Ribe gamle Rådhus

Ribe ligger på en række holme omkranset af engdrag og åløb, som giver byen en både skarp og naturlig afgrænsning. Husene ligger tæt i de små og let krogede, brolagte gader og slipper, der kun brydes af Ribe Å, de brusende mølleløb og Torvet, hvor Ribe Domkirke troner over bygningerne. Ribes historie strækker sig tilbage til omkring år 700, hvor vikingetidens købmænd og håndværkere samledes på den anlagte handelsplads ved den nordre bred af Ribe Å for at handle og arbejde. Det var også i Ribe, at Ansgar opførte Danmarks første kristne kirke omkring år 860. Igennem flere hundrede år var Ribe en vigtig handelsby og et magtcentrum for både kongen og den indflydelsesrige katolske kirke. I middelalderen lå der både kongeborgen Riberhus, hvor kun slotsbanken er tilbage, samt adskillige kirker og klostre i Ribe. Efter reformationen i 1536, da kirken mistede sin politiske og økonomiske magt, forsvandt de fleste kirkelige anlæg. Tilbage var Ribe Domkirke og Sct. Catharinæ Kloster.

Grundlaget for Ribes rige handelsliv var åen, der løber igennem byen. Ribe Å fungerede som transportvej fra Vesterhavet, og Ribe blev på den måde porten til Østersø-området. Selv store skibe sejlede op ad åen og lagde til ved Skibbroen. Men i løbet af 1500-tallet begyndte det at gå ned ad bakke for byen. Skibene sejlede i stigende omfang rundt om Skagen, og andre byer, først og fremmest København, blev efterhånden førende inden for fjernhandelen. Også kongemagten rykkede ud af byen, og i de følgende århundreder var Ribe en kriseramt by med faldende befolkningstal. Åen sandede til, og havnen mistede sin betydning.

Efter den dansk-tyske krig i 1864 kom den nye grænse til at gå lige syd om Ribe. Byen lå nu i den yderste udkant af kongeriget og havde mistet sit hidtidige opland mod syd og vest. Ved genforeningen i 1920 var Esbjerg for længst blevet landsdelens førende havne- og industriby. Ribes stagnering betød, at Ribe i dag fremstår som en yderst velbevaret middelalderby, hvor de fleste gadeforløb kan følges ubrudt tilbage til 1100-årene. Det nuværende hovedstrøg på Over-, Mellem- og Nederdammen er lidt yngre og ligger på den mølledæmning, der blev lagt over Ribe Å i midten af 1200-tallet.

Til trods for en større bybrand i 1580 er der bevaret flere middelalderlige stenhuse samt nordens ældst daterede bindingsværkshus fra 1490 og selvfølgelig Ribe Domkirke samt det meste af klosterbygningerne. I tiden efter branden genrejstes byen, og mange bygninger herfra er stadig bevaret blandt andet de herregårdslignende stenhuse Porsborg og Tårnborg, begge fra sidst i 1500-tallet, samt købmandsgårdene i bindingsværk med udkragede stokværk og gavl mod gaden. Op igennem 1700- og 1800-årene blev der udført en del om- og nybygninger, oftest i en enkel og velproportioneret, klassicistisk stil. De mindre gader og slipper var kendetegnet ved langhuse, boder og småhuse, der var tre til fem fag lange og sammenbygget i lange forløb.

Ribe Gamle Rådhus var oprindeligt to middelalderlige stenhuse, der lå en smule skævt for hinanden, og som første gang blev nævnt i kilderne i 1496. De to stenhuse, kaldet stenboder, blev anvendt til beboelse. Ribe havde mange boder, der blev lejet ud til håndværkere, småhandlende og byens knap så velhavende familier. De to stenhuse var hver indrettet med en forgang, en stue med et åbent ildsted til den ene side og en handelsbod til den anden side. Foran handelsbodens vinduer var der oprindeligt træluger, der kunne slås ned, således at betjeningen kunne foregå den vej. I 1528 lod den daværende ejer, domkanniken Niles Torkilsen, husene ombygge og lægge sammen til én bolig. Ved ombygningen fik husene en ny fælles facade mod Von Støckens Plads, idet skævheden mellem de to stenhuses oprindelige facader skulle rettes op, samt en ny kamtakket, blændingsprydet gavl mod Sønderportsgade. Udvendigt blev bygningen udsmykket med tovsnonings-formsten i døråbningerne og en frise under vinduerne på første sal. Nordgavlen med tre store, spidsbuede blændinger, som nu er delvist dækket af nabohuset, må utvivlsomt have hørt til det nordligste af de middelalderlige stenhuse. I 1828 lå der op ad nordgavlen en lille enetages bindingsværksbygning med en port ind til baggården. I 1591 blev huset atter omtalt som to selvstændige huse, men i 1611 blev husene atter samlet.

