Overgaden oven Vandet 66-74 og 84-88 ligger på Overgaden oven Vandet 66-74 og 84-88 i Københavns Kommune. Bygningen er fredet og har en tinglyst bevaringsdeklaration.
Overgaden oven Vandet 66-74 og 84-88, København
Bygningshistorie
Bydelen Christianshavn er opkaldt efter Christian IV (1577-1648), som på det lavvandede og sumpede område på Amagersiden af havneindløbet i 1617 påbegyndte anlæggelsen af en ny by. Først var bydelen tænkt som hjemsted for nederlandske immigranter, dernæst som garnisons- eller bådsmandsby, men den endte som en almindelig købmands- og håndværkerby. Den blev anlagt af den nederlandske ingeniør og arkitekt Johan Semp i årene efter 1618 og forbundet med København med Knippelsbro. Torv, kanal og gader blev anlagt efter en symmetrisk og retvinklet byplan, og de blev omgivet af grave og volde med bastioner. I Christianshavn udstak man store grunde, som gratis blev overladt til enhver, der ville lade "gode købstadsbygninger" opføre. Det blev primært rige københavnere, folk fra det københavnske bystyre og højtstående embedsmænd, der overtog, bebyggede og udstykkede de store grunde. På trods af dette gik der mange årtier, før området for alvor blev udbygget. Christianshavn havde i perioden 1639-74 egne privilegier og eget bystyre, men i 1674 blev området indlemmet i København som Christianshavns Kvarter. I 1700-tallet blev bydelen udvidet med handelspladser og industrier, som blomstrede i den florissante handelsperiode. På trods af dette forblev bydelen langt op i tiden et af hovedstadens fattigste kvarterer med meget slumbebyggelse. Den lange kanalgade Overgaden oven Vandet stammer fra det ældste Christianshavn, hvor gaden gik fra volden i syd til Bådsmandsstræde mod nord. Christian IV ville efter hollandsk princip skabe en overby og en nederby. Overgade er en fordanskning af Ufer-gade, der betyder bred- eller kajgade på tysk. Oven hentyder til Overbyen, der ligger mellem Christianshavns Kanal og Amager. Op til ca. 1770, hvor agent Bodenhoff anlagde en skibsbyggeplads i gadens nordlige ende, var der endnu uinddæmmet område her, hvor Overgaden oven Vandet 66-74 og 84-88 senere blev bygget. Grunden, hvor arbejderboligerne nu ligger, udgjorde en del af det daværende Opfostringshus (Søkvæsthusets) køkkenhave og senere, da Johanne Luise Heiberg i 1844 var flyttet ind her, blev den til en frodig prydhave. I midten af 1800-tallet var befolkningstætheden ellers stor bag de gamle volde, og mange boliger var små, mørke og usunde. I 1850-51 stiftede filantropen og præst ved Vor Frelsers Kirke Carl Holger Visby og lægerne Emil Hornemann og C.E. Fenger Aktieselskabet til oprettelse af Boliger for Arbejderklassen. Arbejderboligerne på Christianshavn var de første i landet, der blev opført på baggrund af de nye bolighygiejniske principper og var således også inspiration til de lidt senere Lægeforeningens Boliger på Østerbro, bedre kendt som Brumleby. I 1852 stod forhuset, Overgaden oven Vandet 84-88, og den fritliggende nordre sidebygning, Overgaden oven Vandet 66-70, færdige med N.S. Nebelong (1806-1871) som arkitekt. Bygningerne var indrettet med seks lejligheder på hver etage, og i forhuset var der op til ca. 1880 en høkerbutik i stueetagen. I gården var indrettet retirader med indlagt vand. Man fortæller, at der her ikke var ét eneste tilfælde af kolera under den store epidemi i 1853. I 1858 blev der mod syd i gården opført en enetages, grundmuret sidebygning med kælder samme sted og med samme udstrækning som den nuværende sidebygning, Overgaden oven Vandet 72-74. Bygningen havde skifertag, en stor kvist, jernvinduer og en høj skorsten og var indrettet til bade- og vaskeanstalt og offentligt dampkøkken. Denne forretning kunne dog ikke løbe rundt økonomisk, og i 1871 blev bygningen forhøjet af murermester Lindhard til tre etager med stort set samme udseende og indretning som de to eksisterende bygninger. Bygningen fik dog skifertag, som den har beholdt til i dag. Alle tre bygninger står i det ydre stort set uforandrede siden opførelsen. Ejendommen blev byfornyet i 1980'erne, hvor mange af de mindste lejligheder blev slået sammen og fik tidssvarende køkkener og badeværelser. De to indgange fra slippen blev også tilmuret og erstattet med vinduer på dette tidspunkt.
