Faktaboks

Kommune
Syddjurs Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
241630
Sted- og lokalitetsnummer
140510-33
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 1701 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Ejerlav: Legerholm Gårde, matr.nr. 5a Sammensunket dysse. Muligvis rest af jættestue. Kun 2 sten på plads. 6 andre sten uden orden. På udyrket jord mellem høje bakker. NMI: Fredet efter ejerens ønske.

Undersøgelseshistorie

1877
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1877
Graveaktivitet (ikke antikvarisk) - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1947
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1947
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1947
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidN01 897/43, 325/47. Sb. 14.05.10-33. Vedlagt sagen: Besigtigelsesnotat af d. 23/7 1947 fra Th. Mathiassen, N01. Korrespondance af d. 9/9 1947 ml. Dommerkontoret og N01. Korrespondance af d. 29/11 1943 ml. Købmand Fr. Just, Knebel, og N01. Korrespondance af d. 29/11 1943 og d. 23/2, 25/2, 25/8 1947 ml. Gaardejer Peter Pedersen Winther, Legerholm Gaarde pr. Knebel, og N01.
1947
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1980
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorSammensunket rest af dysse/jættestue. 8 kampesten på uregelmæssig, afgravet høj. Mod NØ 1 formodet randsten. Under landskabspleje. Bevoksning: 1980: Græs.
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet. Græsklædt. Beliggende i græsmark.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links