Obels Gård, København

I Vestergade befinder man sig i det ældste København. Omkring 1400-tallet kaldtes dele af gaden for Smedegade, der med tiden om nogen blev gæstgivernes gade nr. 1. Hertil kom de rejsende vestfra efter, at have passeret Vesterport og gennem denne kørte omegnens bønder ind for, at sælge varer. Som andre tilrejsende indlogerede de sig midlertidigt i det mangfoldige tilbud af kvarterets gæstgivergårde. Mest kendt af tilrejsende er naturligvis eventyrdigteren H. C. Andersen (1805-1875), der som 14-årig ankom til København den 6.september 1819 og lod sig indlogere i Gardergården, som lå i nr. 18. Fra 1800-tallet var Vestergade også Københavns tobaksgade, hvor der mange steder kunne købes cigarer og pibetobak. Vestergades let buede forløb er et minde fra den tid da voldgraven stort set fulgte den sydlige husrække. Gaden brændte ned ved begge bybrande i 1728 og 1795 samt delvis efter bombardementet i 1807, men opbygningen af nye huse har begge gange respekteret den krumning gaden har haft siden middelalderen. De klassicistiske bygninger, der kom til efter branden i 1795, præger i dag Vestergade. Flere gange op gennem 1900-tallet er der af Borgerrepræsentationen gjort forsøg på at gøre gaden bredere og mere trafikvenlig, men både privatpersoner og foreninger har gennem tiden taget kampen op og gaden, som stadig har den karakteristiske svage kurve, er derfor endnu ikke ramt af den helt store gade- og færdselsregulering, som det ses i andre områder af København. Forhuset er opført i 1796-97 for rådmand Herman Læssøe. I 1900 er det oprindelige heltag med sortglasserede tegl udskiftet med det nuværende mansardtag.

Obels Gård indgår i husrækken på den nordlige side af Vestergade, hvor gaden udmunder i Gammeltorv. Forhuset er til gårdsiden sammenbygget med et sidehus, der ikke er fredet. Facaden er syv fag bred og tre etager høj over en høj kælder og dertil er en udnyttet tagetage. Facaden står i blank mur, røde tegl med brændte fuger. I forhusets heltag hængt med sortglaserede tegl er tre skorstenspiber i rygningen samt fire små kviste med fladbuet tag mod gaden. Facaden fremhæves vertikalt med siderisalitter og murplanet opdeles horisontalt med kordongesimsen over stueetagen, den gennemgående sålbænksgesims under 1. salens vinduer, frisen mellem risalitterne over 2. salen med à la grecque udsmykning og endelig den markante hovedgesims med sparrehoveder. Hertil er 1. salens vinduer i yderfagene med indfatning samt i en fordybning under dem med balustre og over vinduerne er en konsolbåren trekantfronton. I det vestlige yderfag er i stueetagen en rundbuet portåbning. Portpartiet består af en ældre og bred, tofløjet portdør med fyldinger. Herover er et parti med fyldinger og a la grecque bort samt anden udsmykning. Over dette parti i træ er et halvrundt vindue med sprosseudsmykning. Alt træværk er grønmalet. I facaden er desuden en indgang til butikken i kælderen. Her sidder en nyere dør med glas i. I kælderetagen er store og nyere butiksvinduer, sortmalede. Herover er på alle etager ældre eller traditionelt udførte, hvidmalede korspostvinduer med en sprosse i de nedre rammer. Kvistvinduerne er traditionelt udførte torammede vinduer, fladbuede og med tre ruder i hver ramme. På gårdsiden er forhuset i fem fag heraf er det ene skråt og danner overgang til sidehuset. Til gårdsiden er forhuset glatpudset over en lav sortmalet sokkel og en profileret gesims danner overgang til det sortglaserede, teglhængte heltag med tre kviste samt et elevatortårn. I yderfaget er portåbningen også til denne side rundbuet. Hertil er to indgange til kælderbutikken med nyere, hvidmalede døre med glas i. Vinduerne er overvejende ældre korspostvinduer, der er småtopsprossede og grønmalede. Over portåbningen er et torammet, ældre vindue, der ligeledes er småtopsprosset. I det skrå fag er nyere og store, seksrammede trefags vinduer. Gårdrummet afgrænses af for- og sidehus samt mod vest en mur og mod nord en mellembygning. Det er brolagt og benyttes til parkering. I portrummet er et ældre kassetteloft i træ, og væggene har listeinddelte felter, der er glatpudsede. Vægge og loft er hvidmalet. I midten sidder en nyere gitterport. Langs med siderne er et lavt, smalt og ældre repos. Gulvet er belagt med fliser. Fra portrummet er der indgang til trapperummet. Her sidder en tofløjet, ældre eller traditionelt udført fyldingsdør. I det indre er en overordnet ældre plandisposition bevaret på etagerne med stuer en suite til gadesiden, der i dag benyttes til kontorer, og trapperummet samt toiletter og tekøkkener til gårdsiden. I trapperummet er en ældre, treløbet trappe med en elevator indsat i durchsichten. Trappen er hvidmalet og gelænderet har slanke, kantede balustre og håndliste i lakeret træ. På reposerne er hvidmalede trægulve. Væggene er pudsede og malt gråblå. Elevatortårnet er hvidmalet og har sprosseinddelte glasruder. På etagerne er traditionelt udførte, tøfløjede og hvidmalede fyldingsdøre hvoraf enkelte formentlig er ældre. Overfladerne er i kontorerne overvejende nyere med parketgulve, hvidmalede vægge og nedsænkede pladelofter med spots i. Hertil er dørene traditionelt udførte eller ældre fyldingsdøre, enkelte med indstukne hængsler. I tagetagen er en overvejende åben planløsning. Her er overfladerne ligeledes nyere. Her er nedsænkede lofter og konstruktionen er pakket ind i gipsvægge. På gulvene er der væg-til-væg tæpper samt nyere finergulve og dørene er nyere pladedøre. Stueetagen har en nyere og åben rumstruktur og overvejende nyere overflader, herunder nedsænkede lofter med spots samt flise-, finér- og vinylgulve. Mod rummet der ligger over porten er en blotlagt bindingsværksvæg med tavlene udtaget. En nyere, åben ligeløbstrappe fører op til portrummet. Der er hertil i dette rum etableret toiletter mod gården, der dækker delvist for det halvrunde vindue.

