Skilt ved fortidsmindet
.
Oversigt set fra NNØ
.
Oversigt set fra N
.

Faktaboks

Kommune
Mariagerfjord Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
171399
Sted- og lokalitetsnummer
140706-117
Anlæg
Rundhøj, Bronzealder (dateret 1700 f.Kr. - 1101 f.Kr.); Bosættelse, uspec undergruppe, Stenalder (dateret 2900 f.Kr. - 2601 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 12/1 1898 og 21/6 1916, købt samt 27/11 1868, geod.Inst. 10 alen omkring stenen. Afmærkn.: MS 1916, oberst. Lund. "Hohøj" 10,5 x 67 m. En rampe fører fra nord rundt om højen op til toppen. Her et muret geodætisk mærke. Vestside ujævn og delvis uden bevoksning.

Undersøgelseshistorie

1882
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøi, "Ho Høi", 130 F. i Tværmaal, 30 F. høi. Fra Midten og ud imod den nordøstlige Side af Høien er foretaget en større Udgravning, 8-10 F. dyb. Bevoksning: 1990: Græs
1898
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1943
Museal restaurering - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1948
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1948
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj "Hohøj" 10,5 x 67 m. En rampe fører fra Nord rundt om højen op til toppen. Her er muret et geodætisk mærke. Vestside ujævn og delvis uden bevoksning. (Restaur. 1943 (journ. 148/43). Beskadiget af Tyskerne under 2 Verdenskrig (journ. 340/45) (246/48). FM 1898 og 1916 MSF.M. Et Midterparti ejes af Geodætisk Institut. FM 1898 og 1916 M.S. [[Restaureret 1943, Journ. 525/42 = 148/43. 424/44, 340/45, 246/48.]] [[465/24]] Bevoksning: 1990: Græs
1990
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor"Hohøj" - storhøj, som beskrevet. På grund af udbredt færdselslid i stier radiært ned af højsiderne, er der rundt om top og fod opsat færdselsspærrer i form af horizontale baner af dyrehegn på lave pæle. Al færdsel ledes derved via sneglegangen (= den i fredningstekst omtalte "rampe"), som derfor uundgåeligt er blevet noget nedskåren. ** Seværdighedsforklaring ** En af Danmarks absolut største gravhøje (næstefter Jellinghøjene), med storslået udsigt. God skiltning, gode tilkørsels- og P-forhold. Bevoksning: 1990: Græs
1998
Museal udgravning - Kulturhistorisk Museum RandersVed undersøgelsen blev der lagt et 4 meter bredt og 12 meter dybt snit ind i sydsiden af højen. Der blev ikke fundet anlæg eller oldsager der kunne datere højen. Højen er dateret på baggrund af C 14 dateringer. I højfyld og under højen fandtes redskaber og anlæg fra grubekeramisk kultur.Ud fra de iagttagelser, der kunne gøres i snittet synes højen opført i en byggefase.
2006
Institutionssag uden journaldata - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Nordjyllands Historiske Museum
2016
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Nordjyllands Historiske Museum

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Bronzealder

Bronzealderen afløste stenalderen. Den har fået sit navn fra de mange bronzegenstande, der bl.a. er fundet i gravhøje samt nedsat i moser og åer som ofringer til guderne. Særlig karakteristisk for ældre bronzealder er rundhøjene, hvorfra flere opsigtsvækkende arkæologiske fund kendes, idet særlige bevaringsforhold i visse af gravhøjene har betydet, at den eller de gravlagte er yderst velbevarede. I yngre bronzealder gik indbyggerne fra jordfæstegrave til at brænde de døde på et ligbål og begrave dem i brandgrave. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links