Ifølge en platte på bygningens vestside blev Anders Bordins, udgiver af den første danske avis, født i bygningen d. 21. januar 1619. I 1708 solgte Anne Terpager huset til byens rådmænd (Byrådet) for 386 rigsdaler med henblik på at indrette det til rådhus, da det fungerende rådhus, der lå i Grønnegade, var meget forfaldent. Den 11. oktober 1709, på Frederik IV´s fødselsdag, blev huset indviet som rådhus med bystyret, arkivet og gældsfængslet (et fængsel for de mest hæderlige lovovertrædere), dette rum havde tremmer for vinduet. På første sal lå tingsalen, og i kælderen lå det almindelige fængsel for kriminelle, indtil det nærliggende arresthus blev taget i brug i 1891. I årene 1892-1894 gennemgik Ribe Rådhus en gennemgribende restaurering under ledelse af arkitekten H.C. Amberg. Amberg lod opføre en sidebygning langs Sønderportsgade og et trappetårn i gården i samme formsprog som hovedlængen. Endvidere blev rådhusets indvendige udsmykning udført af H.C. Amberg.

Indtil 2007 rummede sidebygningen i stueetagen byens retssal og på første sal byrådssalen. I hovedfløjens stueetage lå Borgersalen. Den 1. januar 2007 blev amterne nedlagt, og Ribe og Bramming kommuner blev en del af Esbjerg Kommune, og herefter ophørte bygningen med at fungere som byens rådhus. I dag bliver Borgersalen anvendt til borgerlige vielser og repræsentative formål.

Ribe Gamle Rådhus ligger i den centrale del af Ribe, lidt syd for Ribe Domkirke med en lille pladsdannelse foran. Ribe Gamle Rådhus består af en hovedfløj, der følger Von Støckens Plads, samt et trappetårn på bagsiden af hovedfløjen og en sidefløj, som følger Sønderportsgade. Trappetårnet og sidefløjen er ikke omfattet af fredningen.

Ribe Gamle Rådhus er en toetages, grundmuret bygning i røde munkesten med et teglhængt, rødt heltag og kamtakkede gavle med rundbuede blændingsfelter. I tagfladen mod pladsen ses tre små kviste med spidse kobbertage, mens der i tagfladen mod gården er et par ældre støbejernstagvinduer. Den høje sokkel udgøres af granitkvadre, der for oven afsluttes af profilerede sandsten. Facaden er inddelt af et murstenbånd af to rækker formsten, ligesom gesimsen består af to rækker formsten. Sydgavlen har en gennemgående, let fremtrukket skorsten og opdeles, som facaden, af profilerede murstensbånd. I facaden er der to spidsbuede, falsede døråbninger, hvori der sidder tofløjede fyldingsdøre med påsatte egebrædder på ydersiden med rigt dekoreret beslagværk. De etrammede, fladbuede, blysprossede vinduer sidder tilbagetrukket i dobbeltfalsede, fladbuede nicher. I stueetagen sidder vinduerne tre og tre, mens de sidder to og to på første sal. Vinduerne og dørene er nyere, men traditionelt udførte. På gårdsiden er et højt, fladbuet tilbagetrukket felt, der er hvidkalket, hvori der sidder et torammet vindue med blysprosser.

Ribe Gamle Rådhus er indrettet med en gennemgående forstue som går ud i et med trappetårnet og den ældre hovedtrappe til første sal. Nord for forstuen er et gennemlyst udstillingsrum i det tidligere gældsfængsel. Syd for forstuen er én stor sal, kaldet Borgersalen. Første sal er indrettet med en korridor mod gårdrummet, tre mindre kontorer mod gaden, et større møderum mod syd samt mod nord et tekøkken, et toilet og en ældre trappe, der fører op til den uudnyttede tagetage. I tagetagen er det ældre tagværk og de understrøgne tagsten synlige, bræddegulvet er gemt under baner af mineraluld. Under hovedtrappen giver en ældre kvartsvingstrappe adgang til et par kælderrum, der har støbte gulve, hvidkalkede vægge samt synlige bjælker og loftbrædder. I stueetagen er der mønsterlagte teglstensgulve i røde sten, mens der på første sal er bræddegulve. Væggene er pudsede, undtagen i forstuen, hvor væggene står i rød, blank mur med en muret frise foroven. I Borgersalen er væggene beklædt med høje paneler, og herover er væggene bemalet med slyngværksmotiver. Både i stueetagen og på første sal er bjælkelaget og loftbrædderne synlige. Dørene er ældre en- og torammede fyldings- og revledøre med ældre beslagværk og gerichter. I Borgersalen er bevaret en høj støbejernsovn.

Den miljømæssige værdi ved Ribe Gamle Rådhus knytter sig til bygningens prominente placering for enden af Dagmarsgade, hvor rådhusbygningen giver en god modvægt til stationsbygningen i den modsatte ende af gaden, som er resultatet af et gadegennembrud i 1874. Dagmarsgade er en markant akse, der skærer sig igennem den ældre bykernes krogede gader og bebyggelser, og gadens funktion var at forbinde to af byens vigtige funktioner, stationen og rådhuset, i overensstemmelse med tidens internationale, byplanmæssige idealer om snorlige boulevarder, der sikrede uhindret færdsel og storslåede vues. Hertil kommer den lille pladsdannelse foran Ribe Gamle Rådhus, Von Støckens Plads, som understreger bygningens monumentale fremtoning, og Ribe Gamle Rådhus indgår som en integreret del af byens ældre bebyggelse samt den middelalderlige gadestruktur. Det samlede vinkelformede bygningsanlæg med trappetårn mod det lille gårdrum bidrager dermed væsentligt til det traditionelle og stemningsfulde bymiljø i Ribes historiske centrum, hvor den nærliggende, grandiose Ribe Domkirke rejser sig over omgivelserne.

