Befolkningsudviklingen 1971‑2019 samt fremskrivning til 2045 for hhv. Ringkøbing-Skjern Kommune, Region Midtjylland og hele landet. Indeks: 1971 = 100.

.
Udsigten over sommerhusområdet ved Bjerregård syd for Hvide Sande. En del af sommerhusene lejes ud til turister. Ringkøbing-Skjern Kommune er en af de kommuner, hvor ejere af helårsboliger kan søge om tilladelse til at bruge boligen som fleksbolig – en helårsbolig uden bopælspligt.
.

Befolkningen i Ringkøbing-Skjern Kommune var d. 1. januar 2019 på 56.930 personer. Antallet havde da været faldende eller stagnerende siden 2009. I fremskrivninger regnes med et fortsat svagt fald, hvilket afviger markant fra det stigende folketal i såvel Region Midtjylland som hele landet.

Kommunen har betydelig lavere boligpriser end på landsplan.

Befolkningsudviklingen

Befolkningen i det område, der nu er Ringkøbing-Skjern Kommune, voksede støt gennem 1970’erne og frem til begyndelsen af 1980’erne, hvorefter der var en betydelig svagere vækst de næste 25 år. Udviklingen toppede i 2009, da befolkningstallet nåede op på 58.803 og dermed var 14 % højere end i 1970.

I tiåret 2009-18 faldt antallet af indbyggere med knap 2.000, svarende til 3 %. I Danmarks Statistiks fremskrivning til 2045 ventes et fortsat men mere afdæmpet fald på yderligere 2 %, således at befolkningstallet i 2045 vil være nede på 55.774. Kommunens egen prognose går kun til 2031 og forudser her et lidt mere afdæmpet fald.

Faldet i årene 2009‑18 skyldtes helt overvejende fraflytninger. Samlet betød de indenlandske flytninger en støt nettofraflytning på i gennemsnit 435 pr. år. I fremskrivningsperioden forventes en formindskelse af nettofraflytningen, der fra 2029 bliver til en mindre nettotilflytning.

Faldet i befolkningstallet blev i perioden 2009‑18 formindsket af en konstant nettoindvandring. Siden 2009 har den årlige nettoindvandring til Ringkøbing-Skjern Kommune gennemsnitligt ligget på 269 personer, varierende fra 82 i 2013 til 528 i 2015. Tallene for nettoindvandring omfatter både danske og udenlandske statsborgere. Efter det store indvandringsår i 2015 faldt nettoindvandringen i løbet af det næste år med næsten en tredjedel til et niveau som i 2014.

Kommunen har i mere end ti år haft et beskedent årligt fødselsunderskud (færre levendefødte end døde) på i gennemsnit 13 personer. Det forventes i fremskrivningen, at kommunen samlet vil få et stigende fødselsunderskud. Underskuddet hænger sammen med en forventning om et ret jævnt fødselstal, men en stigning i dødstallet.

Den samlede fertilitet, der er et mål for det antal børn, 1.000 kvinder vil føde i løbet af den fertile alder (15‑49 år), hvis årets fødselsmønster fortsætter, har i de sidste ti år været højere i kommunen end i regionen og hele landet. Den samlede fertilitet i kommunen var 2.051 i 2018 mod tilsvarende 1.807 i regionen og 1.730 i hele landet.

Gennemsnitsalderen for førstegangsfødende kvinder i kommunen har i tiåret været stort set konstant lige under 28 år, hvilket var lavere end for regionen og hele landet.

Andelen over 65 år forventes at stige fra 22,1 % i 2019 til 29 % i 2045. Samlet set kan kommunen se frem til en stærkere aldring af befolkningen end i landet som helhed.

Kommunens ældrekvote, der er antallet af indbyggere på 65 år og derover i forhold til antallet i den erhvervsaktive alder (15‑64-årige), forventes at vokse fra 36 % i 2019 til 54 % i 2045. Det er betydelig højere end i regionen og landet som helhed, hvor den forventes at stige til 42 %.

Indvandring

Indvandrere og efterkommere udgjorde i 1980 0,7 % af befolkningen i Ringkøbing-Skjern Kommune. Det var i 2019 steget til 10,5 %, men var stadig lavere end i både regionen og hele landet.

De seneste ti år op til 2019 er antallet af indvandrere steget ca. 60 % til 5.001, mens efterkommere er mere end fordoblet til 959 personer.

Af indvandrerne havde 55 % oprindelse i vestlige lande. Blandt de 2.731 indvandrere fra vestlige lande (der bl.a. omfatter alle EU-lande) var i alt halvdelen fra Rumænien eller Polen (hhv. 30 % og 21 %). Dernæst var 16 % fra Tyskland, og 4‑6 % fra Litauen, Letland eller Nederlandene.

Blandt de 2.270 ikkevestlige indvandrere havde 22 % oprindelse i Ukraine, 20 % i Syrien og 11 % i Bosnien-Hercegovina.

Boligforhold

Ringkøbing-Skjern Kommune er præget af lave boligpriser og lange liggetider. Det gælder især i landdistrikterne og i mange af de mindre byer.

Boligmassen består i overvejende grad af ejerboliger, der udgør 82 % (mod 61 % på landsplan). Almene boliger udgør knap 9 % mod 19 % på landsplan.

Priserne på ejerboliger er lave. I 2017 var den gennemsnitlige kvadratmeterpris på parcel- og rækkehuse 6.400 kr. i Ringkøbing-Skjern Kommune, mens den var 11.500 kr. i regionen og 13.000 kr. på landsplan. Det placerede i 2017 Ringkøbing-Skjern med de tolvtelaveste boligpriser blandt landets kommuner.

Liggetiderne er generelt lange. I 2017 tog det i gennemsnit 370 dage at sælge et parcel- eller rækkehus i kommunen, mens det regionale gennemsnit var 257 dage og landsgennemsnittet 246 dage.

De markante prisstigninger og -fald, der har præget såvel det regionale som det nationale boligmarked i årene før og efter finanskrisen, har været mindre udtalte i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Halvdelen af boligerne er parcel-/stuehuse. Kun knap 10 % af kommunens boliger er etageboliger, hvilket er en beskeden andel sammenlignet med såvel regionen, hvor der er 31 % etageboliger, som hele landet, hvor andelen er 36 %.

Et særligt kapitel er den store andel af fritidshuse, der udgør 27 % af alle boliger. De lidt over 10.000 fritidsboliger gør Ringkøbing-Skjern til en af de kommuner, der har den største andel af fritidshuse. I 2018 registreredes 3,3 mio. overnatninger i udlejede feriehuse. Ni ud af ti udlejninger var til udenlandske turister, der helt overvejende var fra Tyskland.

Feriehusene befinder sig stort set alle langs den jyske vestkyst tæt ved hav og klitter. De fleste er opført inden for de seneste 50 år, og der er især en stor andel huse fra 1970’erne. Den velstandsstigning, der skyllede ind over det danske samfund fra 1960’erne, udmøntede sig bl.a. i et decideret byggeboom af parcelhuse, men i høj grad også af fritidshuse, som særligt præger Ringkøbing-Skjern Kommune.

Indimellem findes også eksempler på de gamle klitgårde, der er karakteristiske for denne del af kysten, og som er opført i datidens lokale materialer.

Videre læsning

Læs mere om samfund og erhverv i Ringkøbing-Skjern Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Befolkning og boliger