9772 oversigt. Set fra NØ.
.
8184 kammer, 3 bæresten i SSV. Set fra NNØ.
.
8178 oversigt. Set fra V.
.

Faktaboks

Kommune
Guldborgsund Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
4524237
Sted- og lokalitetsnummer
070603-16
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Dysse, 0,8 x 11 m. I S 4 randsten. I den V højfod ses 2 gamle nedgravninger efter fjernede randsten. Højen er noget ujævn. Midt på højen i et gammelt nedgravningskrater ses rester af et mindst 2,7 m bredt kammer med 3 bæresten i S og 1 i N. Nord for højen ligger en større, delvis sprængt sten. I skov.

Undersøgelseshistorie

1854
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1879
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidØdelagt og udgravet midt i, der synes at have været et Kammer (af temmelig store Stene). Bevoksning: 1984: Græs og Løvtræer
1984
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorMegalitrest i høj, der er ujævn og forgravet, således at højens udstrækning især mod N er noget uvis. Højfylden hæver sig indtil 0,9 m. over terræn, bedst bevaret i S, hvor den kantes af 4 randsten in situ. I V-højfod 2 gamle nedgravninger efter fjernelse af randsten. Midt på højen i et gammelt nedgravningskrater ses rester af det mindst 2,7 m. brede, vistnok polygonale kammer, med 3 bæresten i S og 1 i N. N for højen ligger en større, delvis sprængt sten i sekundær position. Flere sten ses i højfylden. En rodvælter i NØ-højfoden har frilagt flere tørmursfliser. Højen er muligvis sammenhørende med den umiddelbart N for liggende "B", se denne (Senere tilføjelse: Tinglyses ikke). Et kørespor fører over sænkningen mellem de to høje (eller højdele?). Trods sin rudimentære tilstand bør højen fredes. Bevoksning: 1984: Græs og Løvtræer
1987
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorDysse, 0,8 x 11 m. I S 4 randsten. I den V højfod ses 2 gamle nedgravninger efter fjernede randsten. Højen er noget ujævn. Midt på højen i et gammelt nedgravningskrater ses rester af et mindst 2,7 m bredt kammer med 3 bæresten i S og 1 i N. Nord for højen ligger en større, delvis sprængt sten.
1987
Tinglysning - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk
2017
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dkRundhøj med rest af megalitkammer. Af kammeret 3 bæresten i SSV og en kløvet bære?sten i N. Synlige randsten: SV 1 og S 1. Endnu en sprængt sten i højfod i SV. En sten i højside i VSV. En sprængt sten ved højfod i NNØ.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links