Jættestue-rest. I højrst 2 x 32 m. Kamret er helt fjernet, kun et vældigt krater i højen viser dets plads, på bunden af dette krater ligger en del hovedsaglig flade sten eller fliser. Jættestuegangen er delvis bevaret. Den er 7 m lang i retning VNV-ØSØ. I gangens SSV-side står 5 sten. Jætte- stueresten skønnes fredningsværdig på grund af gangen, der bør restaureres. På højen enkelte store træer. I skov. NMI: ......Jættestuegangen er delvist bevaret og udgår om- trent midt på det tidligere kammers ØSØ-langside. Den er 7 m lang i retningen VNV-ØSØ. I gangens SSV-side står 5 sten, heraf rager den tredie lidt ind i gangen og vender kanten mod denne (karmsten). I gangens NNØ- side står 5 sten. Mellem nr. 3 og 4 regnet fra VNV har antagelig stået en karmsten, der nu ligger på gan- gens bund ud for fjerde sten. Gangstenene er ca. 1 m høje. Jættestueresten ...........
Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.
Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.
Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.
Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.
