Faktaboks

Kommune
Viborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
1907167
Sted- og lokalitetsnummer
130104-82
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Høj, 5 x 25 m, med tokamret jættestue. Det sydlige kammer ovalt, 3 x 2,5 m, af 12 bæresten og 2 dæksten, 5 m lang gang af 7 par sidesten. Det nordlige kammer rundt, 3 x 2,75 m, af 13 bæresten og 3 dæksten, 5 m lang gang af 6 par side- sten. Græs i ager.

Undersøgelseshistorie

1899
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1900
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1946
Privat besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1950
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1950
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1957
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1961
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1996
Museal restaurering - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorDobbeltjættestuens nordlige kammer var forstyrret af grævlinger. Grævlingehullerne blev opfyldt med marksten og mørtel. For at forhindre nedstyrtning af højfyld i det nordlige kammer blev opsat en tørmursflise i loftet og sikret ved montering af et bånd af rustfrit pladestål. I sydkammeret blev der monteret en rustfri tværstiver under kammerets knækkede nøglesten. Jættestuens tørmure blev restaureret. Manglende tørmur blev erstattet med ny. Dobbeltjættestuens kamre og gange blev oprenset for nedfalden jordfyld, som blev brugt til at opfylde en nedgravning i højens sydøstside. Se beretning.
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Holstebro MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet. Jernlåge foran indgangen m Naturstyrelsens symbol indgraveret i. Skilt ved/til for fortidsmindet er slidt. Teksten mangler helt.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links