Foto, oversigt
.
Foto, detalje
.

Faktaboks

Kommune
Lolland Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
432117
Sted- og lokalitetsnummer
070411-15
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 3/10 1899, købt. Afmærkn.: MS 1910, Raklev Jættestue. Højen 2 x 12 m. Kammeret af 11 bæresten, 4 dæksten, gang af 2 bæresten og 2 dæksten. Græs i ager.

Undersøgelseshistorie

1953
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidJættestue, Højen 2 x 12 m. Kamret af 11 Bæresten, 4 Dæksten, Gang af 2 Bæresten og 22 Dæksten. Græs i Ager.
1953
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1984
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1984
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorVelbevaret og restaureret (?) jættestue i højt kuplet høj, 2,0 x 14,0 x 13,8 m., vistnok uden egentlige randsten synlige, så vidt det kan konstateres i relativt tæt, stedvis undervegetation. I S gangåbning. Gangen er sat af et par bæresten med 1 egentlig dæksten, over hvis Ø-side hviler forskudt endnu en overligger. I gangbærestenene en gammel jerngitterlåge, der står permanent åben. Kammeret er sat af 11 bæresten, hvorimellem velbevaret tørmur (ligesom iøvrigt mellem gangens bæresten og kammerets). 4 dæksten, alle in situ med tilhørende tætningssten imellem. Kammeret måler indvendigt 5,4 x 1,7 m., højde 1,6 m. Dæksten er ikke synlige på højens overflade. Vedr. adgang: Se KLP's notat. Heraf fremgår, at ejeren ikke er uvillig til at tillade offentlig adgang via en sti langs markskel Ø for højen. En sådan adgang bør ubetinget søges etableret snarest, men skal i givet fald følges op med en moderat pleje, der først og fremmest skal friholde adgangen til kammeråbningen for torne- og nældebevoksning. Suppl. oplysninger: Ejeren villig til at tillade adgang sydpå fra asfaltvej ad markvej, derfra i højde med jættestuen at gå stik øst gennem afgrøde. 17.11.76. KLP. ** Seværdighedsforklaring ** Usædvanlig velbevaret og instruktiv jættestue. Hvis off. adgang kan etableres, udgør fortidsmindet en trestjernet seværdighed. Bevoksning: 1984: Græs, Løvkrat og Løvtræer
1991
Museal restaurering - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorFlere af jættestuens tørmure var faldet ud, og kammeret var fyldt med nedfalden højfyld. Selve højen var kraftigt eroderet og kammeret utæt. Tørmurene blev restaureret. Manglende tørmur blev erstattet med nye sten. Kammer og gang blev oprenset. Se beretning.
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk
2013
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk
2017
Museal restaurering - KulturstyrelsenJættestuen blev restaureret efter at der var konstateret skader på gravhøjen i forbindelse med dyrs graveaktivitet i højen. Skaderne på højen blev udbedret, og der blev sat en låge foran indgangen for at hindre, at dyrene denne vej kan få adgang til fortidsmindets indre.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links