Høj, 1,8 x 9 (øst-vest) x 16 n (nord-syd). Højen stærkt afgravet mod øst (hvor der fra top og ned til midten af højen nu er næsten lodret og delvis ubevokset skrænt). Flad afgravning af siden mod syd og sydvest (nu delvis ubevokset). Nær sydvestre fod lidt oppe på siden ses oversiden af 2 større sten. Vestre side skråt afgravet i gammel tid, men tilgroet. ( Mod nordvest et større aftrampet, delvis tilgroet parti, øverst med lav, lodret skrænt. Foden er pløjet for nær mod sydvest og vest og står her med lav, lodret, ubevokset skrænt). (Beskr. 1961).
Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.
Brandgrav er en betegnelse for en gravlæggelse, hvor den døde person er blevet kremeret og derefter gravlagt enten i en nedgravning i jorden eller i en urne. Brandgravene var en kendt gravform i oldtiden, men blev først for alvor udbredt fra yngre bronzealder (ca. 1100-ca. 500 f.v.t.) og frem. De ældste kendte brandgrave stammer fra jægerstenalderen (ca. 12.800-3950 f.v.t.). Læs videre her.
Oldtiden er den overordnede betegnelse for den første tidsperiode, der følger efter istidens afslutning. Den indledes med de første jægere, der fulgte i hælene på rensdyrene mod nord til det nuværende danske område omkring 13.000 f.v.t. Oldtiden afsluttes af jernalderen. Denne periode har sit navn efter jernredskaberne, der stammede fra den hemmelige udvinding af jern, som dominerede den ældre del af jernalderen. Læs videre her.
