9924 kammer set fra øst
.
9923 kammer set fra syd
.
9920 kammer set fra vest
.

Faktaboks

Kommune
Guldborgsund Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
44247
Sted- og lokalitetsnummer
070620-34
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Rest af jættestuen "Barnehøj", 3 bæresten, der ikke støder sammen, og en stor, delvis nedskredet dæksten. I ager.

Undersøgelseshistorie

1856
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1879
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid(50) Jættestue, som tildels er ødelagt. Største Delen af Gravkamret og Gangen er ikke rørt endnu men vil snart være borte. Bevoksning: 1979: Græs
1879
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1893
Grus-/sandgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1893
Museal udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidUdgravning af megalitkammer. (Fund i LFS).
1954
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRest af jættestuen "Barnehøj", 3 bæresten der ikke støder sammen, og en stor, delvis nedskredet dæksten. I ager.
1954
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1979
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorJættestuetomt (Barnehøj). Beskrivelse : Tilbage af oprindelig jættestue er kun 3 sten, der bærer vældig overligger (rødlig granit). Bærestenenes højde er i øst ca. 1 m, i vest 0,75 m. Dækstenens overflade rager 1,90 m op over højoverfladen. Højen og jættestuen har iflg. gl. tegning i Beretningsarkivet (NMI) vendt N-S. Bærestenene markerer den opr. kammerbredde på dette sted i kammeret til 1,60 m. Højen : Overpløjede højning Ø-V : 40 m, N-S : 45 m (fra jættestue mod nord ca. 9 m, herfra og mod syd 30-35 m. Så godt som intet tilbage af højen. Der pløjes så tæt, som overliggeren tillader maskinerne at komme på. Under overliggeren ligger kastet tæt med marksten m.v. Også tørmursfliser ligger herimellem. Beskadigelser : Se Beskrivelse. For tæt pløjning. Beliggenhed : Højestliggende punkt i vid omkreds. Adgang : Markvej går tæt forbi anlægget, men der er ca. 20 m over dyrket ager. ** Seværdighedsforklaring ** Omend kun en tomt : Spændende og instruktivt for spørgsmålet : Hvorfor er der så mange oldtidsminder i landsdelens skove, så få på friland ? Bevoksning: 1979: Græs
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links