Præstegade 19, Ribe

Ribes indre bykerne er, udover de få bygninger fra før 1580, præget af Ribe ligger på en række holme omkranset af engdrag og åløb, som giver byen en både skarp og naturlig afgrænsning. Husene ligger tæt i de små og let krogede, brolagte gader og slipper, der kun brydes af Ribe Å, de brusende mølleløb og Torvet, hvor Ribe Domkirke troner over bygningerne. Ribes historie strækker sig tilbage til omkring år 700, hvor vikingetidens købmænd og håndværkere samledes på den anlagte handelsplads ved den nordre bred af Ribe Å for at handle og arbejde. Det var også i Ribe, at Ansgar opførte Danmarks første kristne kirke omkring år 860. Igennem flere hundrede år var Ribe en vigtig handelsby og et magtcentrum for både kongen og den indflydelsesrige katolske kirke. I middelalderen lå der både kongeborgen Riberhus, hvor kun slotsbanken er tilbage, samt adskillige kirker og klostre i Ribe. Efter reformationen i 1536, da kirken mistede sin politiske og økonomiske magt, forsvandt de fleste kirkelige anlæg. Tilbage var Ribe Domkirke og Sct. Catharinæ Kloster.

Grundlaget for Ribes rige handelsliv var åen, der løber igennem byen. Ribe Å fungerede som transportvej fra Vesterhavet, og Ribe blev på den måde porten til Østersø-området. Selv store skibe sejlede op ad åen og lagde til ved Skibbroen. Men i løbet af 1500-tallet begyndte det at gå ned ad bakke for byen. Skibene sejlede i stigende omfang rundt om Skagen, og andre byer, først og fremmest København, blev efterhånden førende inden for fjernhandelen. Også kongemagten rykkede ud af byen, og i de følgende århundreder var Ribe en kriseramt by med faldende befolkningstal. Åen sandede til, og havnen mistede sin betydning.

Efter den dansk-tyske krig i 1864 kom den nye grænse til at gå lige syd om Ribe. Byen lå nu i den yderste udkant af kongeriget og havde mistet sit hidtidige opland mod syd og vest. Ved genforeningen i 1920 var Esbjerg for længst blevet landsdelens førende havne- og industriby. Ribes stagnering betød, at Ribe i dag fremstår som en yderst velbevaret middelalderby, hvor de fleste gadeforløb kan følges ubrudt tilbage til 1100-årene. Det nuværende hovedstrøg på Over-, Mellem- og Nederdammen er lidt yngre og ligger på den mølledæmning, der blev lagt over Ribe Å i midten af 1200-tallet.

Til trods for en større bybrand i 1580 findes der flere bevarede middelalderlige stenhuse samt nordens ældst daterede bindingsværkshus fra 1490 og selvfølgelig Ribe Domkirke samt det meste af klosterbygningerne. I tiden efter branden genrejstes byen, og mange bygninger herfra er stadig bevaret blandt andet de herregårdslignende stenhuse Porsborg og Tårnborg, begge fra sidst i 1500-tallet, samt købmandsgårdene i bindingsværk med udkragede stokværk og gavl mod gaden. Op igennem 1700- og 1800-årene blev der udført en del om- og nybygninger – oftest i en enkel og velproportioneret, klassicistisk stil. De mindre gader og slipper var kendetegnet ved langhuse, boder og småhuse, der var tre til fem fag lange og sammenbygget i lange forløb.

Præstegade 19 er opført som en firefags bod (lejevåning) i årene kort før 1626 som en del af resten af boderækken 19-29, der oprindeligt fortsatte omkring hjørnet i den nord for liggende Korsbrødregade. Oprindeligt var boden indrettet med bolig i stueetagen bestående af et to fag bredt fremgulv og to fag stue mod gaden og køkken mod gården, mens den lave overetage blev brugt til opbevaring af dyrenes vinterfoder. Senere er det sydligste fag blevet sløjfet og døren flyttet et fag mod syd, ligesom gårdsiden er blevet omsat i grundmur og løsholterne i facaden sænket for at gøre plads til større vinduer.

Ved den seneste restaurering blev fremgulvet retableret, som det ses i dag, og der blev opsat hovedskillerum i bindingsværk. Løsholterne blev hævet, så vinduerne blev placeret i det nuværende niveau.

Præstegade 19 ligger som sidste hus i boderækken på den vestre side af Præstegade i Ribes gamle bykerne. Forhuset ligger med facaden i skel ud til gaden og med den søndre gavl fri ind til nabogrundens indkørsel. Forhuset er sammenbygget med et sidehus beliggende langs søndre skel og bag forhuset er en mindre gård. Kun forhuset er omfattet af fredningen.

