Tingl.: 14/7 1932. Købt Afmærkn.: MS. 1934, J. Raklev En høj, 2,5 x 17 m, indesluttende 2, øst for centret belig- gende, udgravede, restaurerede jættestuer, NNV-SSØ for hinan- den. Det nordre kammer er polygonalt, 2,50 m i tværmål, 1,25 m højt, sat af 8 bæresten og 4 dæksten, på plads. Gang mod ØNØ, 3,70 m lang, 0,60 m bred, 0,80 m høj, sat af 4 par bære- sten og 8 dæksten på plads. Den inderste del af gangen (1 m) er brolagt. Lav tærskelsten, på plads. Det sydlige kammer er polygonalt, 1,60 m i tværmål, 1,25 m højt, sat af 6 bæresten, 3 dæksten på plads. Gang mod Ø, 3,25 m lang, 0,45-0,65 m bred, 1 m høj, sat af 4 par bæresten og med 7 dæksten på plads. I gangen ufuldstændig brolægning af toppede sten. Tærskelsten, på plads. Om jordhøjen findes en fodkrans af ca. 1 m høje sten; heraf mangler dog 8 sten mod V. NM I: Jættestue (se beret. J. Br.). Græsklædt, i plantage.
Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.
Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.
Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.
Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.
