Rundhøj, mv., Jels

Original fredningstekst

Matrikel: Jels, art.nr.509, k.bl.16, parc. 86/2 Tingl.: 10/6 1930 Købt Afmærkn.: MS 1930, C. Neergaard. Rektangulært dyssekammer, sat af 4 sten, uden overliggere. Kammeret, der er jordfrit, er omgivet af en lav, udflydende jordhøj, diameter 10-11 m, indtil 1 m høj. Højen er delvis bortgravet omkring kammeret og mod V og SV; den er lyngklædt, i ager.

Undersøgelseshistorie

1925: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHer har ligget et Oldtidsminde. Tilbage er nu kun en Rest af Jordhøjen, 1 x 7 m. I Toppen et Hul, 4 x 3 m lige til Højbund. Her ligger en stor, kløvet Sten, 1,25 x 0,75 x 0,55 m. Den vender en flad Side ind mod Højens Centrum og synes at være den søndre Sidesten af en Runddysse.
1956: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRektangulært dyssekammer, sat af 4 sten, uden overligger. Kamret, der er jordfrit, er omgivet af en lav, udflydende jordhøj, diam. 10-11 m, indtil 1 m høj. Højen er delvis bortgravet omkring kamret og mod V og SV, den er lyngklædt, i ager.
1956: Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1963: Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
2009: Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Sydvestjyske Museer
2015: Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Sydvestjyske Museer

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Faktaboks