Beskrivelse
Forhuset Overgaden oven Vandet 84-88 er en fritliggende treetages grundmuret bygning med kælder og teglhængt heltag beliggende ud mod Christianshavns Kanal. I gården ligger to tilsvarende fritliggende, grundmurede sidehuse, mod nord Overgaden oven Vandet 66-70, og mod syd Overgaden oven Vandet 72-74. Langs det søndre skel er en gennemgående slippe til Prinsessegade, og mellem forhusets nordgavl og nabohuset er en smal åbning, der mod gaden er lukket med en låge. Det nordre sidehus har teglhængt heltag, og det søndre har heltag med skiferbelægning. I tagryggen på alle tre bygninger sidder et stort antal pudsede skorstenspiber med sokkel og lige skaft. I tagfladerne er jernvinduer. Mellem de tre bygninger samt plankeværkerne mod slippen mod syd, naboens gård mod øst og naboens bagvant mod nord dannes et stort gårdrum, som er belagt med brosten og bordursten i ganglinjerne. I midten af gården er en asfalteret legeplads, mod øst er cykelskure, og overalt i gården er der en frodig bevoksning. Op ad det nordre sidehus vestgavl er der en lille grundmuret enetages halvtagsbygning. Mod gaden er facaden opdelt i ni brede fag, mens der mod gården er 15 almindelige fag. Over en sokkel af tilhugne granitkvadre mod gaden og en pudset sokkel mod gården er facaden opført i blank gul mur med et tilbageliggende skifte i røde sten for hver tiende skifte. Under første sals vinduer er et bånd af røde sten med fremspringende, kantstillede gule sten, og under taget er en tandsnitsgesims i gule sten. Alle muråbninger har fladbuede stik. På facaden er tre indgange med gamle tofløjede mørkegrønne femfyldingsdøre med sprossedelte overvinduer, og mod gården sidder tre nyere enkeltfløjede døre med ruder og overvinduer. Mod gaden er der hvidmalede trefags korspostvinduer med kraftige karme og tredelte underrammer til alle etager, mens der mod gården er hvidmalede almindelige korspostvinduer, ligeledes med tredelte underrammer. På hver side af trappeopgangen sidder små etrammede spisekammervinduer. Kældervinduerne er overvejende etrammede tophængte vinduer. Den nordre og søndre sidebygning er bygget som forhuset med de samme murværksdetaljer, grønmalede fyldingsdøre og hvide korspostvinduer med todelte underrammer. Den nordre sidebygning har ind mod gården ni trefags korspostvinduer mod naboen og tolv almindelige, parvist placerede korspostvinduer samt spisekammervinduer til den modsatte side. Den søndre sidebygning vender facaden med otte trefags korspostvinduer mod slippen og tolv almindelige korspostvinduer og spisekammervinduerne mod gården. Mod slippen er de to oprindelige indgangsdøre blændet, så hovedindgangen nu foregår fra gårdsiden. Ved hver af indgangsdørene er der trapper med linoleumsbelagte trin, listebalustre og udkehlede håndlister. Vægge, lofter og underløb står pudsede. Lejlighederne består overvejende af sammenlagte mindre lejligheder, men den oprindelige planstruktur kan stadig aflæses ved spor efter fjernede skillevægge, blændede døre og køkkenildstedernes placering. I forhuset mod gaden er tre stuer på første sal tv. slået sammen til én stor stue, mens der på anden sal tv. stadig er tre stuer. Den midterste havde oprindeligt direkte adgang til trapperummet og udgjorde et selvstændigt lejemål. Mod gården er der indrettet badeværelse i det ene tidligere køkken på den ene side af hovedtrappen og et nyt køkken i det tidligere køkken på den anden side af trappen. De små fadebure er inddraget i henholdsvis badeværelse og køkken, men deres placering kan tydeligt aflæses ved det lille vindue og den buede væg mod trapperummet. Desuden findes et kammer mod gården. Køkkenernes ildstedskapper med jernsøjle er bevaret i mange lejligheder, ligesom der findes ældre gulve, oprindelige og ældre fyldingsdøre, til dels med indstukne hængsler samt brystningspaneler. Lofter og vægge står pudsede. I nr. 86 st. th. findes stadig en etværelses lejlighed med en stue mod gaden og køkken og bad mod gården. Der er bevaret gamle gulve og brystningspanel med stafbrædder i stuen. Sidebygningerne er stort set indrettet som forhuset, og også her er bevaret de oprindelige køkkenildsteder og forskellige fyldingsdøre.
Miljømæssig værdi
Den miljømæssige værdi knytter sig til forhusets fritliggende og markante placering som nabo til Søkvæsthuset og til alle tre bygningers udtryksfulde gule murværk med røde striber, som markerer sig i gadebilledet ud mod kanalen, langs slippen mod syd og ud imod det store gårdrum. Den miljømæssige værdi ligger også i selve gårdrummet, som med sin omgivende bebyggelse, plankeværker, beplantning og belægning udgør en fin historisk helhed.
Kulturhistorisk værdi
Den kulturhistoriske værdi knytter sig overordnet til de tre fritliggende bygninger, der omkranser det store lyse gårdrum og til bygningernes solide og håndværksmæssige høje standard. Ejendommen er det første eksempel i Danmark, hvor man bevidst har skabt gedigne og sunde boliger med masser af uderum og luft til arbejderbefolkningen. Selv om mange af de små lejligheder er slået sammen til større, kan den oprindelige planløsning stadig aflæses i bygningen ved spor af fjernede skillevægge, ved de mange døre, der fører ud til trappeopgangene, ved placering af køkkenildstederne og de små vinduer, som har givet lys til de nu forsvundne spisekamre. De mange skorstenspiber i tagryggen vidner også om de mange selvstændige lejligheder. Den kulturhistoriske værdi knytter sig desuden til de ældre og oprindelige bygningsdetaljer, herunder vinduer med beslåning, ud- og indvendige fyldingsdøre med beslåning, trapper, gulve og snedkerdetaljer.
Arkitektonisk værdi
Den arkitektoniske værdi ligger overordnet i de tre bygningers indbyrdes placering og hovedform og i den enkelte bygnings regulære fagdeling og markante udtryk med den gule blanke grundmur afbrudt af røde tilbageliggende skifter og vandrette bånd og gesimser. Den arkitektoniske værdi ligger også i indgangsdørenes symmetriske placering på facaderne og de små spisekammervinduer, der enten sidder på hver sin side af en indgangsdør eller er grupperet to og to mellem parstillede korspostvinduer. I det indre ligger der arkitektonisk værdi i trappeopgangene med de buede mure ind mod spisekamrene og i interiørernes enkelhed med fyldingsdøre og panelering.
