Oversigtsbillede - højen set fra SV
.
Oversigtsbillede - højen set fra S
.
GS-fixpinkt på højtoppen set fra SØ
.

Faktaboks

Kommune
Vejen Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
360618
Sted- og lokalitetsnummer
200103-157
Anlæg
Rundhøj, Oldtid (dateret 3950 f.Kr. - 501 f.Kr.); Brandgrav (uspecificeret type), Bronzealder (dateret 1100 f.Kr. - 501 f.Kr.)

Original fredningstekst

Matrikel: Tornum, art.7, kortbl.6, parcel 78/5. Tingl.: 5/5 1926. 3 alen omkring pillen - Geodætisk Institut. Høj, "Fladehøj", 1,65-2,25 x 10 x 16 m. Siderne i nord og sydøst afgravede og stejle. I sydøst har en grøft skåret lidt af højens fod bort. Svær granitpille, Geodætisk Instituts niveller-fixpunkt, indmuret på top. Græsgroet i plantage.

Undersøgelseshistorie

1930
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEn Høj, 1.65 m høj med Generalstabens murede Taarn. [Der er sket en forbytning af teksterne til sb.155 og 157. Den her anførte tekst skulle være den korrekte].
1953
Planering ved byggeri/anlæg - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1953
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidUrner fundet ved anlæggelse af tårn oven på højen.
1956
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj, "Fladehøj", 1,65-2,25 x 10 x 16 m. Siderne i N og SØ afgravede og stejle. I SØ har en grøft skåret lidt af højens fod bort. Svær granitpille, G.I.-niveller-fixpunkt, indmuret på top. Græsgroet i plantage.
1956
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1965
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
2009
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Sydvestjyske Museer
2015
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Sydvestjyske Museer

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Brandgrav

Brandgrav er en betegnelse for en gravlæggelse, hvor den døde person er blevet kremeret og derefter gravlagt enten i en nedgravning i jorden eller i en urne. Brandgravene var en kendt gravform i oldtiden, men blev først for alvor udbredt fra yngre bronzealder (ca. 1100-ca. 500 f.v.t.) og frem. De ældste kendte brandgrave stammer fra jægerstenalderen (ca. 12.800-3950 f.v.t.). Læs videre her.

Oldtid

Oldtiden er den overordnede betegnelse for den første tidsperiode, der følger efter istidens afslutning. Den indledes med de første jægere, der fulgte i hælene på rensdyrene mod nord til det nuværende danske område omkring 13.000 f.v.t. Oldtiden afsluttes af jernalderen. Denne periode har sit navn efter jernredskaberne, der stammede fra den hemmelige udvinding af jern, som dominerede den ældre del af jernalderen. Læs videre her.

Bronzealder

Bronzealderen afløste stenalderen. Den har fået sit navn fra de mange bronzegenstande, der bl.a. er fundet i gravhøje samt nedsat i moser og åer som ofringer til guderne. Særlig karakteristisk for ældre bronzealder er rundhøjene, hvorfra flere opsigtsvækkende arkæologiske fund kendes, idet særlige bevaringsforhold i visse af gravhøjene har betydet, at den eller de gravlagte er yderst velbevarede. I yngre bronzealder gik indbyggerne fra jordfæstegrave til at brænde de døde på et ligbål og begrave dem i brandgrave. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links