Den miljømæssige værdi knytter sig til beliggenheden i Vestergade, hvor gaden udmunder i Gammeltorv. Forhuset indgår som en del af den sammenhængende husrække og i sine proportioner, facadekomposition og materialeholdning indpasser det sig og træder samtidig frem som et af de mere fornemme borgerhuse i gaden. Bygningen er hertil en del af det sammenhængende historiske bybillede i indre København.

Den kulturhistoriske værdi for Obels Gård knytter sig til ejendommen som et eksempel på den klassicisme, der prægede periodens Københavnske huse i tiden efter Københavns brand i 1795. Da de nedbrændte kvarterer skulle genopbygges efter branden, var håndværkerstanden virkelig rustet til at tage denne kæmpeopgave op, fordi murermestre og tømrermestre om aftenen havde modtaget undervisning og lært om bygningskunst på Kunstakademiet hos arkitekt C.F. Harsdorff. Mestrene havde lært så meget, at de kunne tegne en velproportioneret facade med fine enkeltheder helt i overensstemmelse med tidens klassicistiske stil. Klassicismen som ideal vandt indpas i takt med borgerskabets stigende indflydelse, og kom som stilart til at præge de bygninger, der blev opført i anden halvdel af 1700-tallet og første halvdel af 1800-tallet – og dermed store dele af København. Obels Gård hører til de mere herskabeligt udformede facader fra perioden idet den ved sin beliggenhed nær Gammeltorv og Nytorv skulle opfylde visse monumentalitetskrav. Det klassicistiske formsprog kommer til udtryk i forhusets enkle og klassisk dekorerede facade, med fremhævede sidefag, og den vandrette opdeling af facaden med kordongesims, bånd, frise og afslutningsvis hovedgesims med sparrehoveder og indfatninger omkring yderfagenes vinduer på 1.salen. Det klassicistiske formsprog kommer ligeledes til udtryk i facadens taktfaste vinduessætning og bygningsdetaljerne. Ligeledes er facadens korspostvinduer med opdelte nedre rammer kendetegnende for periodens bygninger. Endvidere er der kulturhistorisk værdi i den klare skelnen mellem den repræsentative facade og den mere funktionelt betingede gårdside, der fremstår glatpudset og uden dekorationer, foruden den enkle hovedgesims. Det borgerlige, klassicistiske bygningsideal er endnu aflæseligt i det indre i såvel planløsning som i dele af interiøret, særligt på 2. salen. Det ses ved den gennemgående portåbning fra gade- til gårdside og med indgang til trappen, de repræsentative stuer mod gaden og de funktionsbetingede rum som køkken og trappe mod gården. De ældre bygningsdele og -detaljer har ligeledes kulturhistorisk værdi. Dette gælder panelering, herunder de riflede lysningspaneler og de listeinddelte felter på væggene i enkelte rum mod gaden på 2. salen, de ældre tofyldingsdøre med tilhørende gerigter, de bevarede skorstenskerner samt vinduernes ældre dele og detaljer herunder tvær- og lodposte. I trapperummet knytter der sig kulturhistorisk værdi til den ældre trappe med de tre løb med reposer i mellem samt til det enkle gelænder med profileret håndliste og slanke, runde balustre og de enkelt- og tofløjede indgangsdøre på etagerne.

Den arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til facadens klassicistiske udtryk, der karakteriseres ved en enkel komposition, en overordnet symmetri og et fladebetonet, taktfast udtryk. Murfladerne i blank mur, de enkle horisontale og vertikale linjer og den regelmæssige og taktfaste placering af vinduerne bidrager til facadens overordnede rolige og værdige fremtræden, der højnes af den kraftige hovedgesims og betoningen af yderfagene med risalitter og med vinduernes udsmykning med indfatning og trekantfronton her. På gårdsiden knytter den arkitektoniske værdi sig til murfladernes prunkløse udtryk, den regelmæssige og tætte ældre vinduessætning samt den pudsede facade og taget med kviste og skorstene. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til rumforløbene med stuer en suite og de velproportionerede højloftede rum med alle snedkerdetaljer samt til det store trapperum.

Læs videre om

• Fiolstræde 19, København
• Gråbrødretorv 13, København
• Hyskenstræde 3-5, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen