Hedehusene Grusgrav- og Skærvefabrik blev grundlagt i 1892, og i begyndelsen blev der arbejdet med skovle og trillebøre. På dette foto fra 1917 ses, at det hårde arbejde blev effektiviseret med tipvogne, der kørte på smalle skinner, og en stor gravemaskine.
.

Befolkningsudviklingen i Reerslev 1960‑2018. 1970‑98 er Reerslev opgjort som del af hovedstadsområdet.

.

Reerslev landsby er en slynget vejby med gårde og huse på hver side af den nord-syd-gående landsbygade. Her er en kirke fra middelalderen, og omkring år 1900 fandtes her både andelsmejeri, brugsforening og forsamlingshus. I slutningen af 1800-tallet solgte mange gårdmænd deres jorder til grusgravningen. I 1870 blev en lille kampestensbygning bygget ved Lundhøjgård. Bygningen, som stadig findes, var oprindelig et gårdmejeri, som foregreb andelsmejeriernes indtog i 1880’erne.

Arkitekturen i byen er præget af forskellige tiders byggeskik, og foruden de tre- og firelængede gårdanlæg og de ældre landsbyhuse finder man både murermester- og Bedre Byggeskik-huse, samt typehuse fra efterkrigstiden.

Reerslev Skole er et af landsbyens markante bygningskomplekser. Den er tegnet af Carl Møller, og de ældste fløje blev bygget i røde teglsten i 1957. Skolebygningen rummede dengang også både kommunekontor og bibliotek.

I 1970 blev Reerslev en del af Høje-Taastrup Kommune. Indtil ca. 1978 gravede de tre skærvefabrikker og teglværker i Hedehusene grus i det område, hvor det rekreative areal Hedeland blev etableret. I den sydlige del var der dog stadig grusgravning. I 1999 var der 636 indbyggere i Reerslev; dette tal var i 2007 faldet til 627.

Videre læsning

Læs mere om Reerslev

Læs også om

Se alle artikler om Byhistorie