Faktaboks
- Kommune
- Syddjurs Kommune
- Fredningsstatus
- Fredet før 1937
- Fredningsnummer
- 24162
- Sted- og lokalitetsnummer
- 140509-8
- Anlæg
- Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 1701 f.Kr.); Dysse, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)
Rundhøj, mv., Kvelstrup
Kammer
Oversigtsfoto
Herredstegninger
Original fredningstekst
Tingl.: 22/3 1934, propr. Aage Klinge. Lille dyssekammer, med 5 bæresten og dæksten, sprængt i 2 dele. Uregelmæs- sig jordhøj, 13 - 14 m lang, 5 - 6 m bred, mod V ca. 2 m høj, mod Ø kun hæ- vende sig lidt over omgivende terræn. Kammeret tildels fyldt med jord og min- dre sten. Græsklædt, og med tæt tjørn på N-siden.
Undersøgelseshistorie
- 1877
- Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1877
- Graveaktivitet (ikke antikvarisk) - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1878
- Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1934
- Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1934
- Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidFredlyst 1934 Journ. 177/34. D7.
- 1934
- Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1946
- Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1980
- Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorMål: 3,0 x 19,0 x 6,5 m. Rævegang i V-siden under kammeret. Afpløjning af V-siden. Helt overgroet - besigtigelse umulig. En del henkastede sten af ældre dato. Som beskrivelsen. *************************************** Genbesigtigelse 5.5.1987: Højrest med dyssekammer. Helt dækket af uigennemtrængeligt slåenkrat, der har bortskygget enhver bundflora. Rævegrave flere steder, bl.a. umiddelbart S for kammeret. Dette rider faretruende ude på kanten af den vestre langside med den V-ligste bærestens yderside helt blotlagt og endda noget undermineret. På højfladen en del ældre marksten. Højen har et akut og påtrængende plejebehov. Højfylden består af meget fint sand, og erosionen i den nøgne højoverflade (under slåenbuskene) er synligt hurtigt forløbende, yderligere forstærket af rævenes graven. Hvis ikke pleje iværksættes, fulgt op af restaurering i form af underbygning af den V-lige bæresten, må denne forudses at ville styrte ned af afpløjningsbrinken i løbet af et meget overskueligt åremål. Afpløjning sker stadig, dog nu senest af V-siden. JGB Bevoksning: 1980: Løvkrat.
- 1987
- Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
- 2012
- Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård MuseumHøjen er temmelig tilgroet med bl.a. tjørn/slåen.
Rundhøj
Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.
Dysse
Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.
Stenalder
Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.
