Parcelgården
.

Parcelgården ligger på Granholmen 9-44, 46-47, Parcelvej 26A-42B (lige numre) og Vejlemosevej 38-66 (lige numre) i Rudersdal Kommune. Bygninger og omgivelser er fredet og har en tingslyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Parcelgården er opkaldt efter en tidligere gård, som lå på grunden inden den blev nedrevet i begyndelsen af 1950erne, men allerede i 1946 udfærdigede Landinspektør Altmann det første forslag til udstykning og bebyggelse af Parcelgårdens jord. Professor og arkitekt Palle Suenson kom med forskellige bud på udnyttelse af grunden inden kommunen i 1949 godkendte en bebyggelsesplan med 68 gårdhavehuse. C. Th. Sørensen fungerede som landskabsarkitekt.

Grunden var blevet opkøbt af et håndværkerkonsortium, der stillede som krav, at bebyggelsen skulle kunne opføres i etaper afhængig af salget – og som konsekvens af, at det var svært at skaffe materialer efter krigen. Husene blev finansieret af statslånsordningen, der var blevet revideret i 1946, og det enkelte hus måtte således ikke overskride 110 m2 i netto boligareal. De første huse i Parcelgården blev opført i 1952, og hele bebyggelsen stod færdig i 1954.

Dele af Parcelgården har i løbet af årene undergået nogle ændringer, der ikke modsvarer den oprindelige bebyggelses arkitektoniske og håndværksmæssige kvalitet.

Beskrivelse

Parcelgården ligger i Dronninggårdskvarteret i Holte og består af 66 boliger placeret i otte mindre grupper, hvor hver gruppe har to husrækker lagt vinkelret på hinanden omkring en lille ankomstplads med plads til parkering. Den tredje side af ankomstpladsen har i fem af grupperne en række garager, der overvejende er grundmurede og har grønmalede porte. Bebyggelsen gennemskæres af en grønning, og mod vest er den afgrænset af et skovområde, og mod nord ligger Furesøparken. I bebyggelsen ligger en pumpestation, der ikke er omfattet af fredningen.

En husrække består af tre, fire eller fem boliger, hvor hver bolig har en mindre forgård mod ankomstpladsen. Forgården bliver afskærmet af en mur og et udhus, der begge står i blank mur med gule sten på en sorttjæret sokkel. Udhuset har teglhængt tag og har mod gårdrummet en sorttjæret træfacade med to døre og nogle steder vinduer. Forgårdsmuren afsluttes af et rulleskifte, og forgården lukkes af en grønmalet tremmelåge. Hvert hus har på den modsatte side en baghave af varierende størrelse. De fleste enderækkehuse har enten ombygget de oprindelige haveskure eller fået tilbygninger i samme form i blank mur, hvor de fleste har en grundmuret skorsten, der ligeledes står i blank mur. Forgården og terrassen er belagt med samme type sten som ydermurene.

Bebyggelsen er opført af gule blødstrøgne sten og står i blank mur på en sokkel i standerskifte. Tagene er teglhængte med røde tagsten. I tagfladen mod ankomstpladsen sidder ved hvert hus en skorstenspibe, der er opført i blank mur med samme type sten som ydermurene, herudover har hvert hus en pultkvist med enten et eller to torammede vinduer og nyere rektangulære tagvinduer. I tagfladerne mod haven ses ligeledes en del nyere tagvinduer. I facaden mod forgården er placeret to døre; en hvidmalet hoveddør med to glasfyldinger, der ligger i en dyb niche, som kan aflukkes med en hvid- eller grønmalet skoddedør og en grønmalet bryggersdør med seks glasfyldinger. Mellem dørene er placeret et torammet hvid- eller grønmalet køkkenvindue med sålbænk under. Over døre og vinduer ses et sammenhængende enkeltstensstik. På havesiden er huset opført i to etager med en smal tagflade mellem stueetage og førstesal. I stueetagen er facaden opbygget af en grundmuret karnap i blank mur med seks hvidmalede vinduer med sålbænk under, og ved siden af karnappen sidder en tofløjet hvidmalet havedør med to glasfyldinger i hver. Tagfladen skaber en mindre overdækket terrasse ved siden af karnappen. På førstesalen ses et vinduesparti med to torammede indadgående vinduer med skodder på begge sider. Træbeklædning, vinduer og skodder er grønmalede. I de ombyggede haveskure og de nyere tilbygninger er vinduer og døre overvejende malet sort-brune. Døre og vinduer er overvejende ældre, og i tilfælde af udskiftning er de nye oftest udført som en kopi af de oprindelige.

