Erhverv og arbejdsmarked i Ringkøbing-Skjern Kommune

Med 7,0 % af de beskæftigede inden for de primære erhverv er denne sektor mere end tre gange så stor som på landsplan. Ringkøbing-Skjern er en af landets store landbrugskommuner, både når det måles på areal og på produktion og arbejdspladser.

Med 94.000 ha (2018) har Ringkøbing-Skjern det største landbrugsareal og den største kornproduktion blandt landets kommuner. De vigtigste afgrøder er byg og hvede, men der er også en stor produktion af raps og kartofler.

Opgjort i august 2018 var der knap 600.000 produktionssvin i kommunen, hvilket ikke overgås af andre danske kommuner. Inden for produktion af mink indtager kommunen en andenplads, mens den i 2018 var nummer fire inden for produktion af kødkvæg og malkekvæg.

Hvide Sande er Danmarks femtestørste fiskerihavn, og der blev i 2018 landet 49.000 tons fisk til en værdi af 230 mio. kr.

Landbruget og fiskeriet har stadig stor indflydelse på kommunens øvrige erhvervsliv, bl.a. skibsværft, maskin- og fødevareindustri og en række engrosvirksomheder.

• Hvide Sande Havn
• Udnyttelsen af landskabet i dag

Ringkøbing-Skjern er en af de midtjyske kommuner, der med god grund omtales som del af Produktionsdanmark. I lighed med Ikast-Brande og Billund Kommuner er Ringkøbing-Skjern en af de få jyske kommuner, hvor industrien står for den største del af beskæftigelsen.

Industrien tegner sig for 28,0 % (2017) af kommunens samlede beskæftigelse. Med ca. 7.700 beskæftigede i industrien er Ringkøbing-Skjern samtidig den af Region Midtjyllands otte vestjyske kommuner, der har det største antal industribeskæftigede.

Det var i Lem, at en mindre maskinfabrik endte med at blive en af verdens største vindmølleproducenter, Vestas. Siden 2011 har Vestas Wind Systems A/S haft hovedsæde i Aarhus, men virksomheden har stadig en stor produktion i Ringkøbing-Skjern Kommune med fabrikker og udviklingsafdelinger i Ringkøbing, Lem og Videbæk. Vestas var i 2018 kommunens største private arbejdsgiver.

Kommunen rummer samtidig en række mellemstore virksomheder inden for især jern-, metal- og maskinindustrien samt fødevareindustrien. VM Tarm A/S med ca. 250 medarbejdere producerer årligt over 200 rustfrie tankvogne til foder, mælk, olie mv. KP Komponenter A/S i Spjald med ca. 250 medarbejdere (2018) er en underleverandør til metalindustrien i ind- og udland og har specialiseret sig i fuldt automatiseret bearbejdning af komplekse emner. VELUX-datterselskabet Gåsdal Bygningsindustri A/S i Skjern med ca. 250 medarbejdere fremstiller elektriske fordelings- og kontrolapparater til styring af VELUX-ovenlysvinduer.

I Videbækområdet har Arla Foods en række afdelinger, der med over 1.400 ansatte (2018) er landets største koncentration af arbejdspladser i mejeribranchen. Nr. Vium Mejeri er et af landets største ostemejerier med ca. 400 ansatte. På Troldhede Mejeri producerer ca. 150 Arla-medarbejdere også oste, herunder den særlige Unika-serie.

Omkring Videbæk ligger desuden to store produktionsafdelinger under Arla Foods Ingredients. Det er dels Danmark Protein, der med ca. 540 medarbejdere er nabo til Nr. Vium Mejeri, dels ARINCO, der med ca. 330 medarbejdere har til huse på Mælkevejen 2‑4 i Videbæk. De to selskaber fremstiller bl.a. proteinpulver, der primært eksporteres.

I Nørre Vium ved Videbæk er Arla ved at opføre et nyt innovationscenter, som efter planen skal tages i brug i 2021.

I 1945 omdannede fabrikant Peder Hansen sit familieejede firma til et aktieselskab under navnet Vestjysk Stålteknik A/S, der snart blev forkortet til Vestas.

Firmaet kan dateres tilbage til 1898, da Peder Hansens far kom til Lem, også kaldet Smedenes By, for at nedsætte sig som smed. Firmaet specialiserede sig i stålrammer til industribygninger. Efter 1945 ekspanderede virksomheden, og i slutningen af 1970’erne var der ca. 120 ansatte, hvoraf de fleste var beskæftiget med at fremstille landbrugsmaskiner. Krisen i landbruget gjorde dog, at ejeren så sig om efter nye muligheder.

