Faktaboks

Kommune
Guldborgsund Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
442844
Sted- og lokalitetsnummer
070214-221
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 23/10 1884, Fideikommisset Jættestue. Jordhøjningen 1 x 13 m. Af kamrets vestende er 5 sten synlige (ca. 1 m store), 3 i sydsiden og 2 i nordsi- den. En gang, hvoraf 4 sten i række ses, udgår mod SØ. Hø- jens østlige del stærkt afgravet og spor af kamrets østlige del ses ikke.

Undersøgelseshistorie

1880
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid(78) Gangbygning. Toppene af Sidestenene rager op af den ca. 4 F. høie Jordhøi. Alle Dækstenene mangler og en Del af Gangen er sløifet. Ingen Randsten. Synes ikke at være udgravet. Afd. 10. Pl. 40. Bevoksning: 1984: Løvtræer
1884
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1954
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidJættestue. Jordhøjningen 1 x 13 m. Af kamrets vestende er 5 sten synlige (ca. 1 m store), 3 i sydsiden og 2 i nordsiden. En gang hvoraf 4 sten i række ses, udgår mod sø. Højens østlige del stærkt afgravet og spor af kamrets østlige del ses ikke.
1954
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1984
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1984
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorJættestue i høj, 1,0 x 13,0 x 10,0 m. Højen ca. 10 x 13 m. orienteret i NNV-SSØ, ujævn specielt i Ø-halvdel. I NØ - højfod en stor, ret ny rodvælter. Af kammeret er ca. 2 x 3 m. bevaret med 5 meterstore sten synlige, 3 i S-siden og 2 i N-siden. Af gangen ses 4 sten i rad i SØ-lig retning samt toppen af 1 sten på den modsatte side, afstand mellem de modsatte sten ca. 0,5 m. Bevokset med bøgetræer og græs. Ret meget kvas ligger på højen. NB: Afsat som høj på 4 cm. kort. Bevoksning: 1984: Løvtræer
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dkFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links