I det indre er hovedtrækkene i de oprindelige grundplaner bevaret med forstue, køkken og bryggers mod forgården, spise- og opholdsstue mod haven samt tre værelser og badeværelse på førstesalen. I flere af husene er væggen mellem bryggers og køkken fjernet, og det samme gælder med den lette skillevæg mellem spise- og opholdsstue, så stuen her fremstår som en stor stue. På førstesalen er en del af skunken i badeværelset fjernet i mange af husene, og det samme gælder to eller flere af de indbyggede skabe i soveværelset for at gøre plads til en trappe til spidsloftet, så dette kan udnyttes. Nogle af udhusene i forgårdene er ombygget og bliver i dag anvendt til bryggers eller badeværelse med gennembrud i ydermuren til det tidligere bryggers.

Man går fra hoveddøren ind i en dobbelthøj forstue med et åbent trapperum til førstesalen. Fra forstuen er der adgang til henholdsvis køkken og opholdsrum, hvilket betyder, at husene ingen gangarealer har i stueetagen. I stuen er der via en tofløjet havedør niveaufri adgang til den overdækkede terrasse. I de enderækkehuse, der enten har en tilbygning eller har omdannet det tidligere haveskur til beboelse, er der fra stuen skabt gennemgang via gennembrud i ydermuren. På førstesalen er der fra trapperummet adgang til to værelser mod haven, hvoraf soveværelset oprindeligt har haft fire indbyggede skabe. Mod forgården er badeværelset placeret sammen med et kammer. De fleste køkkener og badeværelser er blevet fornyet eller udskiftet. Husene har en mindre viktualie- og krybekælder med nedgang fra forstuen. Husene er opført med få og enkle bygningsdetaljer, herunder en toløbstrappe med håndliste og balustre, rammedøre med to fyldinger og bakelitgreb, gerichter, revledør til kælderen, fodlister, indbyggede skabe, koblede vinduer med anverfere og stormkroge samt bred vindueskarm. Overfladerne er overvejende traditionelle, herunder bræddegulve, klinker, fliser, pudsede vægge og træbeklædning på trappen ved kældernedgangen.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi ved Parcelgården knytter sig til beliggenheden og relationen til de omgivende arealer og bebyggelser. Hertil kommer, at bebyggelsesplanen sammen med de smalle, krogede veje og stier på tværs af bebyggelsen skaber en oplevelsesrig og varieret bebyggelse. Sammen med bebyggelsens beplantning giver det en tæt og intim karakter, der skaber sammenhæng mellem de enkelte længer i bebyggelsen og styrer oplevelsen af bebyggelsen som helhed. Endvidere er der miljømæssig værdi relateret til haveplanen, der som bebyggelsesplanen er enkel og stram.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi knytter sig til den overordnede bebyggelsesplan og organisering af boligerne med private forgårde og haver samt veje, stier og fællesarealer, der skaber en klar og logisk orden mellem privathed og fællesskab i en velafbalanceret, menneskelig skala.

I en dansk arkitekturhistorisk kontekst markerer Parcelgårdens bebyggelsesplan et markant brud med de meget skematiske bebyggelsesplaner fra mellemkrigstiden og 1940erne. Bebyggelsesplanen i Parcelgården peger tillige frem i tiden med nye ideer om nabo- og fællesskab, der for alvor kommer til at præge de følgende årtiers tætte og lave boligbebyggelser.

Klarheden i organisationen af området understøttes af husene, der er udført i en ligefrem og harmonisk proportioneret arkitektur med en rigdom af sikker detaljering udført i få, traditionelle materialer.

Hertil kommer i det indre husenes grundplaner med en klar og funktionel opdeling i zoner og de oprindelige bygningsdele, -detaljer og overflader.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi knytter sig til Parcelgårdens fremtræden som en homogen og harmonisk helhed, hvor bebyggelsens ensartede præg og helhedsindtrykket understreges af det konsekvente materialevalg og farvesætning, hvilket kommer til udtryk i alle bebyggelsens dele, hvor specielt den blødstrøgne gule mursten står stærkt frem. Hertil kommer bebyggelsens ligefremme og uprætentiøse fremtoning med klare, afgrænsede og velproportionerede længer, der afsluttes af markante gavlprofiler i enderne. Huslængerne har en rig, men enkel og funktionel detaljering i form af dør- og vinduesåbninger, skoddepartier, de knappe tagkviste, murstik og karnapper.

I det indre er den arkitektoniske værdi relateret til de enkle og ligefremme planløsninger med sammenhængende rumforløb samt til boligens opholdsrum med karnap, der er vendt mod syd og vest, hvilket giver gode lysforhold i de ellers forholdsvis små rum.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links