I 1979 blev det til et samarbejde med Herborg-smeden Karl Erik Jørgensen og Henrik Stiesdal, som i fællesskab havde udviklet en trevinget vindmølle. I 1980 blev der etableret en selvstændig vindmølleafdeling, som snart blev den største i Vestas. Et stort anlagt eksportfremstød i Californien medvirkede væsentligt til denne udvikling, men eksporten stoppede brat i 1986, da ændrede skatteregler med kort varsel trak tæppet væk under markedet. Vestas gik konkurs, men blev kort tid efter rekonstrueret som Vestas Wind Systems A/S, der alene producerede vindmøller.

Vestas blev dermed et af de få pionerfirmaer inden for vindmøllebranchen, som overlevede. Hovedkvarteret lå i Lem og Ringkøbing indtil 2004, hvor Vestas fusionerede med NEG Micon i Randers og dannede et af verdens største vindmøllefirmaer. Vestas flyttede i 2011 sit globale hovedkvarter fra Randers til Aarhus.

I 2019 havde koncernen omkring 25.000 medarbejdere på verdensplan; en del af fabrikationen er forblevet i området, hvor virksomheden oprindelig blev grundlagt. I 2019 havde Vestas således vingefabrik i Lem, mens der blev fremstillet naceller (møllehuset med gear mv.) i Ringkøbing. Også i Videbæk havde Vestas en stor afdeling med bl.a. det danske servicecenter, mens der på fabrikken i Hammel bl.a. produceres kontrolsystemer til vindmøller.

Ringkøbing-Skjern Kommune havde i 2019 ca. 2.000 ansatte i vindmøllebranchen, disse var overvejende beskæftiget i de forskellige afdelinger af Vestas.

Med 8,8 % af beskæftigelsen ligger transport, forsyning og bygge og anlæg noget under gennemsnittet for regionen. Bygge og anlæg tegner sig for den største del med 5,8 %, transport for 2,4 %, og forsyning 0,6 %. Virksomhederne i disse brancher er mindre virksomheder, der hovedsagelig betjener det lokale erhvervsliv og kommunens borgere.

Med 23,1 % af beskæftigelsen er handel, service og oplevelseserhverv noget mindre end gennemsnittet for regionen. Det skyldes især en mindre detailhandelssektor. Til gengæld betyder turismen meget for Ringkøbing-Skjern Kommune. Den var i 2017 Danmarks femtestørste turistkommune målt på omsætning, kun overgået af storbyerne København, Aarhus og Aalborg samt nabokommunen Varde. Ifølge tallene fra VisitDenmark skabte turismen i 2017 en omsætning på 3,5 mia. kr. i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Målt på overnattende turister er Ringkøbing-Skjern den tredjestørste kommune med over 3,9 mio. registrerede overnatninger i 2018. Det er især tyske turister, der tiltrækkes af kystområderne og strandene. Ingen andre kommuner har en så stor andel af udlændinge (84 %) blandt overnatningerne, der hovedsagelig sker i sommerhuse og sekundært på hoteller mv. og giver beskæftigelse i bl.a. detailhandel og restauranter.

Engroshandelen er domineret af virksomheder, der leverer maskiner og udstyr samt foder, korn og såsæd til landbruget. Blandt de største er Kramp Danmark A/S og Hydra-Grene A/S, der begge sælger landbrugsmaskiner og -udstyr. Vestjyllands Andel a.m.b.a. handler med foderstoffer, korn og såsæd.

Denne sektor udgør 8,5 % af beskæftigelsen og dermed en del mindre end i regionen som helhed. Den største del tegner sommerhusudlejning og finansiering sig for.

Alle de større sommerhusformidlere som NOVASOL A/S og Esmark Feriehusudlejning A/S er aktive i kommunen, og i alt er der en halv snes virksomheder, som konkurrerer om at udleje de mange tusinde sommerhuse til turister.

Der er to regionalbanker med hovedsæde i kommunen, Ringkjøbing Landbobank A/S og Skjern Bank A/S, samt den regionale Vestjysk Bank A/S med hovedsæde i Lemvig.

Ringkjøbing Landbobank var oprindelig en lokalbank, men efter en række fusioner gennem de sidste 20 år har banken udviklet sig til en regional bank med omkring 45 afdelinger, der hovedsagelig er placeret i Midt-, Vest- og Nordjylland. I alt beskæftigede banken i 2018 ca. 700 medarbejdere, heraf ca. 200 i hovedsædet i Ringkøbing. Den noget mindre Skjern Bank har syv filialer og beskæftiger ca. 150 medarbejdere.

Med 24,6 % af beskæftigelsen udgør den offentlige sektor en lavere andel end i hele regionen og også en af de laveste andele blandt de vestjyske kommuner i Region Midtjylland. Målt i forhold til indbyggertallet er den kommunale sektors størrelse tæt på gennemsnittet. Størst beskæftigelse har socialsektoren med 11,7 % fulgt af undervisningsområdet med 7,2 %. Kommunen har få regionsansatte, men rummer nogle statslige arbejdspladser i form af bl.a. et skattecenter samt Familieretshuset (tidligere Statsforvaltningen).