Foto, oversigt
.
Foto, detalje
.

Faktaboks

Kommune
Guldborgsund Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
4524102A
Sted- og lokalitetsnummer
070605-27
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Høj, 2 x 17 m, med rester af jættestue; 3 bæresten på plads. Træer i skov.

Undersøgelseshistorie

1879
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidGruppe [sb.13-27] af større og mindre Skovhøie, No 15 [sb.27] er en stor Høi, udgravet midt i, der er Levninger af et Stenkammer 6-7 Fod bredt 10 Fod langt. No 16 er ogsaa stor Høi, de andre smaa. Bevoksning: 1984: Græs og Løvtræer
1924
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1925
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj, nu 2,0 x 17 m. Omtrent i Midten dog lidt mod Nv. ses Rester af en Jættestue sydvest med polygonalt Kammer. Udgang i S eller Vest. De paa Pladsstaaende 3 Bærestens Overkant er 0,20 m under Højens Overflade, indv. ses 2/3 m af Stenene. Et Sprængestykke af en Dæksten 1,0 x 1,0 x 3/4 m. henligger. Bevoksning: 1984: Græs og Løvtræer
1954
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj, 2 x 17 m, med rester af jættestue, 3 bæresten på plads. Træer i skov.
1954
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1984
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1984
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorHøj, 2,2 x 22,5 x 21,0 m., i hvis top en ældre nedgravning, der delvis har blotlagt bæretstenene af et megalitkammer: enten rektangulært (jættestue) og Ø/V-orienteret eller polygonalt. Bedst bevaret er kammerets Ø-lige del med 3 bæresten in situ, stående i mere eller mindre stumpe vinkler i forhold til hinanden. En fjerde sten indenfor disse kan være en indskredet bæresten, eller en dæksten(-srest). En afvæltet og sprængt dæksten ligger på kanten N for kammeret. Endnu en bæresten, næsten jorddækket, kan erkendes i kammerets SV-lige del. Ingen randsten synlige. Se situationsskitse. ** Seværdighedsforklaring ** Indgår i seværdig højgruppe. Bevoksning: 1984: Græs og Løvtræer
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk
2013
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk2 synlige randsten i NV og en i S.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links