Faktaboks

Paul Anker Ammentorp
Født
2. december 1922, London
Død
17. juli 1992, København
Titel
Arkitekt
Virkested
Danmark

Biografi

Paul Anker Ammentorps og Peer Haubroes overordentligt omfattende produktion har særligt udfoldet sig inden for boligbyggeri og enfamiliehuse, med væsentlige bidrag i forbindelse med tæt-lav bebyggelserne, f.eks. Niverød Park og Holte Avlsgård, og typehusene, der hører hjemme i den kvalitetsmæssigt bedste ende. Med Hørsholm skøjtehal fra 1969 kom tegnestuen ind på at bygge en del idrætshaller, hvoraf Brøndbyhallen nok er den mest markante. A.s og Haubroes enkle, solide huse gør ikke så meget væsen af sig, men viser deres kvaliteter i den daglige brug. Gode planløsninger, gedigne materialer og detaljer, der tenderer mod det eksklusive, er fællesnævnere for den arkitekturopfattelse, der kommer til udtryk i de bedste af deres arbejder.

Genealogi

Ammentorp, Paul Anker, 1922-1992, arkitekt. *2.12.1922 i London (Putney), †17.7.1992 i Kbh., begr. på Hørsholm Kgrd. Forældre: Ingeniør Kjeld O. Anker A. og Tordis Giersing. ~1° 3.10.1950 i Amsterdam med Judith Sidonie Spiegel, *4.4.1924 i Tyskland, datter af gross. Albert S. og NN. Ægteskabet opl. 28.9.1977. ~2° 23.6.1983 i Nordby på Samsø med Merete Wichmand Jørgensen, *19.8.1937 i Århus, datter af købmand Svend Wickmann J. og Bente Lisbeth Sebbelov.

Uddannelse

Nyspr. stud. fra Herlufsholm 1942; tømrersv. 1946; afg. Bygmestersk. 1948; Kunstakad. Kbh., (Palle Suenson, med Mogens Boertmann som lærer) 1948, afg. 1952.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om billedkunst

Se alle kunstnerbiografier

Eksterne links