Forhuset er et trefags bindingsværkshus med højt styrterum under et rødt teglhængt tag. I tagfladen mod gaden er et nyere tagvindue i jern og mod gården en trefags taskekvist i flugt med muren i næsten hele husets bredde. Gårdsiden er grundmuret og pudset. Alle sider er rødmalet over såvel tømmer, tavl og øvrige detaljer. Mod gaden bæres et tagudhæng af sparreprofilerede knægte. Gårdsiden afsluttes af en profileret hovedgesims, der er flere murankre og op mod muren er en nyere bænk opbygget af herregårdssten. I facadens søndre fag er en nyere, men traditionelt udført, revledør med diagonalstillet rude. Over døren er et ældre femdelt overvindue med ny indfatning, og herover et vindue bag en nyere, men traditionelt udført, revleluge. Den søndre gavl er udført i spinkelt tømmer og har et nyere, men traditionelt udført, firerudet vindue i stueetagen samt et nyere hanebåndsvindue. Mod gård og gade er nyere, men traditionelt udførte, torammede og trerudede vinduer samt på gårdsiden et enkelt trerudet vindue. Vinduerne mod gården er udført med koblede rammer og mod gaden med optoglas.

I det indre er en ældre grundplan genkendelig i stueetagen med adgang via en gennemgående gang (fremgulv), der leder til en stue mod gaden og et værelse mod gården samt til det ikke fredede sidehus. Fra fremgulvet er der adgang til tagetagen via en nyere, men traditionelt udført, ligeløbstrappe. Tagetagen er indrettet med to værelser, toilet og et depot, hvorfra en stige leder til spidsloftet, der fremtræder med tæppebelagt gulv og bræddebeklædt undertag.

Gulvet er belagt med nyere teglsten i fremgulvet og nyere bræddegulve i stuer og værelser. I stueetagen er der hvidtede bindingsværksvægge, bræddevægge og lofterne fremtræder med et synligt ældre bjælkelag med nyere loftsbrædder imellem. Nogle bjælker har tømmermærker. Loftet i tagetagen er et nyere fast, listebeslået loft. Dørene er nyere, men traditionelt, udførte revledøre.

Den miljømæssige værdi for Præstegade 19 knytter sig til beliggenheden i den smalle og let svungne Præstegade, der er en af de ældste gader i bykernen med oprindelse i det gamle middelalderlige gadenet. Boderækken indgår som en samlet helhed i gadens husrække af varierende længehuse, hvor husene flere steder er højere end gaderummet er bredt. Præstegade 19s fremtræden med overkalket tavl og tømmer og teglhængt tag med knægtbåret udhæng udgør en væsentlig og integreret del af Præstegades intime og historiske gadebillede.

Den kulturhistoriske værdi ved Præstegade 19 knytter sig til beliggenheden i Præstegade, som i datiden forbandt Domkirken med Riberhus på Slotsbanken. Hertil kommer Præstegade 19 som eksempel på den jævne befolknings små, lavloftede lejeboliger, hvor den beskedne størrelse i tre fag er karakteristisk for boden som bebyggelses- og hustype, som var meget udbredt i middelalderens byer og frem til 1700-tallet. Hertil kommer bindingsværkskonstruktionen med det høje styrterum, der sammen med lugen over døren vidner om den tidligere opmagasinering af hø i tagetagen. Typisk var der en eller flere køer i et udhus eller en stald bag boden, der frem til 1930erne blev drevet gennem bodens fremgulv i sommerhalvårets hverdage, for at gå gennem slipperne til engene modsat Skibbroen. Endvidere er det kraftige tømmer og de udskårne knægte kendetegnende for renæssancens bindingsværk. De sparreprofilerede knægte, blev særligt udbredt i Ribe efter den store brand i 1580, og er så karakteristiske for byen at de kaldes Ribeknægte.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den genkendelige ældre grundplan med gennemgående gang (fremgulv) i det søndre fag med adgang til tagetagen, det langsgående hovedskillerum og opdelingen i et rum mod gaden og et mod gården. Hertil kommer det ældre synlige bjælkelag, der vidner om boligens alder ligesom nummereringen i bjælkerne mod gaden passer med fagdelingen, talt fra hjørnet mod Korsbrødregade, og dermed vidner om størrelsen af den oprindelige boderække. Endelig understøtter de traditionelt udførte bygningsdele og den traditionelle materialeholdning bodens kulturhistoriske værdi, da de peger på den oprindelige fremtræden.

Den arkitektoniske værdi for Præstegade 19 knytter sig til den lille velproportionerede bygningskrop med næsten ubrudt tagflade mod gaden og fritlagt søndre gavl. Bindingsværkskonstruktionens høje styrterum øger facadens højde, og facadens proportionering sammen med de sparreprofilerede knægte giver boden et værdigt udtryk trods den beskedne størrelse. Den synlige søndre gavl står i kraft af sin højde, spinkle bindingsværk og overvejende lukkede flade i stor kontrast til facadens mættede komposition og kraftige bindingsværk, der dog samles til et hele af den ensartede farveholdning.

Læs videre om

• Bispegade 23, Ribe
• Nederdammen 36, Ribe
• Sønderportsgade 15, Ribe

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen