7603 randstene i N. Set fra N.
.
7601 oversigt. Set fra V.
.
7603 randstene i N. Set fra N.
.

Faktaboks

Kommune
Guldborgsund Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
4425163
Sted- og lokalitetsnummer
070115-15
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Høj, 0,60 x 14 m. Ujævn overflade. Midterpatiet bortgravet ved et stort hul i top, diam. 4 m, 0,50 m dybt. Her er fjer- net et polygonalt dysse- eller jættestuekammer. Kun brud- stykker af kammerets sten er bevarede. Mod ØSØ er rester af gangen bevaret, nemlig 2 sten i hver side (en af stenene i hver side er dog stærkt overgroede). Af en fodkrans er 14 sten bevarede fortrinsvis om højens nordlige halvdel. Bevokset med bøg, i skov.

Undersøgelseshistorie

1914
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid(Overdrevsskoven). Lille Gangbygning af Type ganske som den ved Ønslev, ovf. Nr. 1. - Kamrets største Udstrækning er i VNV-ØSØ. I den nnø Væg er 3 Sten bevaret, i den modstaaende saavidt ses kun 1. Afslutningen af Kamret mod VNV mangler. Kamrets Bredde 1.80 m. - Nedstyrtet i Graven ligger en stor Dæksten, c. 2.20 x 1.20 x 0.90, Stykker af den er sprængt af. - Mod ØSØ fortsætter Kamret i en Gang med To Sten i hver Side, kun det øverste af dem er synligt. Gangens Bredde er ved Aabningen 0.50 m, ved Indgangen til Kamret 0.80 m. Dens Længde c. 2 m. - Jordhøjen er helt udjævnet. Gangbygningen beliggende i en tæt Granplantning. Bevoksning: 1984: Græs og Løvtræer
1954
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj, 0.60 x 14 m. Ujævn overflade. Midtpartiet bortgravet ved et stort hul i top, diam. 4 m, 0.50 m dybt. Her er fjernet et polygonalt dysse- eller jættestuekammer. Kun brudstykker af kammerets sten er bevarede. Mod øsø. er rester af gangen bevaret, nemlig 2 sten i hver side (en af stenene i hver side er dog stærkt overgroede). Af en fodkrans er 14 sten bevarede fortrinsvis om højens nordlige halvdel. Bevokset med bøg, i skov.
1954
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1984
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorCa. 20 m SV for skovbryn og ca. 80 m SØ for højspændingsledninger ligger en højtomt med en del sten. Kammerrest centralt i anlægget en ca. 4 1/2 x 4 1/2 m rundoval fordybning (ca. 0,25 m under terræn) med lille jordvold om (0,60 m over terræn). Høj: Jordvolden er dels levn af opr. højning, men vel også levn af fyld fremkommet i forbindelse med fjernelse af stenmateriale. i kant af jordvold ses mod NNØ 2 sten, mod ØSØ 1 sten (af karakter som randstenene mod nord). (Stenene mod nord er formentlig levn af bygningssten til kammer, mod ØSØ af gang). Ca. 2 m udenfor jordvoldens fod ses 15 randsten, et par i Ø-lig retning, flest mod N og V. 1 jordfast sten ligger mod ØNØ udenfor randstenene. Af den formodede gang er 1 sten synlig. Den ligger lige op til en af de Ø-lige randsten, 2 1/2 m fra jordvolden. VNV på jordhøjningen ses indenfor randsten endnu 2 sten. Hvis ikke tolkningen af anlægget som megalitanlæg hviler på pålidelige oplysninger fra Herredsberejsningen, er de levn, jeg har set, ikke velbevarede og tydelige nok til at tolke anlægget. Vurderet ud fra, hvad der nu ses, kan det være levn af lille megalitanlæg. Gl. skade. 3 modne bøge indenfor anlæggets periferi. Ejer: se 4425:153. Mål: 0,6x15x15 m. ** Seværdighedsforklaring ** For forfaldent til et besøg, omend det ligger 25 m fra vejen i skovkanten. Videnskabeligt er det et meget vigtigt anlæg. På friland mangler som oftest opr. høj. Her er højen bevaret! I Herredsberejsningen sidestilles dette anlæg med den lille jættestue ved Højmølle, hvor kun kammeret i dag er tilbage. De 2 anlæg supplerer fint hinanden. Bevoksning: 1984: Græs og Løvtræer
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dkFortidsmindet blev fundet som beskrevet. Bevokset med 2 store bøge. Skovbund og lidt græs.
2014
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk15 synlige randsten i alt, heraf 14 i V-NV-N-NØ. og 1 i ØSØ.
2014
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk15 synlige randsten i alt, 14 i V-NV-N-NØ og 1 i ØSØ. En synlig gangsten.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links