Rundhøj, mv., Myrhøj

Tingl.: 1954. (1963 sløjfet ved lærer Jensen) Tingl.: 27/5 1980. Beskrivelse 1953: Høj, 1 x 15 m. Stort tophul, der munder ud ved foden i sydvest. Tæt bevokset med fyr. I plantning. (Frednings- værdig på sin plads). (Lærer Jensen vil gerne ved lej- lighed undersøge den, og hvis det gøres for Års museum og i forbindelse med en restaurering af højen, synes intet til hinder for at give tilladelsen). Beskrivelse 1980: Bronzealderhøj Bronzealderhøj (sb 82) med 2 fodkanse, 1,5 x 12 m. Af indre fod- krans er 9 større og enkelte mindre sten bevaret i NØ, af ydre fodkrans er 34 sten bevaret fra SV til NØ heraf (mod ØSØ) 1 sten med 52 skålformede fordybninger, resten af denne fodkrans er rekonstrueret. Fra nævnte skålsten udgår mod ØSØ en tilnærmelsesvis lige 154 m lang stenræk- ke (sb 75) bestående af 63 sten, for det meste med en indbyrdes afstand på ca. 2 m. Af disse sten er 9 originale, heraf 1, nr. 23 fra højen, med 7 skålgruber. Mellem sten nr. 48 og 49 fra højen mangler sten på et 16 m langt stykke. Stenenes plads er konstateret ved udgravning, og fjernede sten er erstattet med nye. På det 16 m lange stykke er sporende borteroderede. Skålstenen i fodkransen er (for tiden) erstattet med en afstøbning. - På udyrket areal op til plantage. Mellem sten nr. 12 og 13 ligger jernalderstenkisten, fred- ningsnummer 1508-8.

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Skåltegn er mindre, cirkulære, indhuggede fordybninger i klippeflader eller på større og mindre sten. Der kendes enkelte skåltegn fra bondestenalderen (neolitikum ca. 4000-1700 f.v.t.), men de forbindes navnlig med bronzealderen (ca. 1700-500 f.v.t.), hvor de var særlig udbredt. De findes enkeltvis eller i grupper af flere skåltegn på samme sten og sammenlignes ofte med bronzealderens lidt mere komplicerede helleristninger, der er indhuggede motiver på klippeflader. Læs videre her.

Stensætning er en fællesbetegnelse for forskellige menneskeskabte konstruktioner af sten. De stammer fra store dele af oldtiden begyndende med bondestenalderen (neolitikum ca. 4000-1700 f.v.t.). En stensætning kan eksempelvis være en del af et gravanlæg, en randstenskæde omkring en gravhøj eller en række af sten stående på en linje. Læs videre her.

Bronzealderen afløste stenalderen. Den har fået sit navn fra de mange bronzegenstande, der bl.a. er fundet i gravhøje samt nedsat i moser og åer som ofringer til guderne. Særlig karakteristisk for ældre bronzealder er rundhøjene, hvorfra flere opsigtsvækkende arkæologiske fund kendes, idet særlige bevaringsforhold i visse af gravhøjene har betydet, at den eller de gravlagte er yderst velbevarede. I yngre bronzealder gik indbyggerne fra jordfæstegrave til at brænde de døde på et ligbål og begrave dem i brandgrave. Læs videre her.

Læs videre om

• Rundhøj, Ertebølle - #1
• Rundhøj, mv., Strandby
• Rundhøj, Myrhøj - #1
• Rundhøj, Strandby - #6
• Stenbygget grav, mv., Myrhøj

• Fund og Fortidsminder - Slots- og Kulturstyrelsen
• Lokaliteten på Fund og Fortidsminder