Oversigtsbillede - højen set fra V
.
Oversigtsbillede - højen set fra SV
.
Oversigtsbillede - højen set fra SØ
.

Faktaboks

Kommune
Vejen Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
33079
Sted- og lokalitetsnummer
190102-57
Anlæg
Rundhøj, Bronzealder (dateret 1700 f.Kr. - 501 f.Kr.)

Lidt nord for byen Bække ligger et fortidsminde med indslag fra mange tider. To markante bronzealderhøje og en skibssætning fra vikingetiden ligger ved siden af hærvejsruten. Henover skibssætningen går en vej, som måske er en af den nuværende hærvejs forgængere. Skibets stævn er en runesten sat som minde efter en kvinde af hendes søn.

Original fredningstekst

Tingl.: 1/3 1859 og 3/6 1890, købt. Afmærkn.: MS 1890. "Bækkemonumentet" eller "Klebæk høje". To høje; den nordvestlige 20 x 23 m, 2,5 m høj, i toppen og nedad siderne i sydøst og vest tilgroede fordybninger; den anden er 16 x 17 m, 2 m høj. Fra sidstnævntes rand udgår i sydøst en række af 9 store, oprejste sten (4 væltede), den nordvestligste en runesten. 3 m på begge sider af stenrækken fredet. 2008: Runesten og skibssætning = sbnr.55, Frnr. 33079b 2008: NV-lige høj = sbnr.57, Frnr. 33079 2008: SØ-lige høj = sbnr.56, Frnr. 33079a

Undersøgelseshistorie

1890
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1898
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1898
Privat udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1915
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidPåtale samt advarsel for en mindre misligholdelse af fredningsbestemmelserne for mindesmærkerne på matr. nr. 24 af Bække, Anst h.
1952
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1957
Museal restaurering - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1979
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor"Bækkemonumentet" eller "Klebækhøje". Skibssætning. En skibssætning bestående af 9 store oprejste sten, der med mellemrummene udfyldt af mindre sten til markering af nu forsvundne sten, danner en langstrakt elipse. Den SØ-lige ende udgår fra foden af høj sb. 56, den NV-lige afsluttes af en stavnsten med runeinskription. Skibssætningen står i græs og lyng samt ligger i dyrkede omgivelser. Beskadigelser: Stenskader. Bevoksning: Græs, lyng. Foto: S/H, 04, neg.nr. 28, set fra Ø. F, 04, neg.nr. 05, set fra Ø. Flyfoto S4015-F154/075. Runesten. Står som stavnsten i skibssætningen i "Bækkemonumentet". Ubeskadiget. Omgivelser er dyrket mark. Stenen står i græs og måler i højde 2,00 m. Høj. Den SØ-lige af de 2 høje, der udgør monumentet sammen med skibssætning. Højen er anselig og måler 17 x 16 x 2 m. Fra højens fod i SØ udgår en skibssætning. Velbevaret og kun ubetydeligt skadet af en trampet sti tværs over højen. Bevokset med græs og ligger i dyrket område. Foto: S/H, 04, neg.nr. 27, set fra S. F, 04, neg.nr. 01, set fra S. F, 04, neg.nr. 03, set fra S. Flyfoto S4015-F154/075. Høj. Tilstand som tidligere beskrevet. Den NV-lige af de 2 høje, der udgør monumentet sammen med en skibssætning. Beskadigelser: Ujævnheder i overfladen. Foto: Se ovenfor. Flyfoto S4015-F154/075.
2009
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Sydvestjyske Museer
2010
Fortidsminde af national betydning - KulturstyrelsenNy formidling i form af skiltning, restaurering og rekonstruktion på lokaliteten i forbindelse med projekt Danmarks Oldtid i Landskabet.
2016
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Sydvestjyske Museer

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Bronzealder

Bronzealderen afløste stenalderen. Den har fået sit navn fra de mange bronzegenstande, der bl.a. er fundet i gravhøje samt nedsat i moser og åer som ofringer til guderne. Særlig karakteristisk for ældre bronzealder er rundhøjene, hvorfra flere opsigtsvækkende arkæologiske fund kendes, idet særlige bevaringsforhold i visse af gravhøjene har betydet, at den eller de gravlagte er yderst velbevarede. I yngre bronzealder gik indbyggerne fra jordfæstegrave til at brænde de døde på et ligbål og begrave dem i brandgrave. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links