"Lyshøj", i følge gammel beskrivelse 8,35 x 64 m; heraf er dog vist en del en naturlig banke, så selve højen kun er 30 m i diameter, 6 m høj; flad top med ubetydelige, eftergroede huller (udgravet 1877, fund i Nationalmuseet), til- groede huller sydvest for top og i nordsiden. Tidligere har man set 4 koncen- triske stenkredse, nu skelnes kun 2, en på 18 m's diameter bestående af 83 små sten i den kratfrie del af omkredsen, og en på 15 m's diameter af 52 stør- re sten i den kratfrie del; mange flere sten ses i overfladen; krat- og græs- groet, i ager.
Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.
Bronzealderen afløste stenalderen. Den har fået sit navn fra de mange bronzegenstande, der bl.a. er fundet i gravhøje samt nedsat i moser og åer som ofringer til guderne. Særlig karakteristisk for ældre bronzealder er rundhøjene, hvorfra flere opsigtsvækkende arkæologiske fund kendes, idet særlige bevaringsforhold i visse af gravhøjene har betydet, at den eller de gravlagte er yderst velbevarede. I yngre bronzealder gik indbyggerne fra jordfæstegrave til at brænde de døde på et ligbål og begrave dem i brandgrave. Læs videre her.
Historisk tid er den overordnede betegnelse for tiden efter oldtiden, der afsluttes med vikingetiden. I modsætning til oldtiden foreligger der fra historisk tid også skriftlige kilder, der sammen med de arkæologiske kilder og alt billedmateriale bidrager til studiet af menneskets historie i Danmark i tiden efter oldtiden. Læs videre her.
