistorie tydeligt aflæselig i interiøret.

Den arkitektoniske værdi ved Nyborg Præstegård knytter sig i det ydre til den symmetrisk opbyggede facade med den jævne takt af ensartede vinduer, der centrerer sig omkring indgangspartiet, der med sit detaljerige, forsirede overvindue er et naturligt samlingspunkt i facaden. Hertil kommer havesiden, hvis afvekslende murværk med blændede muråbninger, formsten, gule og røde tegl skaber et særdeles levende og stofligt udtryk.

I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig i særdeleshed til de repræsentative rum i stueetagen, hvor de middelalderlige bygningsdele i form af de spidsbuede vinduer, blændinger, det hvidmalede murværk og samlingsalens kraftige bjælkelag i samspil med de barokke døre med underskårne gerichter skaber et særdeles stemningsfuldt interiør.

Læs videre om

• Hindemae, Ørbæk
• Nyborg Vandtårn
• Rygård, Langå

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen