Faktaboks

Kommune
Guldborgsund Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
442693
Sted- og lokalitetsnummer
070207-1
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Fælles kort for 4426-83 til 4426-94. Høj, med jættestue. Højen 1,5 x 16 m, stærkt forgravet. I toppen 5-6 sidesten til et stenkammer med retn. Ø-V. Af gangen, der udgår fra kamret mod syd ses et par bæresten samt et par dæksten, den ene af disse sidste helt ude ved foden mod syd.

Undersøgelseshistorie

1880
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidJættestue. Dele af Jordhøien og nogle af Kammerets Stene ere bevarede men i fuldstændig forstyrret Stand. Mulig er dog en Del af Kammerets Indre levnet. Bevoksning: 1981: Løvkrat og Løvtræer
1954
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj m. jættestue. Højen 1,50 x 16 m, stærkt forgravet. I toppen 5-6 sidesten til et stenkammer med retn. ø-v. Af gangen, der udgår fra kamret mod syd ses et par bæresten samt et par dæksten, den ene af disse sidste helt ude ved foden mod syd. [Jvf.journ.723/49].
1954
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1981
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1981
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorHøj med jættestue. Stærkt forgravet. I toppen 5-6 sidesten til et stenkammer. Enkelte større sten fra gangen er synlige. Stærkt forgravet, af gammel dato. Bevoksning: 1981: Løvkrat og Løvtræer
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dkFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links