Faktaboks

Kommune
Frederikshavn Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
0715106
Sted- og lokalitetsnummer
100207-126
Anlæg
Rundhøj, Oldtid (dateret 3950 f.Kr. - 501 f.Kr.); Brandgrav (uspecificeret type), Bronzealder (dateret 1100 f.Kr. - 501 f.Kr.)

Original fredningstekst

Høj, 2,15 x 17 m. Beplantet i ager. Kun NØ-del bevaret. Må- ske centralgrav. C-højen tinglyst 1991 med følgende tekst: ***************************************** Høj, 4 x 22 x 18 m. Kun den østlige del intakt. Centrum og den vestlige del gravet væk ned til 1,5 m over omgivende terræn. Højen er dækket af græs med lyng, buske og enkelte træer. I nyplantet plantage.

Undersøgelseshistorie

1906
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj. 2.15 M. høj, 17 M i Diam. Fra Syd er mere end Halvdelen sløjfet, mod Nord staar et 6 M. bredt Segment. Lynggroet i Ager. Der har været 3 smaa Stensætninger, c 1 Alen paa hver Side, med Urner, heri fandtes 3 Bronzeknive og en Syl.
1906
Efterretning om forsvunden genstand - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1939
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj, 2,15 x 17 m. Beplantet i Ager. Kun NØ. Del bevaret (maaske Centralgrav).
1939
Diverse sagsbehandling - Det Kulturhistoriske CentralregisterFredningsnr: 0715:106, Status: C
1991
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorHøj, 4 x 22 x 18 m. Kun den østlige del intakt. Centrum og den vestlige del gravet væk ned til 1,5 m over omgivende terræn. Højen er dækket af græs med lyng, buske og enkelte træer. I nyplantet plantage.
1991
Tinglysning - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Nordjyllands Historiske MuseumGræsklædt og let træbevokset høj i plantage.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Brandgrav

Brandgrav er en betegnelse for en gravlæggelse, hvor den døde person er blevet kremeret og derefter gravlagt enten i en nedgravning i jorden eller i en urne. Brandgravene var en kendt gravform i oldtiden, men blev først for alvor udbredt fra yngre bronzealder (ca. 1100-ca. 500 f.v.t.) og frem. De ældste kendte brandgrave stammer fra jægerstenalderen (ca. 12.800-3950 f.v.t.). Læs videre her.

Oldtid

Oldtiden er den overordnede betegnelse for den første tidsperiode, der følger efter istidens afslutning. Den indledes med de første jægere, der fulgte i hælene på rensdyrene mod nord til det nuværende danske område omkring 13.000 f.v.t. Oldtiden afsluttes af jernalderen. Denne periode har sit navn efter jernredskaberne, der stammede fra den hemmelige udvinding af jern, som dominerede den ældre del af jernalderen. Læs videre her.

Bronzealder

Bronzealderen afløste stenalderen. Den har fået sit navn fra de mange bronzegenstande, der bl.a. er fundet i gravhøje samt nedsat i moser og åer som ofringer til guderne. Særlig karakteristisk for ældre bronzealder er rundhøjene, hvorfra flere opsigtsvækkende arkæologiske fund kendes, idet særlige bevaringsforhold i visse af gravhøjene har betydet, at den eller de gravlagte er yderst velbevarede. I yngre bronzealder gik indbyggerne fra jordfæstegrave til at brænde de døde på et ligbål og begrave dem i brandgrave. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links