Faktaboks

Kommune
Norddjurs Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
221824
Sted- og lokalitetsnummer
140209-32
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tinglysning af dysserest (tidligere C-høj) 1992: ************************************** Dysseruin, bestående af tre store sten. To af stenene, mere end meterstore, ligger med en flad side opad. Den tredje sten er kantstillet. Ca. 5 m vest for stenene ses yderligere én sten. Dyssen ligger på en vestvendt bakke- skråning.

Undersøgelseshistorie

1886
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDenne Dysse er bygt paa en Bakkehælding, og her sees ingen Krandsstene, og der er heller ikke Spor af at have været nogen. Bærestenene b og c [på tegning] staa ualmindelig ret op og ere 5'3" høje, og da Stenen a [på tegning], som ligger væltet ned ad Skraaningen, just har samme Maal, ligesom den ogsaa synes at vende den flade Side nedad, saa tør man nok antage den for at være en omstyrtet Bæresteen, svarende til c. Derved bliver det ogsaa let forklarligt at d [på tegning], som er Overliggeren, sees nu mod Vest eller ogsaa bagved Dyssen. At der har været 2 Bærestene til er udenfor al Tvivl, men nu sees der ikke Spor af dem. Om her har været Gangstene mod Øst sees ikke. Dog findes en Steen nedrullet mod Syd paa Bakkens Affald, der synes at have den for Gangstene almindelige Form, kun at den er noget tykkere. Jensen har gravet mellem Bærestenen, og nu sees den i Dysser sædvanlige faststampede Flint og Kulmasse liggende udkastet mod Øst. Store Bøge gro tæt op til Stenene, og Bakken er gjennemgravet mod Nordøst for Dyssen. Bevoksning: 1980: Løvkrat og Løvtræer
1946
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1980
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorDysserest. Helt forgravet part med stor sten (overligger) samt et stykke af en sprængt sten, begge i sekundærleje. Ingen høj at skimte. Ej foto (kratunderskov). ********************************************** Genbesigtigelse 23.10.1986: Beliggende på V-vendt skråning, med hvilken den eventuelle højs Ø-lige del går i ét, mens en mulig, stedvis ret markeret højfod (hvori en enkelt jordfast sten) ses over den V-lige halvdel. På overfladen ses 3 store sten, heraf to mere end meterstore, liggende med en flad side opad, og en tredie kantrejst. Fredes. Bevoksning: 1980: Løvkrat og Løvtræer
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård Museum

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links