Den kulturhistoriske værdi ved Ribe Gamle Rådhus knytter sig til de bevarede murværksrester og murværksdetaljer fra de to middelalderlige stenhuse. Det middelalderlige murværk ses tydeligst i nordgavlen, hvor også kamtakkerne og de store, tidstypiske, spidsbuede blændinger er bevaret. Som hustype repræsenterer de gamle stenhuse en væsentlig forbedring af datidens boligforhold med en forøgelse af husenes komfort, hvor kaminer, murede skorstene, kakkelovne, flisegulve og blyindfattede glasruder kunne tilfredsstille selv byens mere velstillede grupper af gejstlige og borgere. Dette stemmer overens med, at stenhusene i 1528 blev ombygget og sammenlagt til én stor bolig for byens domkannike. Den kamtakkede, blændingsprydede sydgavl og facaden udsmykket med tovsnonings-formsten i de spidsbuede døråbninger og formstensfrisen under førstesalens vinduer beretter således om ombygningen af de to middelalderlige stenhuse.

Endvidere knytter den kulturhistoriske værdi sig til bygningens mangeårige funktion som rådhus, hvilket kan aflæses i bygningens monumentale udtryk med de symmetriske facader og de talrige murværksdetaljer. At bygningen ikke blev opført til funktionen som rådhus kan aflæses i bygningens lidt atypiske placering på et mindre, trekantet torv, hvor den indgår i randbebyggelsen heromkring samt i den måde som det nyere gadegennembrud, Dagmargade, lander på foran bygningen.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den ældre planløsning i stueetagen med en gennemgående forstue, det tidligere gældsfængsel mod nord og Borgersalen mod syd samt udnyttelsen af kælderen og det på traditionelt vist uudnyttede tagrum. Kælderens hvidkalkede vægge af munkesten og de synlige loftbjælker og loftbrædder understreger bygningens høje alder, ligesom det ældre tagværk. Hertil kommer de ældre bygningsdele og -detaljer med bræddegulve, mønsterlagte teglstensgulve i røde sten, pudsede vægge og vægge i rød, blank mur med en muret frise for oven samt de synlige bjælker og loftbrædder, der understreger bygningens helstøbte fremtræden. Den nyere hovedtrappe og Borgersalen med de høje paneler, vægge bemalet med slyngværksmotiver og bjælker bemalet med blomsterranker er vidnesbyrd om den restaurering, som H.C. Amberg forestod i 1890´erne. Den herskabelige forstue og den pompøse Borgersal viderefører på smuk vis bygningens ydre monumentale fremtoning, således at den tidligere funktion som byens rådhus også er aflæselig i det indre. De ældre en- og torammede fyldings- og revledøre med ældre beslagværk og gerichter samt den høje støbejernsovn i Borgersalen har ligeledes stor kulturhistorisk værdi.

Den arkitektoniske værdi ved Ribe Gamle Rådhus ydre knytter sig til længebygningens proportionering, facadekompositionen og materialeholdningen, der udgør et helstøbt og gedigent bygningsværk med middelalderlige referencer i formsproget og murstensdetaljerne. Bygningen er velproportioneret med et overvejende horisontalt udtryk i form af den høje granitstenssokkel, de vandrette bånd i formsten, den murede hovedgesims og den stort set ubrudte tagflade. De horisontale linjer brydes dog af de spidsbuede døråbninger, de smalle, rundbuede vinduesåbninger og blændinger samt de kamtakkede gavle med sydgavlens markerede, gennemgående skorsten, hvilket giver bygningen et harmonisk og afbalanceret udtryk. Overordnet set fremtræder bygningen enkel på grund af den homogene materialeholdning i røde tegl og den strenge symmetri, men den rige detaljering af dørenes beslagværk og murværket med den generøse anvendelse af formsten i false og vandrette bånd tildeler alligevel bygningen et herskabeligt og samtidig magtfuldt udtryk. De små kobberkviste med de spidse tage tildeler gadesidens store tagflade en lethed i form af kontrasten imellem det irgrønne kobber og de røde tagsten. Indgangsdørenes og vinduernes dybe placering i murværket gør, at de fremstår som huller i massen og understreger således bygningens tyngde. Vinduernes tynde blysprosser giver vinduerne et spinkelt og filigranagt udtryk, der på fornem vis modsvarer de djærve mure. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til de højloftede stuer og sale, den homogene og tidstypiske materialeanvendelse samt den gennemgående høje håndværksmæssige kvalitet, som ses i bygningens dekorationer, hvilket former en yderst helstøbt bygning i det indre som i det ydre.

Læs videre om

• Præstegade 21, Ribe
• Quedens Gård, Ribe
• Sønderportsgade 3, Ribe

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen