oversigt, set fra ØSØ
.
oversigt, set fra VSV
.
oversigt, set fra p-plads i NV
.

Faktaboks

Kommune
Odsherred Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
292345
Sted- og lokalitetsnummer
030401-56
Anlæg
Rundhøj, Oldtid (dateret 250000 f.Kr. - 1066 e.Kr.)

På en bakkekam nordøst for Asnæs i Odsherred ligger højrækken "Dutterhøje". Fire af de fem smukt beliggende gravhøje er store, op til 5 m høje og 28 m i diameter, mens den sidste kun er ganske lille. Selv om der ikke er gjort nogen fund i Dutterhøje, kan man med stor sikkerhed sige, at de må være opført i ældre bronzealder. Både deres kuplede form og deres højtliggende placering i landskabet er nemlig typisk for gravhøje fra denne periode af oldtiden.

Original fredningstekst

Fælles kort for 2923-45, 46, 47, 48, 49. Tingl: 27/10 1905 (Gdr. Hans Nielsen) Afmærkn.: MS. (1906, L. Lassen) Høj, af "Dutterhøje" (omfatter sb. 56, 57, 58, 59, 60). 5 x 28 m. NØ siden delvis afgravet. I toppen og SØ siden mindre sænkninger. Græsklædt i ager.

Undersøgelseshistorie

1874
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid"Duttehøjene". 4 velbevarede Høje alle smukt beliggende paa en Bakkekam i tæt lige Række fra N.V.-S.Ø. (se Løfflers Prospekt), en 5te Høj ej større end en stor Tue [sb. 57] beliggende ved den østre Side af den nordvestligste Høj [sb. 56]. Denne og Nr. 3 [sb. 58] i Rækken fra N.V. ere de største c. 250' i Omkreds ved Foden... Fredlyst ved Skjøde af 27 Marts 1854, tinglæst d. 2. Juni s. A. Fredlysningen er ikke indført i det sidste Skjøde. Bevoksning: 1983: Græs
1874
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1938
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1941
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj af "Dutterhøje", 5 x 28 m. NØ-Siden delvis afgravet. I Toppen og SØ-Siden mindre Sænkninger. Græsklædt i Ager.
1941
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorHøj, af "Dutterhøje", 5 x 25 m. Nordsiden stejlt afgravet i gammel tid. Lille sænkning i top. Sti over top. Forbindelsen til 2923.46 kan MÅSKE være en lille selvstændig høj ? ** Sagsbehandlerkommentar ** Bes. 12.09.1985. Ingen grund til fredning. Ligger mellem 2 fredede gravhøje, hvis indbyrdes afstand kun er 6-7 m. Ikke sikker som gravhøj. ** Seværdighedsforklaring ** Højgruppe med formidabel udsigt. Bevoksning: 1983: Græs
2009
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum
2016
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Oldtid

Oldtiden er den overordnede betegnelse for den første tidsperiode, der følger efter istidens afslutning. Den indledes med de første jægere, der fulgte i hælene på rensdyrene mod nord til det nuværende danske område omkring 13.000 f.v.t. Oldtiden afsluttes af jernalderen. Denne periode har sit navn efter jernredskaberne, der stammede fra den hemmelige udvinding af jern, som dominerede den ældre del af jernalderen. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links