Oversigtsfoto set fra N
.
Oversigtsfoto set fra S
.

Faktaboks

Kommune
Horsens Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
27113
Sted- og lokalitetsnummer
160406-92
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Begravelse, uspec undergruppe, Stenalder (dateret 2350 f.Kr. - 1701 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Stendysse med jordhøj, 10 m Ø-V og 8 m N-S. Dyssekammer består af 3 bæresten, 1 tærskelsten og 1 dæksten.

Undersøgelseshistorie

1902
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1902
Museal udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1902
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1951
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1979
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLille, velbevaret dyssekammer. Som beskrevet. Fredningsgrænse overholdt men på det lille område ses mere end 50 hoved- til 1/2 m. store marksten henkastet. Disse bør ryddes væk. Beskadigelser: Rydningsplads for sten og andet markaffald. Bevoksning: 1979: Græs
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård Museum
2011
KO-kontrol på fredede lokaliteter - Moesgård Museum
2018
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård MuseumHøjen omkring dyssen er bevokset med græs, krat og enkelte små løvtræer.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links