Fortidsmindet set fra sydøst
.

Faktaboks

Kommune
Assens Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
391430
Sted- og lokalitetsnummer
090415-28
Anlæg
Rundhøj, Oldtid (dateret 3950 f.Kr. - 501 f.Kr.); Stenbygget grav, Oldtid (dateret 3950 f.Kr. - 501 f.Kr.)

Original fredningstekst

Høj, ca. 1 x 12 m, i toppen en enkelt større sten, mulig- vis efter et ødelagt megalitkammer. Ved højfoden mod SV en enkelt væltet randsten. Bevokset med gammel bøgeskov.

Undersøgelseshistorie

1947
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1973
Tinglysning - Fredningsstyrelsens Fortidsmindeforvaltning
1987
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorRundhøj med gammel, flad indgravning (5x4x0,5 m) i N-fod. En knapt 1 m lang randsten ses liggende radiært i SV-foden. Den i fredningsteksten nævnte "større sten" ses ikke på højens top, den kan dog evt. gemme sig under kvas, der var lagt på højen, men kunne altså ikke lokaliseres. Der er dog ingen spor af nyere indgreb i højen, så stenen er næppe fjernet. Ca 50 m Ø for højen er placeret et fasankyllingebur i stærkt forfald. Buret måler 5x5 m, er knapt 2 m højt og opført af krydsfiner og trådnet på jordgravede brædder. i Ø er det afdækket med en stor gul presenning, og i og omkring buret flyder det med foder- og vandingstrug, tønder og mere eller mindre opskårne plastdunke. Ø for højen ses højryggede agre. Mål: 1x13x13 m. Bevoksning: 1987: Løvtræer
2015
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Odense Bys Museer

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Stenbygget grav

Stenbyggede grave kendes fra alle oldtidens perioder, hvor de første blev opført, umiddelbart efter at indbyggerne gik fra at være jægere og samlere til at opdyrke jorden og holde husdyr. Navnlig de ældste stenbyggede grave, stendysserne og jættestuerne, fra yngre stenalder (ca. 4000-1700 f.v.t.) er karakteristiske i landskabet på grund af anvendelsen af tonstunge sten i konstruktionen, men stengravene findes i mange forskellige typer og variationer. Stenbyggede grave var også et udbredt fænomen i bronzealderen og jernalderen (ca. 1700 f.v.t.-1050 e.v.t.). Læs videre her.

Oldtid

Oldtiden er den overordnede betegnelse for den første tidsperiode, der følger efter istidens afslutning. Den indledes med de første jægere, der fulgte i hælene på rensdyrene mod nord til det nuværende danske område omkring 13.000 f.v.t. Oldtiden afsluttes af jernalderen. Denne periode har sit navn efter jernredskaberne, der stammede fra den hemmelige udvinding af jern, som dominerede den ældre del af jernalderen. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links