Randers Statsskole

Bygningen blev opført efter tegninger af Hack Kampmann (1856-1920) og udført af sønnen Christian Kampmann (1890-1955) og Johannes Frederiksen (1881-1960). Anlægget blev opført i årene 1918-1926 og således i årene umiddelbart efter Hack Kampmanns død i 1920.

På et senere tidspunkt er opført en rektorbolig, som nu fungerer som pedelbolig. I 1953 opsættes en bronzestøbt skulptur af billedhugger Adam Fischer.

I dag huset bygningen et gymnasium

I fredningsbeskrivelsen er der ikke taget stilling til lovligheden af bygningsarbejder foretaget på ejendommen.

Randers Statsskole er beliggende i den nordlige del af Randers. Skolen består af et firefløjet anlæg omkring en central gård, og to udløberfløje på henholdsvis nord- og sydsiden.

De fire fløje er i to plan og udløberfløjene i ét plan. Facaderne er i blank mur af gule sten over en sokkel af granitkvadre. Taget er belagt med røde vingetegl og udført med valm. I rygningen sidder fire brede skorstene og i den vestlige længe findes et kobberklædt observatorium. I tagfladerne mod gården findes en række mindre tagvinduer og udluftningshætter. Tagfoden afsluttes af bånd med valsede kobberplader, hvorunder der ses en kraftig, aftrappet gesims. Mod gården er gesimsen fortandet. Vinduerne er taktfast placeret overalt og består af firerammede vinduer med store ruder. Omkring vinduerne er en pudset indfatning. De yderste tre fag er let fremtrukne og dekoreret med vandret relief i murværket. Hovedindgangen er placeret mod vest og sidder centralt på facaden i en ligeledes let fremtrukket risalit med vandret relief i murværket. En søjlebåret fordakning med frise indrammer en markant, tofløjet flammeret port, hvori der i midten sidder en kraftig fyldingsdør med udskåret fakkelmotiv. Døren giver adgang til et portrum med gulv af træblokke, hvorfra der er adgang til gården, og trapper med indgange bestående af tofløjede døre med glasfyldinger og overvindue til begge sider. Mod øst er et lignende indgangsparti med en udskåret trædør med fladbuet fordakning herover. Mod de grønne arealer mellem udløberfløjene findes flere havedøre med glasfelter. I gården er en omløbende kolonnade med parvist stillede søjler og en åben gang samt et rækværk med balustre. Under kolonnaden består belægningen af klinker på kant i sildebensmønster. I kolonnaden står en række oprindelige bænke og på den nordvendte væg i den sydlige kolonnade er opsat fem buster.

I skolegården er belægningen udført i store betonfliser. Omkring bygningerne er forskellige landskabelige elementer herunder portpiller med låger, alléer, stier og hække, stensætninger og et vandbassin, samt en drikkebrønd med skulptur.

I det indre er bygningen præget af lange korridorer mod gården og klasserum og kontorer til siden. Hertil kommer flere markante trapperum. Endvidere findes værksteder, gymnastiksal, festsal og under taget nyere indrettede rum til forskellige funktioner, herunder musik og teater. Overalt findes oprindelige fyldingsdøre med gerichter og beslåning. Festsalen har høje, tofløjede fyldingsdøre og en righoldig udsmykning med ådrede vægge og søjler samt guldmalet stukkatur. Gulvene har skiftende belægninger, herunder kork, terrazzo, parket og massive planker samt linoleum. Foruden pudsede lofter med stukgesims findes en del nyere systemlofter. Under hele anlægget løber en ingeniørgang.

For Randers Statsskole er den miljømæssige værdi knyttet til samspillet mellem bygninger og omgivelserne, der indgår som en væsentlig rumskabende ramme, hvor især hovedindgang og sideindgange, alléer, hække, trærækken mod øst og den indre gård med belægning alle indgår som væsentlige rumskabende elementer i det strengt symmetriske anlæg, hvor kun drikkevandsbrønden er placeret asymmetrisk. Dette bevirker at anlægget overalt er styret af orden og gennemarbejdede detaljer, der understøtter at anlægget er et sted til læring og dannelse. Samtidig skabes der herved rigt varierede uderum på hver side af skolen, som imødekommer forskellige behov på en stilfærdig og reflekteret måde.

For Randers Statsskole er den kulturhistoriske værdi knyttet til bygningens funktion som skole, og bygherrens vilje og ambition om at opføre smukke gennemarbejde offentlige bygninger af højeste kvalitet, såvel æstetisk som håndværksmæssigt, hvilket ses af de mange traditionelle håndværksteknikker og byggematerialer. Anlægget er samtidig et eksempel på den seneste periode i arkitekten Hack Kampmanns virke, hvor han stilmæssigt skiftede fra et nationalromantisk udtryk til en stram og symmetrisk nyklassicisme. Dette ses i Randers Statsskole ved de strengt geometriske former, og referencer til den klassiske arkitektur, herunder søjler, kapitæler og frontispicer.

Ingeniørgangen under hele anlægget viser at det var et teknisk avanceret anlæg med et fremsynet blik for nødvendigheden af at kunne føre vand, varme og teknik rundt i bygninger, også efter færdiggørelsen. Tillige er observatoriekuplen på taget et fremsynet tegn på at bygningen er opført til at dygtiggøre sig ved at undersøge og iagttage verden med basis i videnskab og forståelse af den fysiske verden.

Den arkitektoniske værdi er knyttet til anlæggets velproportionerede og geometriske hovedformer, med taktfaste facader, hvor en righoldig og dog kontrolleret brug af dekoration i form af søjler, pilastre, lisener og gesimser klart understreger bygningernes forskellige hierarkiske elementer. De store murflader brydes effektivt op af langsidernes risalitter med reliefvirkning ligesom den kraftige gesims tilføjer de massive flader en geometrisk variation, som bringer bygningerne i en harmonisk balance. Den særlige løsning ved tagfoden med et kobberbånd under tagstenene bryder på samme vis de store tagflader og medvirker sammen med opskalkningen af der kommer et organisk flow i formerne, som omvendt modvirkes af det stramme geometriske facadeskema. Dette skaber en spænding i arkitekturen som får anlægget til at fremstå levende og imødekommende.

I det indre er den arkitektoniske værdi knyttet til planløsningen, med det symmetriske portrum, der har fået en særlig bearbejdning med et avanceret kassetteloft, som sætter en højtidelig stemning ved indgangen til skolekomplekset. Hertil kommer de langstrakte korridorer, som giver indtryk af bygningernes store skala. Endelig knytter de arkitektoniske værdi sig til den rigt udsmykkede festsal, hvor de guldmalede stukdetaljer og fløjdøre tillige med spejle og store lysekroner klart markerer at dette rum er beregnet til afholdelse af arrangementer af mere højtidelig karakter.

Læs videre om

• Henrikseje, Borup
• Kirkegade 17, Randers
• Strømmen Station, Randers

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen