Fiolstræde 19, København

Navnet Klædebo refererer til klædehandlernes boder i middelalderen og senere. Boderne var beliggende omtrent på den del af Skindergade, der går fra Fiolstræde til Nørregade. I 1659 var Klædebo Kvarter det tættest befolkede i København. Området blev svært beskadiget under englændernes bombardement af København i 1807, og mange ejendomme blev bygget i årtierne umiddelbart efter bombardementet. For og sidehus blev opført 1836 af murermester Thomas Blom (1777-1841), arkitekt og murermester. Mellem 1903 og 1907 fandt der større ombygninger sted i forhusets kælder- og stueetage, således at stueetagen kom i direkte niveau med gaden. Ejendommen husede gennem mange år et antikvariat, som fik gennemført den omfattende ombygning af kælder og stueetage. Her blev kælderen gjort dybere og etagedækket erstattet med et betondæk i gadehøjde, ligesom etagedækket op mod første sal blev ændret til et betondæk. I 1930'erne blev antikvariatet forsynet med en indvendig svalegang, som løber langs alle vægge i butiksarealet i stuen. I 1960'erne blev antikvariatet udvidet med huset bag i gården og fik adgang til Nørregade 30. Der er stadig forbindelse til Nørregadehuset både i stueetagen og på første sal, hvor der er tandlægepraksis. Her er der yderligere etableret en glasgang over til Nørregadehuset hen over taget på bagbygningen. Hverken glasgang eller bagbygning er omfattet af fredningen. Tagetagen blev indrettet til lejlighed i løbet af 1960'erne. Thomas Blom var med sine brødre Peder, Christian og Ole Blom samt moderen i et interessentskab, Bloms Enke & Sønner, der på linje med etablerede håndværksmestre gik ind i arbejdet med genopbygningen af København efter byens brand i 1795. Alle fire brødre var murersvende, udlærte hos J.M. Quist, men da ingen af dem var mestre, kunne de ikke beskæftige svende, og måtte selv udføre alt murerarbejdet. Tegningerne udførtes af Thomas, mens administrationen blev varetaget af moderen og den ældste af brødrene, Peder Blom. Efter dennes død i 1807 gik interessentskabet efterhånden i opløsning, og for at kunne fortsætte som selvstændig murer måtte Thomas tage mesterskab. I 1809 ansøgte han under henvisning til sin produktion gennem 10 år Murerlauget om at blive mester uden at behøve at levere mesterstykke, men fik afslag og måtte derpå opnå mesterskab på normal vis i 1810. Som murermester fortsatte han i familiefirmaets spor med at opføre et hus om året, men deltog også i tidens store byggeopgaver i København, herunder genopførelsen af Christiansborg 1813-25 og Vor Frue Kirke 1817-27. Thomas Bloms borgerhuse er af meget forskellig arkitektonisk udformning. De tidligste, i det jævne Sankt. Pedersstræde-kvarter, er helt prunkløse, nærmest skrabede. Først med de senere værker bliver egentlige arkitektoniske virkemidler synlige, såsom refendfugning af underetagen, fremhævelse af yderfagene ved vinduesfordakninger med videre. Han sluttede sig herved til den retning inden for borgerhusbyggeriet, som udgik fra C.F. Harsdorff og dennes undervisning af håndværkere på Kunstakademiet. Denne holdning kommer især til udtryk i hans huse i Kronprinsessegade-kvarteret, mens husene i Fiolstræde afspejler en mere moderne, senklassicistisk holdning, der blandt andet viser sig i anvendelsen af dekorative ornamentfriser af gips. Thomas Bloms sidste hus, Skindergade 32, er det mest monumentale, har han blandt andet ved anvendelsen af hjørnekvadre fint tilpasset bygningen til de omgivende bygninger, der er tegnet af C.F. Hansen.

Fiolstræde 19 indgår i den høje husrække langs vestsiden af den smalle gade. Det grundmurede forhus er fem fag bredt og fire etager højt over en kælder. Der er indrettet bolig i tagetagen. Mod gården er et sidehus påbygget forhuset med et smigfag og herefter yderligere tre fag. Ejendommen har butik i kælder og stue, herover indrettet til lejligheder og erhverv. Over en høj butiksfacade med store vinduer, indrammet af groft tilhugne granitpiller står facaden glatpudset og gulkalket op til en hvidkalket, klassisk sparrenkopgesims. Herover er et heltag af røde tegl, der mod gården er knækket som mansardtag. I tagfladen er mod gaden tre traditionelle kviste med lav trekantfronton. Mod gården er der en termorude-kvist i forhuset og en i smigfaget samt to store, ældre ovenlysvinduer hen ad sidehuset. Gårdsiden er pudset og har overalt vinduer fra opførelsen, bortset fra en fransk altandør med fire ruder på fjerde sal. Gårdsidens oprindelige vinduer er malet mørkegrønne, det er korspostvinduer, som ved hovedtrappen og i sidehuset er smårudede, mens forhusets ene fag og smigfaget på etagerne har store ruder. Husets indretning er speciel i stueetagen på grund af butiksindretningen, som dels spænder over stueetagen og kælderetagen, dels strækker sig i hele sidehusets længde og ind i en ikke-fredet bagbygning i én etage op mod ejendommen i Nørregade 28. Inden fredningen var kælderen blevet sænket og stueetagen flyttet tilsvarende ned, så derfor er der i gården en lang, støbt trappe op fra kælderen. Bagbygningens tag er fladt og indrettet til terrasse og den oprindelige køkkentrappe bagest i sidehuset har udgang hertil, da køkkentrappen er afbrudt i den ombyggede butiksetage i stuen. På bagbygningens tag ligger endvidere en glasgang, som fører fra sidehusets gavl over til ejendommen i Nørregade 30. Ejendommens gennemgående forstuegang, hvor også hovedtrappen befinder sig ind mod gården, har et nyere stenflisegulv, pudsede vægge og lofter samt nyere døre ind til butikken og ud til gården. Hovedtrappen er en oprindelig toløbstrappe med indstemte trin og spinkle, drejede balustre med en dekorativ, mørklakeret mægler. Etagerne står bortset fra butikken i stueetagen indrettet som oprindeligt med en lejlighed på hver etage. Fra trappen er der adgang til en lille forstue. Der er også direkte adgang fra trappen til et etfagskammer mod gaden, men denne dør er som oftest blændet. Fra forstuen er der adgang til smigfaget, den oprindelige spisestue, og til stuerne mod gaden, der fordeler sig med to fag vinduer hver og det nævnte, lille etfagskammer. Fra smigfaget er der adgang til et køkken på to fag vinduer. Herfra er der adgang til køkkentrappen og et lille kammer bag denne. Både kammer og køkkentrappe har enrammede vinduer med en ramme. Køkkentrappen er bevaret fra loft og ned til første etage, hvor den afsluttes i højde med bagbygningen i gården. Køkkentrappen er en oprindelig toløbstrappe med retkantede balustre. Tagværket er ældre, og taget er understrøget. På første, anden og tredje sal er der bevaret helpanellering mod gaden og i smigfaget samt vægpaneler på de øvrige vægge. Panelerne er en meget simpel type, enten uden rammeprofil eller med et lille retkantet profil på rammen og glatte fyldinger. Væggene er pudsede og lofter gipsede med en enkel, men klassisk udformet loftgesims. Dørene er fra opførelsen og enfløjede med fem vandrette fyldinger, igen med et lidt større retkantet profil, men her dog med spejl i fyldingen. Der er indstukne hængsler fra perioden med rundet knop. Gerichtet er også enkelt med en hulkehl og to aftrappende platter. Imellem smigfaget og stuen mod gaden er skorstenen skjult ved en dobbeltvæg, der giver plads til de oprindelige, indbyggede skabe med samme lågeopdeling som dørene. Alle døre er brandisoleret på ydersiden ud mod trappen ved at påføre en træplade over fyldingerne for at forstærke dørens branddrøjhed. Vinduerne er de oprindelige og ganske specielle i deres konsekvente klassicisme: lod- og tværpost er retkantede med et tilbageliggende midterfelt, således at der opstår en platte hele vejen rundt. Beslåningen er fra perioden. Køkkenvinduerne har intet profil. Der er bevaret ganske mange oprindelige gulve. På første sal har indretningen til tandlægeklinik nødvendiggjort, at alle gulve er rettet op, men det er sket med bevarelse af de gamle gulve. Det er også på denne etage, at der er udgang fra kammeret bag køkkentrappen til en glasgang over til ejendommen, Nørregade 30. Som nævnt er butikken i stueetagen indrettet ganske anderledes. Her er stor rumhøjde med støbte gulve og etagedæk, ligesom der er indbygget en omløbende svalegang. Rudeformaterne er meget høje glaspartier mod gade såvel som mod gård. Tagetagen har kun delvis bevaret planløsningen fra etagerne, idet der er indrettet et stort køkken umiddelbart inden for hoveddøren og der er store, dørløse muråbninger igennem lejligheden. Alle gulve er nylagte, væggene af gips, de synlige bjælker indklædt i gips, vinduerne mod gården er med termoruder.

Den miljømæssige værdi knytter sig til ejendommens beliggenhed i Fiolstræde, hvor forhuset indgår som en integreret del af husrækken. Husrækken består af visuelt sammenhængende bygninger, der er karakteriseret ved ensartede, velproportionerede facader med gennemgående gesimsbånd og taktfast vinduessætning. Således danner de tilsammen et helstøbt gademiljø. Hertil kommer, at forhusene tillige er med til at opretholde en ældre gadestruktur. Ligeså er der miljømæssig værdi relateret til den traditionelle bebyggelsesstruktur, som består af forhus med sidehus og smigfag mod gården, der tilsammen danner et sluttet gårdrum, hvilket er karakteristisk for den tætte, indre by. Her er gårdrummet dog præget af de senere tilkomne elementer, kældertrappe, bagbygning, glasgang med mere.

Den kulturhistoriske værdi for Fiolstræde 19 knytter sig til forhuset som eksempel på senklassicismen i midten af 1800-tallet, der var fremherskende i københavnske borgerhuse i tiden efter englændernes bombardement i 1807. Klassicismen som ideal vandt indpas i takt med borgerskabets stigende indflydelse og kom som stilart til at præge de bygninger, der blev opført i anden halvdel af 1700-tallet og første halvdel af 1800-tallet og dermed store dele af København. Forhuset viser, hvordan klassicismens håndværksmestre med forbillede i C. F. Harsdorffs idealer fra slutningen af 1700-tallet beherskede en sikker proportioneringssans og et behersket udtryk i tidens etagebyggeri. I denne bygning er de dekorative elementer helt nedtonede, så kun den profilerede kordongesims under første sals vinduer og gesimsen under taget giver liv til facaden.Fiolstræde 19 fremstår som et lidt sent eksempel på den enkle klassicisme, der var karakteriseret med få detaljer og glatpudsede facader, som var udbredt i af starten af 1800-tallet. Den enkle omgang med det grundlæggende klassicistiske formsprog er typisk for Klædebo Kvarterets genrejsning efter bybranden i 1795 og bombardementet i 1805. Det klassicistiske bygningsideal afspejles i det indre i såvel planløsning som interiører. I forhusene og sidehuset ses det i de velbevarede dele af de ældre planløsninger, der kendetegnes ved repræsentative stuer og et lille kammer mod gaden, de sekundære funktioner som trapperum samt køkken og et lille kammer mod gården og spisestue i smigfaget. Denne planløsning afspejler den herskende levevis i datiden og er således karakteristisk for det københavnske boligbyggeri på bygningernes opførelsestidspunkt. Den kulturhistoriske værdi knytter sig også til de velbevarede og oprindelige interiører, hvor den høje håndværksmæssige standard på trapper, døre og panelering afspejler klassicismen som det herskende stilideal på opførelsestidspunktet. Interiørerne vidner således om periodens udsmykningsidealer og æstetiske præferencer.

Den arkitektoniske værdi ved forhuset i Fiolstræde 19 ligger i den velkomponerede klassicistiske facade med taktfast vinduessætning og enkle, dekorative elementer, herunder kordon- og hovedgesimsen. Disse giver facaden et harmonisk og helstøbt udtryk. Kordonbåndet og gesimsen har endvidere den vigtige funktion, at de skaber en visuel balance i den ellers høje facade og betoner overgangene mellem bygningernes enkeltdele. På gårdsiden knytter den arkitektoniske værdi sig til det prunkløse udtryk, den varierede vinduessætning og den ensartede farve- og materialeholdning. I det indre knytter der sig arkitektonisk værdi til de helstøbte og meget velbevarede planløsninger med mange oprindelige og veludførte bygningsdele og -detaljer, herunder fyldingsdøre med fem fyldinger, ældre bræddegulve, pudsede vægge, og vinduesvægge med hel-, lysnings- og brystningspaneler samt de pudsede lofter med loftgesimserne. Alle vinduerne mod gården er oprindelige og har en ganske særligt udformet lod- og tværpost. Alle elementer giver en stemningsfuld oplevelse af datidens diskrete, men elegante boligbyggeri med gennemtænkte og veldisponerede rumforløb og udsmykninger, hvor de fint forarbejdede og nedtonede snedkerdetaljer forlener rummene med klassicismes stringente og diskrete elegance.

Læs videre om

• Politigården, København
• Rosengade 6-12 og Fredericiagade 73-79, København
• Sortedam Dossering 55, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen