Religion og trossamfund i Lyngby-Taarbæk Kommune, 69,80 % af Lyngby-Taarbæk Kommunes indbyggere er medlemmer af folkekirken, hvilket ligger lidt under landsgennemsnittet på 75,9 % (2017). Kommunen udgør et provsti med navnet Kongens Lyngby Provsti, som ligger i Helsingør Stift. Provstiet har 22 sognepræster fordelt på seks sogne og et tilsvarende antal menighedsråd.
I 1800-tallets begyndelse fandtes der vækkelser i området. B.F. Rønne, der var sognepræst i Kongens Lyngby i årene 1802‑33, fornyede forståelsen af menighedens rolle. Han mente, at lægfolk ikke blot var tilhørere ved gudstjenesten, men at de skulle tage ansvar og have pligter. Han stiftede et lokalt bibelselskab i 1817, men hans vigtigste indsats var stiftelsen af Det Danske Missionsselskab i 1821. En grundtvigsk bevægelse i sognet fremkom efter midten af 1850’erne med præsten Peter Rørdam, der var ven og svoger til N.F.S. Grundtvig, hvis tanker han formidlede. Rørdam fik støtte af enkedronning Caroline Amalie, der var betaget af Grundtvigs prædikener. Hun var enke efter Christian 8. og boede om sommeren på Sorgenfri Slot.
Industrialisering og befolkningsvækst i området betød, at Kongens Lyngby Sogn efter år 1900 blev splittet op i mindre sogne, og at der blev bygget nye kirker. Taarbæk Kirke blev bygget i 1864 som skovkapel under Kongens Lyngby, og der oprettedes selvstændigt sogn i 1907. I 1932 fulgte Lundtofte Sogn, og i 1941 blev Christians Sogn oprettet, og Virum Sogn fulgte i 1942. Endelig blev Sorgenfri Sogn udskilt fra Virum Sogn 1966.
Den katolske menighed i Kongens Lyngby blev oprettet i 1936 og holder til i Sankt Knud Lavard Kirke, indviet i 1957. Til menigheden hører en privatskole, som bygger på det katolske livs- og menneskesyn.
