oversigt, set fra nord
.
oversigt, set fra SØ
.
Foto, oversigt
.

Faktaboks

Kommune
Odsherred Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
292448
Sted- og lokalitetsnummer
030402-6
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Høj, 1,4 x 14 m. Heri dyssekammer, dannet af 4 sidesten og 1 tærskelsten mod Ø. Overligger. 11 randsten om højen. Bev. med med græs. I skov. NMI: Høj, 1,4 x 14 m, heri et dyssekammer, dannet af 4 side- sten og 1 tærskelsten mod Ø. Ovenpå de 3 sidesten hvi- ler en stor overligger. Kamrets læ. 1,4 m, br. 0.8 m. dy. 1,10 m. Omkring højen ses spredt 11 randsten. Bev. med græs. I skov.

Undersøgelseshistorie

1834
Museal rekognoscering - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidTegning og beskrivelse i TOP (Grevinge s.) nr.1/Kongsøre Skov, måske identisk med sb. 6.
1937
Museal restaurering - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRestaureret 1937. [Beretning om restaureringen se Grevinge s.].
1941
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj, 14 x 14 m, heri et Dyssekammer, dannet af 4 Sidesten og 1 Tærskelsten mod Ø. Ovenpaa de 3 Sidesten hviler en stor Overligger. Kamrets Læ. 1,4 m, Br. 0.8 m, Dy. 1.10 m. Omkring Højen ses spredt 11 Randsten. Bev. med Græs. I Skov.
1941
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
2009
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum
2017
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links