Nordsøværftet i Ringkøbing af . Begrænset anvendelse

1970-2007 i Ringkøbing-Skjern Kommune

Nordsøværftet i Ringkøbing nåede at producere 230 skibe igennem sin levetid, og værftet satte bl.a. rekord for verdens største coasterserie med 61 skibe, som blev bygget over 11 år. Rederierne begyndte dog at efterspørge større skibe, som ikke kunne produceres i Ringkøbing Fjord, da sluserne ved Hvide Sande umuliggjorde gennemsejling. I 1997 gik værftet konkurs. Foto fra 1997.
.

Befolkningen flyttede i stigende grad fra landet og mod byerne. Landsbyerne blev sovebyer med parcelhusbyggeri, og virksomheder og butikker blev samlet i større byer. Landbruget blev effektiviseret og sammenlagt til storbrug, mens de mindre industrier stadig var i vækst i begyndelsen af perioden. Mod årtusindskiftet var det dog primært enkelte store virksomheder, der holdt gang i erhvervslivet. Langs kysten voksede sommerhusbebyggelser frem, og turisme kom til at præge området.

Administrativ inddeling

Med Kommunalreformen i 1970 gik området fra at være fordelt på 28 kommuner til langt overvejende at være fordelt på fem: Ringkøbing, Holmsland, Videbæk, Skjern og Egvad Kommuner. Fortsat lå enkelte beskedne dele af området i Blaabjerg, Varde og Ølgod Kommuner og dermed også i Ribe Amt, mens resten af arealet lå i Ringkøbing Amt. Det lille stykke af Blaabjerg overgik til Egvad Kommune i 1972, og de to andre fulgte efter i 1976, hvorefter hele området lå i Ringkøbing Amt. Mindre bidder af Egvad var overgået til Ølgod Kommune i 1974. I 1971 overgik området syd for Troldhede fra Skjern Kommune til Videbæk Kommune. I 1984 skete en gensidig udjævning af kommunegrænsen mellem Skjern og Egvad Kommuner.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

Det nuværende kommuneområde oplevede en afmatning i befolkningsudviklingen i 1900-tallets sidste årtier. Landsbyer og områder på landet blev affolket, mens indbyggertallet i kommunens fem største byer, Ringkøbing, Skjern, Videbæk, Tarm og Hvide Sande, fortsat steg igennem perioden.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Infrastruktur

I perioden voksede privatbilismen, og Ringkøbing-Skjern Kommunes landevejsnet blev udbygget betydeligt. De gamle landeveje fra midt i 1800-tallet var blevet brolagt i mellemkrigstiden. Men den moderne landevejs hurtigere og tungere trafik krævede asfalt, og i 1970 var brostenene næsten væk. Nye veje kom til, og mindre veje blev ombygget til effektive trafikårer. Også de små lokale veje blev asfalteret. Både Ringkøbing, Skjern, Videbæk og Tarm fik omfartsveje i perioden. Motorveje var der til gengæld ikke tale om i det tyndtbefolkede Vestjylland.

Jernbanedriften derimod var præget af nedjusteringer og konsolidering. Den lille sidebane Skjern-Videbæk lukkede i 1981, og på Den Vestjyske Længdebane blev lyntog og godstrafik indstillet. Tilbage var regionaltogstrafikken på længdebanen og banen fra Skjern mod Aarhus.

Mere om færdsel og infrastruktur i kommunen

Bebyggelse og erhverv

Landbruget mistede sin rolle som bærende erhverv og som grundlæggende struktur i bebyggelse og geografi. Strukturudviklingen, der var begyndt i 1960’erne, tog fart, og gårdene blev lagt sammen til stadig større og stadig mere specialiserede enheder. De tiloversblevne ejendomme stod tomme eller blev omdannet til beboelse og hobbylandbrug. Antallet af indbyggere, der var beskæftiget inden for primære erhverv, faldt fra knap 27 % i 1976 til 5 % i 2006.

Denne udvikling havde store konsekvenser for landsbyerne i kommunen, hvis centre i 1970 stadig var præget af butikker og lokalt funderede virksomheder. Men da landbrugets affolkning tog fart, blev landsbyerne sovebyer, hvis beboere søgte de større byers arbejdsmarkeder. Dermed blev landsbyens centrale adresser de mindst interessante. Her krævede de store gamle huse mere vedligeholdelse, og her løb måske en landevej med støjende trafik. Omkring årtusindskiftet stod mange landsbyer med den paradoksale udfordring, at deres kerne var udfordret, mens nye parcelhusudstykninger rundtom var i god udvikling.

I byerne fortsatte væksten, især i kraft af parcelhusbyggeri og erhvervsudstykning rundt om centrene. Det var imidlertid karakteristisk, at jo mindre byen var, des tidligere blev den indhentet af en udvikling, der lignede landsbyernes. Mod periodens slutning var alle kommunens byer udsat for konkurrence fra større byer med større handelsudvalg i nabokommunerne.

Også industrien var efterhånden genstand for en massiv centralisering. Indtil slutningen af 1970’erne skete en kraftig vækst i mindre industrier, der etablerede produktion i Vestjylland. I 1980’erne og 1990’erne forsvandt meget af denne industri igen, men med kraftig vækst i enkelte store virksomheder forblev industrien et omdrejningspunkt i erhvervslivet. Fra en beskeden begyndelse med seks medarbejdere i 1958 voksede Nordsøværftet i Ringkøbing sig stort. Ved konkursen i 1997 havde det 400 ansatte.

Oliekriserne i løbet af 1970’erne fik virksomheden Vestas i Lem til at satse på produktion af vindmøller. Før konkursen i 1987 havde Vestas i 1986 nået at etablere Nordeuropas hidtil største privatejede vindmøllepark, Tændpibe Vindmøllepark, øst for Ringkøbing Fjord. Virksomheden blev rekonstrueret i 1987 og overtog senere bl.a. Nordsøværftets bygninger i Ringkøbing.

Den vestjyske industri, der udsprang af landbruget, var stadig en faktor i området efter år 2000, hvor Arla Foods med over 1.000 medarbejdere og afdelinger i Nørre Vium, Videbæk og Troldhede var en af kommunens største arbejdspladser.

I 1976 arbejdede 28,8 % af kommunens indbyggere inden for industrien, og dette tal steg frem mod 1990 til 29,8 %. I 2006 var tallet faldet til 22 %. Turismen voksede desuden frem som et nyt erhverv, der i perioden fik stor indflydelse på områdets bebyggelsesgeografi. Mens det indre Vestjylland oplevede en vis affolkning, var byggeaktiviteten stor langs kysten og ved Ringkøbing Fjords sydlige strøg, hvor store sommerhusområder skød op. Hele nye bysamfund som Søndervig og Bork Havn tog form som turismens centre, og Ringkøbing fik en ny rolle som turistmål.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Politik og religion

Venstre var dominerende i området; både Ringkøbing, Egvad og Videbæk Kommuner havde udelukkende Venstreborgmestre i perioden 1970‑2006, mens Skjern Kommune havde tre fra Venstre og en enkelt fra Det Konservative Folkeparti. Kun Holmsland Kommune skilte sig ud med alle fire borgmestre i perioden fra en lokalliste.

De religiøse vækkelsers betydning var fortsat stor, men rammerne ændrede sig. Landsbyernes tab af funktioner afspejlede sig i et lavere aktivitetsniveau i en række missionshuse og forsamlingshuse, og nogle lukkede. I Skjern stod missionsbevægelserne fortsat stærkt, og i 1974 åbnede Skjerns Kristne Friskole.

Mere om politik og religion i kommunen

Uddannelse og social omsorg

Ved indgangen til perioden var folkeskoleundervisningen i landområderne samlet i en række nye centralskoler. Med landbrugets strukturudvikling og landsbyernes demografiske udvikling blev børnetallet mange steder mindre, og en række af skolerne lukkede. Mange steder måtte eleverne derfor tage til de større byer, men en del af landsbyskolerne levede også videre som friskoler. Mulighederne for at tage en ungdomsuddannelse i kommunen udvidedes: Foruden Vestjysk Gymnasium Tarm åbnede Ringkjøbing Gymnasium og Det Kristne Gymnasium i 1979, begge i Ringkøbing.

Inden for sundhedsområdet gik tendensen mod stordrift og sammenlægninger, og små sygehuse i små byer kom under pres, således også Tarm Sygehus; her blev operationsgangen moderniseret i 1993, men i 1998 blev fødeafdelingen lukket, og i 2003 fulgte skadestuen. I 2007 blev sygehuset omdannet til sundhedscenter. Plejen af ældre og svagelige blev efterhånden genstand for lignende centralisering, og en række af de små alderdomshjem fra 1900-tallets midte lukkede eller blev omdannet til ældreboliger.

Mere om uddannelse og social omsorg i kommunen

Videre læsning

Læs mere om historie i Ringkøbing-Skjern Kommune

Læs også om

Se alle artikler om 1970-2007